Dyrk ski som sport
Vores sportsture er for aktive medlemmer tilknyttet skiteamet, raceteamet eller masterteamet. Her handler det om udvikling, fællesskab og alpint skiløb på højt niveau.
Sportsture er ikke pakkerejser og har ingen rejsegaranti.
Det er din turleder du henvender dig til — ikke et rejsebureau. Turledere og trænere er frivillige fra Skiklubben Hareskov.
Gå til ski
På Hafjell
At gå til ski er mere end en skiferie. Det er træning, udvikling, fællesskab og masser af gode oplevelser på sneen.
Skiteam
6 - 12 år
For børn og unge der vil dyrke alpint skiløb som sport.
Raceteam
13 – 18 år
For unge fra ca. 13 - 18 år der kommer fra Skiteamet og vil tage sporten videre.
Masterteam
18 + år
For voksne over 18 år der vil udvikle sig, have det sjovt og køre porte.

Skitræning for alle aldre
På Skiklubben Hareskovs sportsture har vi fokus på skiløb som sport, fællesskab og masser af skiglæde.
Turene er målrettet børn, unge og voksne, som er øvede skiløbere og gerne vil udvikle deres teknik. Det handler ikke kun om at køre hurtigt gennem porte, men om at blive en alsidig og sikker skiløber.
Vores træning tager udgangspunkt i de fem P’er: Piste, Porte, Pukler, Pudder og Park.
Ved at arbejde med forskellige former for skiløb udvikler deltagerne deres balance, teknik og mod. De lærer at håndtere forskellige typer terræn og sneforhold - og får samtidig mulighed for at finde ud af, hvilke dele af skisporten de holder mest af.
Porttræningen omfatter blandt andet slalom (SL) og storslalom (GS), men der er også plads til leg, friløb og teknisk træning på resten af bjerget.
Skisport for hele familien
For børnefamilier er sportsturene en god introduktion til dansk skisport. Tag med dit barn, og oplev, om træningen og fællesskabet omkring sporten er noget for jer. Børnene får hurtigt nye venner, mens forældrene bliver en del af et socialt og engageret klubmiljø.
Som ny skifamilie får I mulighed for at være sammen med mere erfarne familier og lære, hvad det vil sige at “gå til ski”. Vi hjælper hinanden både på og uden for pisten.
På udvalgte ture afholdes der danske konkurrencer for børn, unge og voksne. Alle fra øvet niveau og opefter kan få mulighed for at prøve kræfter med en konkurrence. Det er helt frivilligt at deltage, man kan også vælge at heppe med fra målområdet.
Hvem kan deltage?
Sportsturene er for aktive medlemmer, der er tilknyttet skiteamet, raceteamet eller masterteamet.
Vil du høre mere om kommende destinationer, tidspunkter, sæsonplaner eller krav til niveau, er du velkommen til at kontakte alpin udvalget
Kontakt Rasmus:
