Uge 3 – Cervinia, Italien – korttur til Europas måske bedste skidestination

Tilmelding er lukket

!!! SNEEN VÆLTER NED OG VI HAR FÅET 1 AFBUD
- RING TIL TURLEDEREN TLF. 31196010 (DEL AF VÆRELSE MED 3 KVINDER
Klubturen for dig, der vil have meget skiløb, på både den italienske og schweiziske side af ikoniske Matterhorn, undervisning og max hygge med andre skientusiaster. 4½ dag på ski.

Deltagerne booker selv fly - se vejl. længere nede - turen bookes derfor som "Kør selv".

Dette er en oplagt tur til solo-rejsende og rigtigt mange deler værelse med en de ikke kender - endnu ;-) Læs nedenfor om nye regler vedr. hjelm.

Det er nu 5. sæson vi laver korte ture til Cervinia/Zermatt – det spiller bare!

Direkte fly til Milano – 2½ timers transfer til hotellet. 4½  dag på ski og derefter med aften flyet tilbage til Kastrup.

Denne tur er for dig der vil have meget skiløb både på den schweiziske og italienske side af  ikoniske matterhorn, undervisning og max hygge med andre skientusiaster om aftenen!

Matterhorn Glacier Paradise er det højest beliggende skiområde i Europa.

Vi bor på hotel Millefiori i Val Tourneche og bliver blive top-forkælet af Micke og hans søde og servicemindede personale.

Påbud om hjelm i Italien  – for alle

Fra vintersæsonen 2025/2026 har man i Italien indført en lovgivning om at ALLE skiløbere og snowboardere SKAL bære godkendt skihjelm. Uanset alder.

Det kan medføre inddragelse af skipas i 1-3 dage at køre uden hjelm. Tidligere har påbuddet været gældende for alle under 18 år, men nu gælder det altså ALLE skiløbere. Ovenstående følger skiklubbens generelle politik.

 

 

MålgruppeTuren er for voksne (18+) deltagere, der er minimum øvede og kan komme ned ad røde pister.
SkitræningMin 3 timers undervisning/dag i 4 dage
RejseperiodeOphold i 5 nætter fra tirsdag den 13. jan. til søndag den 18 jan. 2026
Ophold/transportHotel med ½ pension og meget mere. Du booker selv fly på denne tur - se vejledning nedenfor

Skiområde og by

Beliggende i hjertet af de nordvestlige italienske alper ligger Cervinia godt gemt højt oppe over snedækkede fyrretræer. Cervinia er ikke bare en af de første byer bygget til skiløb, det er også Italiens højeste og – måske – smukkeste område med udsigt til det ikoniske Matterhorn.

Cervinia og naboområdet Zermatt i Schweitz er snesikkert fra sæsonstart midt i oktober til langt ind i april. Det samlede skiområde strækker sig over 360 km sammenhængende pister. Områdets højeste piste starter i 3.883 moh. (Klein Matterhorn) og vi har naturligvis lifkort til hele området.

Billeder nedenfor er fra skiklubbens tur i november 2021.

 

 

Kort

Indkvartering og forplejning

Vi bor på Chalet Millefiori i Val Tournenche. Her vil Micke og hans søde og servicemindede personale tage sig godt af os, og gøre alt for, at vi kan slappe mest muligt af og hygge os, når vi ikke er ude på pisterne. Under opholdet kan vi forvente uovertruffen mad og hyggelig stemning i loungen. Inkluderet i opholdet er en overdådig morgenmadsbuffet samt 3-4 retters aftenmenu, hvor drikkevarer (vin, øl, vand) er inkluderet. På hotellet finder vi også ”Honesty” bar/lounge, som er hotellets selvbetjeningsbar, og hvor du blot skal skrive på din værelsesregning, hvad du tager i baren. Endeligt tilbyder hotellet jacuzzi, og sauna, samt egen lille skiudlejning i kælderen.

Værelserne er renoveret i rustik stil og der er gode senge med nye madrasser. Det er også et chalet der løbende bliver forbedret, så der kan fortsat være lidt træk fra et vindue eller en dør til gangen, der ikke lukker helt. Generelt er der lydt på gangene. Vi råder over værelser til 2-5 personer alle med eget bad og toilet. Der er mulighed for at enkelte deltagere kan bo på eneværelse. Vi har reserveret 40 pladser til turen, som er det antal personer hotellet har plads det. Det betyder også, at vi er de eneste gæster på hotellet, hvilket indbyder til aftener med masser af snak om ski og eventyr, eller samvær over medbragte brætspil i hotellets fællesområder. Hotellet har gratis WiFi.

