Uge 7 – Myrkdalen: Bred familietur • Off-piste-undervisning • Hotel-Hytte-Bus-Fly-Bil • Ski-in-ski-out

Smugkig på sæsonen 24/25.

Priser, tilmelding og info følger i løbet af sommeren 2024.
Foretrækker I sne og meget af det på jeres skiferie? Er I til off-piste eller nysgerrige på at prøve det? Er I trætte af isede pister? Så tag snowboardere (begynder-øvet) og skiløbere (letøvede-eksperter) med til Myrkdalen i Norge og få 6-8 dage på ski.
Her falder store mængder sne.
Turen er perfekt til snowboardere, og vi har hold med forskellige niveauer.

Billede

Myrkdalen ligger tæt ved vandet.

Det betyder lækker pudder på de brede, varierede pister, der kan imødekomme såvel letøvede som eksperters behov.

Det betyder dyb sne ved siden af pisterne og muligheder for tilkøb af smukke guidede off-piste-ture ud i den barske ødemark om eftermiddagen.

I har mulighed for at tilvælge:

  • Et hold, der hovedsageligt kører off-piste (erfaren/ekspert) (begrænsede pladser)
  • En eftermiddag med undervisning i off-piste-teknik (også for off-pistebgyndere), så man er klædt på til de følgende eftermiddages offpiste-ture
  • Eftermiddags-offpistetur med guide

 

Foretrækker I hyttelejlighed? Hotel med halvpension? Kør-selv? Fly? Bus?

Det hele er muligt på denne brede familietur.

Så det er op til jer selv, om I vil gå ombord i bussen og vågne til sne, laste bilen med mange sæt ski og køre tværs over smukke dale og fjeld i Norge, om I klikker på fly og lader os klare resten, eller I selv finder fly og lejer bil.

Turen har plads til alle – og pisterne ligger nærmest øde hen i uge 7, da nordmændene først har ferie senere. Området er nyt og meget snesikkert med pister for letøvede såvel som eksperter.

Turen er målrettet børnefamilier med børn, unge og snetosser i alle aldre.

Vi tilbyder undervisning på board (begynder-erfaren), som udgangspunkt to hold (afhængig af behov).

Ski for letøvet til ekspert fra 6 år.

Vi bor alle lige ved pisten og hotellet, hvor vi som alle de andre år holder fælles kakaohygge/afterski. Desuden holder vi en fælles pizzaaften på hotellet for alle gæster.

 

MålgruppeFamilier med børn og unge i alle aldre. Mulighed for undervisning i alpint fra 6 år. Letøvede til eksperter. Board fra begynder.
Skitræning14 timer – knap 3 timer fem formiddage. Mulighed for tilkøb af undervisning/guidede tur tre eftermiddage.
RejseperiodeUge 7
Ophold/transportHytter/lejligheder med selvforplejning eller hotel med halvpension. Bus, egen transport eller direkte fly med transfer fra Bergen

Skiområde og by

Byen

Myrkdalen skiområde er beliggende i Norges vestland ca. 130 km fra Bergen. Nærmeste by er Voss 20-30 min kørsel derfra i  bil eller med lokal bus. Den nære afstand til Atlanterhavet gør, at der normalt falder store snemængder, og temperaturen sjældent falder til under 7 minusgrader.

Alt er centreret omkring hotellet, som har tre restauranter, bar og mere fredelig afterskihygge samt et legerum for børnene. Få skridt fra hotellet ligger cafe, cafeteria, købmand og butikker med skiudstyr og udlejning.

Skiområdet

Myrkdalen skiområde åbnede i 2003 og er i fuld udvikling. De fik i januar 2014 endnu en ny 6-stols lift samt nyt pisteområde, og der åbnes snart yderligere pister.

Se pistekort på http://myrkdalen.no/.

Området rummer det hele:  22 lange, varierede, brede pister i alle farver, med god velprepareret sne og masser af offpiste-muligheder i siden af dem samt på langtur med guide. Et børne- og begyndervenligt område i læ nede ved centret med rullebånd. To skicross. Tre funparker med rails, små og store hop mm.

Myrkdalen er et typisk weekendsted for nordmændene, så fra mandag til torsdag er der ingen kø til lifterne og masser af plads på pisterne. I uge 7 holder børnebakken, en blå pist og en funpark hver dag åbent til kl 20.

 

 

Kort

Indkvartering og forplejning

Indkvartering og forplejning – hotel

Vi tilbyder værelser for 2-4 på det luksuriøse Myrkdalen Hotel, som ligger direkte ud til pisten og har hele tre restauranter. Opholdet inkluderer syv nætter med halvpension, hvor I står op til overdådig morgenmadsbuffet.

