Skiklubbens fælles undervisning

Omdrejningspunktet for alle vores skiture er den fælles undervisning.

Undervisning for alle

På vores skiture får du typisk på et fast skihold fem dage fra kl. 9-12. Vi har undervisning for alle aldre og alle niveauer fra begynder til ekspert.

Turene er planlagt forskelligt, så du både kan få undervisning i snowboard, freestyle, porte og meget mere.

Undervisningsniveau

Vi har undervisning på seks niveauer. Niveauerne er vejledende, og der bliver altid lavet tilpasninger på turene.

Vælg det niveau du er på inden turen:

  • Nybegynder: Har aldrig prøvet det før
  • Begynder: Har prøvet det (kan plove) – Begynderområdet og grønne/flade pister
  • Letøvet: Kan køre grønne/blå pister og måske klare en rød
  • Øvet: Kan køre blå/røde pister, kan måske klare sig ned af en sort
  • Erfaren: Kører sikkert på røde pister og mindre sikkert på sorte pister
  • Ekspert: Mestrer det hele og kører sikkert overalt

Instruktør

Instruktørerne har kerneopgaven, når vi er afsted på klubtur. Alle klubture har undervisning for alle medlemmer - vi underviser både voksne og børn på forskellige niveauer.

Din indsats som instruktør gør hele forskellen for medlemmernes oplevelse med at være på ski. Vi har 400 frivillige instruktører - det gør os til Danmarks største instruktørkorps.

HVAD KRÆVER DET?

For at være instruktør i Skiklubben Hareskov skal du:
- Have en instruktøruddannelse
- Være tilmeldt klubben som instruktør

HVOR FÅR JEG EN UDDANNELSE?

Hvis du gerne vil have en instruktøruddannelse, kan du fx tage et kig på Geilo uge 7 turen eller på tag et kig ved Den Danske Skiskole.

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDVIKLING

Klubben tilbyder hvert år vores instruktører efteruddannelse i samarbejde med professionelle uddannere - før sæsonstart på Copenhill og på dedikerede uddannelsesture.