Læs mere om hotellet på deres hjemmeside https://www.alpineeventmillefiori.com/

og på Tripadvisor

https://www.tripadvisor.com/Hotel_Review-g736264-d1198628-Reviews-Hotel_Millefiori-Valtournenche_Valle_d_Aosta.html

Hotel Millefiori

Frazione Montaz, 35, 74803

Valtournenche AO, Italy

 

 

 

 

Transport

Flytransport:

På denne tur skal deltagerne selv booke fly.

Der er nu åbent for at du kan booke fly og sikre dig en god pris!

Vi arrangerer fælles transfer fra og til lufthavnen og derfor skal deltagerne booke disse afgange med Easyjet til Milano Linate lufthavnen:

13. jan. København-Milano Linate 20:30-22:35 (direkte indchecking v/ankomst til hotellet og så i seng)

18. jan. Milano Linate -København 17.35-20:00

Pt fås returbilletter til 1225 kr inkl. 23 kg indchecket bagage samt lille taske under sædet (45*36*20). Skal ski og støvler  med koster det 2*380 kr ekstra og den samlede pris bliver 1.984 kr. Det er en fordel at vælge den billigste billet og tilkøbe stor trolley/kuffert og ski samlet senere i bookingen.

Det er ingen garanti at flyprisen holder så hurtig tilmelding anbefales. I forhold til de andre korte ture til Cervinia vil der være en besparelse på ml. 500-1250 kr til frokoster og drinks 😉 Under forudsætning at flyprisen ikke når at stige.

Du bedes møde i lufthavnen mindst 2 timer før afgang. Ski- og støvler må ikke indeholde andet og SKAL være pakket i 2 tasker.

Ved ankomst til Milano-Linate lufthavn bliver vi afhentet af transferbus, der kører os til hotellet i Cervinia (ca. 2½ times transfer).

På hjemrejsedagen forventes afgang fra hotellet ca. kl. 13.00.

Micke sørger for frokost til os inden afgang fra hotellet, inkluderet i prisen.

 

 

Instruktion og aktiviteter

Vi medbringer klubbens bedste instruktører og sørger for et udfordrende program med min. 3 timers undervisning/dag i 2-3 dage.

Undervisningen vil være fokuseret på udvikling af den enkeltes skiløb og skiglæde. Når der ikke er undervisning, finder vi sammen med andre deltagere og får en masse gode ture sammen på ski.

Påbud om hjelm i Italien  – for alle

Fra vintersæsonen 2025/2026 har man i Italien indført en lovgivning om at ALLE skiløbere og snowboardere SKAL bære godkendt skihjelm. Uanset alder.

Det kan medføre inddragelse af skipas i 1-3 dage at køre uden hjelm. Tidligere har påbuddet været gældende for alle under 18 år, men nu gælder det altså ALLE skiløbere. Ovenstående følger skiklubbens generelle politik.

 

 

Priser

Grundpriser

BeskrivelsePris
Voksen DKK 9.500,-

Inkluderet i prisen

  • Transfer
  • Ophold i 5 nætter på hotel med ½ pension og drikkevarer til maden
  • 5 dages Internationalt liftkort til hele Cervinia/Zermatt
  • Skiinstruktion
  • Adgang til wellnessafdeling
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Frokost
  • Skileje
  • Drikkevarer udover nævnte

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Enkeltværelse (max. 2 stk)DKK 2.500 ,-

Skileje

Hotellet har ski og støvler til leje af god kvalitet og rimelige priser. Der er opvarmet skikælder, hvor der også er mulighed for at ordne sine ski.


Påbud om hjelm i Italien  – for alle


Fra vintersæsonen 2025/2026 har man i Italien indført en lovgivning om at ALLE skiløbere og snowboardere SKAL bære godkendt skihjelm. Uanset alder.


Det kan medføre inddragelse af skipas i 1-3 dage at køre uden hjelm. Tidligere har påbuddet været gældende for alle under 18 år, men nu gælder det altså ALLE skiløbere. Ovenstående følger skiklubbens generelle politik.