Fem aftener spiser I 3-retters gourmet på Restaurant Nuten (mulighed for børnemenu).
En gang mødes alle deltagere til fællesspisning på Tunet Pizzaria og Pastarestaurant
En aften mødes hotelgæsterne ved langborde til fællesspisning i Nuten Fonduerestaurant.

Alle restauranterne, afterski, skicentret og alt, hvad I har brug for er lokaliseret på hotellet, der ligger få skridt fra cafe, cafeteria og butikker med skiudstyr og udlejning. I kan ikke bo mere centralt – eller nemmere.

 

Indkvartering og forplejning – hyttelejlighed

Vi bor i 4-8 personers lejligheder direkte ud til pisten ca. 100 m fra liften og skicentret/hotellet.

Vi ved endnu ikke, hvilke lejligheder, så turledelsen sørger for at sammensætte familier mest hensigtsmæssigt og sikre kontakt mellem disse, så de kan koordinere indkøb og madplan.

Det er selvhushold, men sengelinned, håndklæder og slutrengøring indgår i turprisen.

Hyttelejlighederne indeholder:
Stor åben stue med  køkken (komfur, køl/frys, opvaskemaskine, kaffemaskine – alt hvad man normalt har brug for i et køkken), spisebord, sofaarrangement, TV og pejs samt et stort WC/badeværelse med bruser og vaskemaskine. Aflåseligt skirum.

Øvrig indretning afhængig af lejlighedstype. De er på 50-80 kvm og har 2-3 soveværelser og evt. en hems. I soveværelserne vil oftest være køjesenge, i flere af værelserne vil underkøjen være 120-150 cm bred, hvorfor der kan sove 3 personer i værelset.

Der er meget begrænset mulighed for indkøb i skicentret. Større indkøb kan gøres i store supermarkeder i Voss 20-30 min ned af bjerget. Det anbefales at tage egen proviant med hjemmefra. Hvis I er med fly, kan transferbussen lave et stop ved et supermarked i Voss på vejen op.

Turens pris er baseret på 4-8 personer i hver lejlighed, så man kommer måske til at dele lejlighed med andre – hvilket er i sædvanlig klubånd, meget hyggeligt og begrænser antallet af måltider, man selv skal stå for;-)

 

Transport

På denne tur er der mulighed for at køre i bus, flyve, køre i egen bil eller selv arrangere med bus/tog.

 

Bus:

Med bus får I hele 7,5 skidage og kan rigtig få glæde af vinterferien.

I får skiudstyret gratis med bussen.

Bussen er en moderne langtursbus med vippesæder.

Tag en lille pude og et tæppe til turen, så er det ekstra hyggeligt.

Bussen kører fra Holte og lige til døren ved hotellet.

 


Direkte fly (SAS) med transfer fra Bergen:

Med fly får i 6 dejlige dage på ski.
Mandag-lørdag.

 

Vi møder i lufthavnen 2 timer før afgang, for check-in. Der er inkluderet 1 x 23 kg. bagage samt et stk. håndbagage på 8 kg (max 55x40x23). Ingen måltider indgår i flyvningen.

Transport af ski og støvler kan tilkøbes. Vi råder over 45 flypladser på denne tur.

 

Ved ankomst til Bergen lufthavn bliver vi afhentet af en transferbus, der kører os til Myrkdalen med et stop ved et supermarked undervejs.
Samlet tid ca. 3 timer.

 

Kør-selv med bil

Afstand fra Helsingør til Myrkdalen i bil er ca. 885 km. Mange vælger at køre om lørdagen og tage en overnatning undervejs, hvorefter man kan ankomme tidligt søndag og få en ekstra dag på ski. Bemærk at der betales bompenge for at køre på en del norske veje. Man bliver automatisk registreret via nummerpladen og får senere tilsendt et indbetalingskort med beløbet.  I Sverige og Norge er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Man er forpligtet til at have snekæder i bilen.

 

Offentlig transport

Nogle medlemmer har også erfaring med at tage natbus Kbh-Oslo og videre med Bergenbanen Oslo-Voss næste morgen. Der kører gratis skibus fra Voss station til Myrkdalen (40 min).

Bus og tog kan bestilles på: vy.no

Det kan økonomisk betale sig at booke en hel kupe i toget, hvis man er flere sammen, da det er billigere end enkelt pladser.

Kupeen er gammeldags og traditionel med hyggeligt bord og sofaer og mulighed for en lur i øverste køjer.

Tjek opdaterede skibustider og informer evt. Myrkdalen hotel om, at I ankommer.

Skriv gerne til myrkdalen-uge7@hareski.dk hvis I gør dette, så vi samlet kan sikre skibussen henter i Voss.

 

Instruktion og aktiviteter

 

Instruktion – og har vi nævnt OFF-PISTE?

