Styrk dit skiløb

Fra portene til freeride-bakken - vi tilbyder struktureret on-snow træning for alle der vil blive bedre.
Vælg din disciplin herunder.

Porttræning

træn din teknik

Freestyle

Både ski og Snowboard

Freeride

For dem der gerne vil uden for pisterne

Gå til ski

At gå til ski er mere end en skiferie. Det er træning, udvikling, fællesskab og masser af gode oplevelser på sneen.

Skiklubben Hareskovs sportsture er for børnefamilier, som gerne vil prøve kræfter med skisporten i trygge og sociale rammer. Turene er målrettet børn, der har lært at stå grundlæggende på ski og nu gerne vil udvikle sig sammen med andre børn.

Forældrene er en vigtig del af turene og fællesskabet. I bor sammen med andre skifamilier, hjælper hinanden og får et godt indblik i, hvad det vil sige at have ski som en fritidsinteresse og sport.

Børn, unge og voksne | alle niveauer

Sportsture til Hafjell

Hafjell danner en god ramme om både tekniktræning, porttræning og almindeligt skiløb. Her kan børn, unge og voksne udvikle deres skiløb i et miljø, hvor der er plads til både koncentration, leg og fællesskab.

Vi bor i lejligheder med værelser til to-fire personer. Som ny skifamilie kan I komme til at bo sammen med familier, der allerede har erfaring med skisporten. Det giver mulighed for at lære af hinanden og blive en del af fællesskabet fra begyndelsen.

Freestyle

I Skiklubben Hareskov er vi en stor gruppe af passionerede freestyleskiers og snowboardere. Vi har nogle af Danmarks bedste freestyleudøvere tilknyttet som trænere.

Alle kan komme med på freestyleture. Det eneste krav vi har er at du har højt humør, elsker at chille med fedt selskab og har lyst til at prøve noget nyt på ski eller board.

En gang om ugen træner vi på trampoliner, så vi kan blive endnu bedre til at lave vores tricks i freestyle.

Vi tager på mange freestyleture i løbet af året - nogle gange alle sammen og andre gange en mindre gruppe.

Hvert år tager vi samlet til DM i freestyle, hvor alle kan tage med uanset om man har lyst til at deltage i konkurrencen eller bare vil se på.

Alt arbejde med organisering af ture og aktiviteter for freestyle-teamet er frivilligt - vi sætter stor pris på at flere vil hjælpe til.

Træn med os på Copenhill

Hver tirsdag kl. 17-19 holder vi freestyletræning på Copenhill i samarbejde med Københavns Skiklub.

Træningen er gratis for medlemmer og åben for både ski og snowboard.

Tirsdage kl 17.00 - 19.00 | Copenhill, København | Gratis for medlemmer

Freeride

Hvis du også elsker følelsen af blød pudder under skiene eller boardet, så skal du med på vore freeride- og offpisteture.

Vi har ture for dig, der kører godt på pisterne, men er nybegynder i offpisten. Og vi har ture for dig, der er erfaren og måske har skind og løs hæl.

Øvet til ekspert | Altid med erfaren guide