Velkommen til skiteamet
Skiteamet er et fællesskab for dem i klubben der gerne vil dyrke alpint skiløb som en sportsgren
Skiteamet er et fællesskab for dem i klubben der gerne vil dyrke alpint skiløb som en sportsgren
Skiteamets ture begynder allerede i sommerferien og strækker sig frem til slutningen af april. Over sommeren har vi også træningssamlinger, både med og uden sne under fødderne.
Vi tror på alsidighed og derfor har turene forskelligt fokus. På udvalgte ture arbejdes der fokuseret på teknik og friløb, hvor vi både bevæger os ud i terrænet, med dybsne og pukler. Andre ture, bestemt dem som læner sig op af konkurrencerne, er deciderede porttrænignsture. Ens for alle turene er at der arbejdes med sammenspillet mellem portkørsel og teknisk træning.
Miniskiteamet er et team for de helt unge, 6-8 årige. Det er ikke alle ture hvor vi opretter hold til denne gruppe, men mange af vores større ture vil også være for miniskiteamet – Folge Fona, Sölden, Branäs, Nordkreds, Sjællandskreds og de danske mesterskaber, Kronplatz, Ulricehamn, Hemsedal (den store afslutningstur) og måske med flere. På miniskiteamet er der lidt mindre fokus på træning og en del mere plads til leg – holdet skal ses som et fællesskab for de yngre der er glade for at have sne under fødderne og et intro hold til det rigtige skiteam.
Du er altid velkommen til at kontakte Skiteamet for spørgsmål om alt fra ture, setup’et, forudsætninger og vores måde at tænke skiløb på – der er ingen dumme spørgsmål!