Der er undervisning 5 dage à knap 3 timer. Snowboard for begynder til øvet. Alpint skiløb for letøvet til ekspert for alle fra 6 år og op.

Vores instruktører lægger stor vægt på, at vi alle skal blive bedre på ski – hele familien – og ikke mindst, at vi skal have det sjovt imens.

Teamet tager konceptet ‘skiglæde skiglæde skiglæde’ med sig efter at have lært af de bedste gennem 5 sæsoner på Branästuren. Så der skal selvfølgelig leges i funparkerne, på crossbanerne, puklerne – også om aftenen, hvor en park og et par pister er åbne til kl 20.


Offpiste-mulighederne i Myrkdalen er forrygende, og vi vil for alle, der kan og vil, introducere noget teknik i undervisningen, så man bedre kan boltre sig i pudderet på egen hånd – fra et kort smut ud ved siden af pisten til ture over de glitrende, hvide fjelde langt fra civilisationen – naturligvis kun med guide og lavinesøgere.

  • Ved 6-8 deltagere kan vi tilbyde et hold for erfarne og eksperter, som hovedsageligt kører offpiste (først til mølle), selvfølgelig afhængigt af sneforholdene. Der vil blive undervist i offpiste-teknik og -sikkerhed, og der vil også være almindeligt skiløb på pisterne – Gøran Dalheim og Flemming Steenwinkel teamer igen op om holdet.
  • Som sædvanlig på Myrkdalturen er der guidede offpist-ture for de bedste voksne og teenagere med lokal guide om eftermiddagen, herunder praktisk lektion i brug af lavinesøgere på Myrkdalen Skicenters testbane oppe i terrænet. Her kan du både deltage på ski og board.
  • Mange dygtige skiløbere kaster sig ikke ud i offpisten, fordi de ikke kender teknikken… Derfor tilbyder vi tirsdag eftermiddag kursus i offpiste-teknik.
  • Som noget nyt i år forventer vi at kunne tilbyde undervisning i parken en aften.

OG der skal ikke herske tvivl om, at du også får en skøn tur med dedikeret undervisning, hvis primært eller kun er til pisteløb – her får du bare lækre, bløde pister uden is! Og fraset off-piste-holdet (som er unikt for Myrkdalturen), så foregår formiddagens undervisning på pisterne som på de øvrige klubture.

 

For snowboardere forventer vi at kunne tilbyde både et hold for begyndere, et for letøvede og et eller to for øvede/erfarne. Myrkdalens pister, park og off-piste er perfekte for snowboardere.


Vi holder kakaohygge/afterski på hotellet om eftermiddagen – en alkoholfri drink er inkluderet 2 af disse dage.

Hotellet laver virkelig gode pizzaer, så vi giver pizza til alle en aften i ugens løb.

Myrkdalen Skicenter afholder desuden en masse aktiviteter i uge 7 (bl.a. hundeslædeture). Følg dette link for mere information: www.myrkdalen.no/en/winter-holiday-program

 

Priser

Grundpriser

BeskrivelsePris
PRISER HYTTE/LEJLIGHED:-
- Voksen,-
- Seniorer(+65 år),-
- Børn (7-17 år),-
- Børn (3-6 år) uden instruktion, inkl. liftkort,-
- Børn 0-2 uden instruktion, liftkort og seng
PRISER HOTEL-
- Voksen,-
- Seniorer (+65),-
- Unge (16-17 år),-
- Børn (7-15 år),-
- Børn (3-6 år) uden instruktion, inkl. liftkort,-
- Børn (0-2 år) uden instruktion og liftkort,-

Inkluderet i prisen

  • Ophold
  • Liftkort seks dage. Mandag-lørdag (incl.) Ankomst søndag
  • Instruktion (alpint skiløb eller snowboard)
  • Afterski/kakaohygge – vi giver kakao eller sodavand to dage
  • Kakaopenge til børneholdene (så kan instruktørerne betale for kakaopauser v. behov)
  • En fælles pizza-aften på hotellet (ex. drikkevarer)
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Slutrengøring samt sengelinned og håndklæder
  • Halvpension ved valg af hotel

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport
  • Sociale arrangementer, der ikke er beskrevet ovenfor
  • Forplejning (dog halvpension ved valg af hotel)
  • Ski- og støvleleje
  • Eftermiddagsundervisning i off-pisteteknik, 1 eftermiddag
  • Guidede off-pisteture med lokalguide 1-2 eftermiddage

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Eftermiddags-undervisning i off-pisteteknik pr. eftermiddag-
Guidede off-pisteture med lokalguide pr. eftermiddage,-
Frikøbt seng i lejligheden (hvis muligt),-
Enkeltværelse, hotel,-
Flytransport inkl. transfer t/r.,-
Ski- og støvletransport med fly,-
Liftkort pr. ekstra dag, voksen
Liftkort pr. ekstra dag, 65+,-
Liftkort pr. ekstra dag, børn (7-17 år),-
Bustransport,-
Hotellejlighed (tillæg til hotelpris)

Skileje

Skileje

Skileje vil kunne bestilles via skiklubbens hjemmeside. Bestilling oprettes på et separat bestillings-site. Der vil være minimum 10% besparelse ved bestilling og betaling senest 30 dage inden afrejse. Nærmere information følger senere.

