Klubture med fokus på små børn
Disse ture har særligt fokus på familier med små børn. Aldersgruppen varierer fra tur til tur, men vi har samlet de mest relevante ture her.
Booking og betaling af vores klubture sker via vores eget rejsebureau Snowtravel. læs mere om pakkerejser og rejsegaranti
→ Skal I rejse flere familier sammen så book-sammen
Uge 3-4 – Branäs, Sverige
Prisvenlig skitur med særligt fokus på de mindre børn og begyndere. Også snowboardundervisning for børn.
Uge 4-5 – Branäs, Sverige
VIGTIG info fra turledelsen: Der er stadig enkelte pladser tilbage til soloforældre med et barn. Hvis du er en del af en større familie, kan I evt. deles op på flere lejligheder eller afvente et eventuelt afbud fra andre der allerede er tilmeldt. Når du tilmelder dig, kommer du i første omgang på venteliste, hvorefter turlederne godkender jeres booking, hvis der er plads. Du opkræves først for depositum, når turledelsen godkender din booking. Vi glæder os til at se jer i Branäs.
Uge 5 – Skiing4cancer – Zell am See, Østrig
Skiing4cancer – For kræftramte og deres familier
Uge 7 – Geilo, Norge
Bred skitur for hele familien i rummelige lejligheder og fælles faciliteter som pool og sauna samt ski in/ski out. Desuden tilbydes på denne tur BSI1 instruktøruddannelse.
Uge 7 – Fieberbrunn, Østrig
En skitur for hele familien, børn fra 5 år – og for alle, der holder af godt skiløb og hyggeligt fællesskab.
Uge 7 – Hafjell, Norge
SKI IN/SKI OUT i lejligheder på toppen af Hafjell. Perfekt beliggenhed lige ud til begynderområde
Uge 12 – Påsketur – Åre / Björnen, Sverige
Denne tur går til Åre–Björnen med direkte adgang til Alpin- og langrends-området lige udenfor døren.

Skiklubben Hareskov rejsegaranti
Vi tilbyder to forskellige turkoncepter: Klubture og sportsture.
Alle aktive medlemmer af klubben kan deltage på vores klubture, hvorimod vores sportsture kun er for aktive medlemmer der er tilknyttet skiteamet, raceteamet eller masterteamet.
Vores klubture er indbefattet rejsegaranti. Vores sportsture er IKKE pakkerejser, og har ingen rejsegaranti.
Booking og betaling af vores klubture sker via vores eget rejsebureau Snowtravel. Husk, det er din turleder du henvender dig til, og ikke Snowtravel. Turledere og instruktører er frivillige fra Skiklubben Hareskov.
Sådan bruger i "Book sammen"
Vil i bo sammen med personer, som ikke er en del af familiemedlemskabet, skal I bruge en “Book sammen”-kode ved tilmeldingen.
Bemærk: “Book sammen”-koden kan kun bruges, hvis i vælger samme transportform.
Sådan gør I:
1. Den person, der ikke står for den fælles booking, opretter en “Book sammen”-kode.
2. Koden deles med den person, der står for bookingen.
3. Koden indtastes, når tilmeldingen gennemføres.
Vigtigt: Koden er kun gyldig i 3 dage fra det tidspunkt, den bliver oprettet. Vent derfor med at oprette den, til I er klar til at booke.