 



 


Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerÅben for tilmelding.
TilmeldingTilmelding sker via ovenstående tilmeldingslink til Snowtravel ApS´s bookingportal, som er de tekniske arrangører af turen. For at bestille skal du logge ind med dit medlemslogin fra Skiklubbens medlemsportal. Login sker med din personlige e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer med login. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du guidet gennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller MobilePays onlineløsning. Kontakt info@snowtravel.dk for spørgsmål til booking/betaling. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller MobilePay onlineløsning.
Tilmeldingslinkhttps://hareski.travelize24.com/booking-trin-2?ps=U03-25_Cervinia_Fly
DepositumDer betales et depositum på kr. 2.500,- pr. pers. i forbindelse med tilmeldingen. Tilmeldingen er først endelig, når depositum er betalt. Vi har reserveret 40 pladser på denne tur og tilmeldinger behandles derfor efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 8. november 2025. Hvis betalingsfristen overskrides, annulleres bestillingen og depositum vil gå tabt. Betaling sker via https://snowtravel.com/mine-bookinger
AfbestillingTilmeldingen er bindende. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes (læs mere om forsikring herunder).

Kontakt

Turmailcervinia-uge3@hareski.dk
TurledereHelle Størum
Telefon+45 31196010
Ansvarlig for skitræning
Facebook gruppe

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Helle Størum er en af vores frivillige turledere med stor erfaring, og udfordrer os altid med nye koncepter.

Helle har f.eks. etableret vores klubture med tog til Åre, som forsat er en stor succes, dog nu med andre turledere. Tidligere har Helle også lavet ture til Andorra og Sierre Nevada i Spanien med udsigt til Afrika. Du får altid en god oplevelse når du vælger at tage på en af vores klubture arrangeret af Helle.

Yderligere information

I dette afsnit har vi samlet yderligere praktisk information. Vær opmærksom på at klubben har udarbejdet typiske rejsegrupper og skiniveauer, som vi bruger for at styre fokus og økonomien på de enkelte klubture. Boksene, som du finder i dette afsnit er vejledende, da den endelige sammensætning på en klubtur kan ændres i forhold til f.eks. deltagerprofilerne eller for at få flere deltagere med på turen.

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for pågældende sæson. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Teknisk arrangør

Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov varetager skiinstruktionen på turene. Herudover faciliterer Skiklubben Hareskov udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart.

Som følge af ovennævnte kan Skiklubben Hareskov på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar.

Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS.

Snowtravel ApS er medlem af Rejsegarantifonden og har reg. nr. 3292.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

 

Krav om ansvarsforsikring i Italien

I Italien er der siden 1/1 2022, et krav om at alle skiløbere skal have en ansvarsforsikring. Som rejsende er det din egen opgave at sikre at du har forsikringen i orden. Bøderne for ikke at have ansvarsforsikring er på € 100,- til € 150,- og liftkort kan blive inddraget.

Vi anbefaler, du udfylder dette certifikat og medbringer på mobilen eller i print. Med den kollektive idrætsrejseforsikring er du dækket ved personskade for op til 10.000.000.

 

Påbud om hjelm i Italien

Et andet påbud i Italien, er at børn under 18 år SKAL køre med skihjelm på pisterne. Dette følger for øvrigt skiklubbens generelle politik.

Forbehold

Der skal minimum være 30 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben Hareskov er uden indflydelse på og ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk.

Ankomst og afrejse

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00.

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad i wellness-afdelingen inden hjemrejse.

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årTilbydes ikke på denne tur
Voksne med store børn 6-12 årTilbydes ikke på denne tur
Voksne med teenagere 13-19 årMuligt men ikke primære fokus på denne tur
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreMuligt men ikke primære fokus på denne tur
Voksen uden børnPrimære fokus på denne tur
Senior +50 uden børnPrimære fokus på denne tur
Instruktør uddannelse/efteruddannelseTilbydes ikke på denne tur
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderTilbydes ikke på denne tur
LetøvetTilbydes ikke på denne tur
ØvetTilbydes på denne tur
ErfarenTilbydes på denne tur
EkspertTilbydes på denne tur
InstruktørniveauTilbydes på denne tur