Frivillige i Skiklubben Hareskov
Kernen i Skiklubben Hareskov er de frivillige. Som frivillig bliver du en del af et unikt fællesskab med masser af skiglæde, gode oplevelser og spændende destinationer. Når du er frivillig på en klubtur betaler klubben din tur.
Hvordan kan du bidrage til klubben?
TURLEDER
DU TAGER OS MED PÅ TUR
Du arrangerer og koordinerer en klubtur. Du sætter stemningen og bringer klubånden ud til medlemmerne på destinationen.
INSTRUKTØR
DU LÆRER ANDRE AT STÅ PÅ SKI
Du underviser voksne og børn på alle niveauer - på klubturene og hjemme i Danmark. Den rolle, der gør størst forskel for medlemmernes oplevelse på ski.
Bestyrelsen
DU ER MED TIL AT FORME KLUBBEN
Du er med til at udvikle klubben. Sammen med resten af bestyrelsen arbejder du for fællesskabet, aktiviteterne og de oplevelser, der samler medlemmerne – både på og uden for sneen.
UDVALGSMEDLEM
DU GØR KLUBBEN STÆRKERE
Du bliver en del af et udvalg med fokus på et særligt område i klubben. Sammen udvikler I aktiviteter, idéer og initiativer, der skaber værdi for medlemmerne og styrker fællesskabet.
Hjælper
DU HOLDER AKTIVITETERNE I GANG
Du står for klubbens aktiviteter - MTB, fitness, freestyle på Copenhill, eller børnepasning på ture for dem der ikke er helt klar til ski endnu.
AMBASSADØR
DU SKABER FÆLLESSKABET UDADTIL
Du brænder for fællesskab og sjove aktiviteter. Du bidrager med engagement, netværk, nye initiativer, afterski og indhold på sociale medier.

Turleder
Når du er turleder, står du for at arrangere og koordinere en klubtur. Du behøver ikke være den bedste skiløber på holdet. Du skal være god til mennesker, kunne lide at organisere, og have lyst til at give andre en god uge på sneen.
HVAD LAVER EN TURLEDER?
Inden turen: planlægning og info til deltagerne.
Under turen: vært, koordinator og go-to person.
Efter turen: kort afrapportering så vi bliver bedre fra år til år. Klubben og Snowtravel hjælper med det meste praktiske.
HVORDAN BLIVER JEG TURLEDER?
Hvis du gerne vil være turleder, er det en god idé, hvis du:
- Har erfaring med at deltage på en klubtur
- Har talt med andre turledere om deres erfaring
- Har en idé om hvilken tur, du gerne vil lede - du kan blive turleder for eksisterende ture, eller starte en ny til dit yndlingsområde
DET FÅR DU SOM TURLEDER?
Klubben dækker dine turomkostninger efter klubbens turlederbestemmelser.
Du får turlederkursus, sparring med erfarne turledere og en samlet turlederguide der tager dig gennem alt det praktiske.
Instruktør
Instruktørerne har kerneopgaven, når vi er afsted på klubtur. Alle klubture har undervisning for alle medlemmer - vi underviser både voksne og børn på forskellige niveauer.
Din indsats som instruktør gør hele forskellen for medlemmernes oplevelse med at være på ski. Vi har 400 frivillige instruktører - det gør os til Danmarks største instruktørkorps.
HVAD KRÆVER DET?
For at være instruktør i Skiklubben Hareskov skal du:
- Have en instruktøruddannelse
- Være tilmeldt klubben som instruktør
HVOR FÅR JEG EN UDDANNELSE?
Hvis du gerne vil have en instruktøruddannelse, kan du fx tage et kig på Geilo uge 7 turen eller på tag et kig ved Den Danske Skiskole.
EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDVIKLING
Klubben tilbyder hvert år vores instruktører efteruddannelse i samarbejde med professionelle uddannere - før sæsonstart på Copenhill og på dedikerede uddannelsesture.


Hjælper
Vi er så glade for vores hjælpere i klubben. Det er dem, der står for aktiviteterne - både her hjemme og på turene.
HVOR HAR VI HJÆLPERE?
Hjælpere er med på en lang række aktiviteter:
- Mountainbike-træning
- Skigymnastik og fitness
- Koordinering af freestyle på Copenhill
- Pasning af de mindste børn på ture - dem der ikke er helt klar til ski endnu
- Førstehjælpskurser og praktisk hjælp ved arrangementer
HVORDAN BLIVER JEG HJÆLPER?
Hvis du gerne vil være hjælper, er det en god idé, hvis du:
Har en interesse, du gerne vil støtte op om i klubben
Har deltaget på den aktivitet, du vil hjælpe til på
Du er også meget velkommen til at hjælpe med at starte nye aktiviteter - som hjælper, tovholder eller træner.
Ambassadør
Vi er frivillige i Skiklubben Hareskov, der brænder for fællesskabet og sjove aktiviteter på tværs af alder og interesser. Vi bidrager med engagement, netværk, nye initiativer, afterski og indhold på sociale medier.
VORES FOKUSOMRÅDER
- Synlighed på sociale medier
- Klubånd på ture
- Fællesskab på tværs
- Aktiviteter og arrangementer
- Innovation og initiativ
TRE INDSATSER FRA AMBASSADØRTEAMET
Portdisco - portløb og fællesskab for alle.
Klubfilm af Lasse Guldberg Kamper - en stemningsfilm der fanger essensen af klublivet.
Reels - sjove og stemningsfyldte klip fra klubturene.
HVORDAN BLIVER JEG AMBASSADØR?
Hvis du gerne vil være ambassadør, er det en god idé, hvis du:
- Elsker events
- Gerne vil tage billeder og videoklip
- Kan lide at skabe fællesskab
DIF X COMMUNITY
Ambassadørteamet er udsprunget af et projekt med Danmarks Idrætsforbund om mere og tydeligere community i idrætten. - læs mere om DIF x Community