Udstyret lejes hos:

Sport 1 Myrkdalen
Torggata 14
Myrkdalen
5713 Vossestrand

Åbningstider:
Ma. - Lø.: 9-16
Sø.: 12-16


Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris
Nybegynder/let øvet'Standard' skipakke inkl. hjelm6
Øvet'Advanced' skipakke inkl. hjelm6
Erfaren/ekspert'Pro' skipakke inkl. hjelm6
Børn (2-17 år)'Kid's/junior' skipakke (2-17 år) inkl. hjelm6
Alle'Pro' ski-/snowboardpakke inkl. hjelm6
Børn (2-17 år)'Kid's/junior' snowboardpakke (2-17 år) inkl. hjelm6
Nybegynder/let øvet'Standard' skipakke inkl. hjelm7
Øvet'Advanced' skipakke inkl. hjelm7
Erfaren/ekspert'Pro' skipakke inkl. hjelm7
Børn (2-17 år)'Kid's/junior' skipakke (2-17 år) inkl. hjelm7
Alle'Pro' ski-/snowboardpakke inkl. hjelm7
Børn (2-17 år)'Kid's/junior' snowboardpakke (2-17 år) inkl. hjelm7
Nybegynder/let øvet'Standard' skipakke inkl. hjelm8
Øvet'Advanced' skipakke inkl. hjelm8
Erfaren/ekspert'Pro' skipakke inkl. hjelm8
Børn (2-17 år)'Kid's/junior' skipakke (2-17 år) inkl. hjelm8
Alle'Pro' ski-/snowboardpakke inkl. hjelm8
Børn (2-17 år)'Kid's/junior' snowboardpakke (2-17 år) inkl. hjelm8

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris
Nybegynder/let øvet'Standard' ski inkl. hjelm6
Øvet'Advanced' ski inkl. hjelm6
Erfaren/ekspert'Pro' ski inkl. hjelm6
Børn (2-17 år)'Kid's/junior' ski (2-17 år) inkl. hjelm6
Alle'Pro' snowboard inkl. hjelm6
Børn (2-17 år)'Kid's/junior' snowboard (2-17 år) inkl. hjelm6
Nybegynder/let øvet'Standard' ski inkl. hjelm7
Øvet'Advanced' ski inkl. hjelm7
Erfaren/ekspert'Pro' ski inkl. hjelm7
Børn (2-17 år)Kid's/junior ski (2-17 år) inkl. hjelm7
Alle'Pro' snowboard inkl. hjelm7
Børn (2-17 år)'Kid's/junior' snowboard (2-17 år) inkl. hjelm7
Nybegynder/let øvet'Standard' ski inkl. hjelm8
Øvet'Advanced' ski inkl. hjelm8
Erfaren/ekspert'Pro' ski inkl. hjelm8
Børn (2-17 år)Kid's/junior ski (2-17 år) inkl. hjelm8
Alle'Pro' snowboard inkl. hjelm8
Børn (2-17 år)'Kid's/junior' snowboard (2-17 år) inkl. hjelm8

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner
TilmeldingTilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.  
Tilmeldingslink
DepositumDepositum på kr. 2.000,- Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.  
RestbeløbRestbetaling skal ske. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved tilmelding og vi anbefaler at der tegnes en privat afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.   

Kontakt

Turmailmyrkdalen-uge7@hareski.dk
Turledere
Telefon
Ansvarlig for skitræning
Facebook gruppe

Yderligere information

Information om Myrkdalen:

http://myrkdalen.no/

Medlemskab

For at deltage på klubturen i Skiklubben Hareskov skal man være indforstået med, at betale kontingent for den sæson turen afholdes. Et kontingent gælder fra 1. juli til 30 juni efterfølgende år (forskudt regnskabsår). Melder du dig ind, når turene åbner for tilmeldingen, lige før sommerferie (typisk maj/juni måned), så vil dit kontingent bliver overført til den nye sæson.

Teknisk arrangør

Denne tur er arrangeret i samarbejde med Snowtravel ApS, der har reg. nr. 3292 hos Rejsegarantifonden.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.  Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. 

Læs om forsikringenher 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben. 

Forbehold

Der skal minimum være 50 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk 

Ankomst og afrejse

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årTilbydes ikke undervisning
Voksne med store børn 6-12 årPrimær målgruppe
Voksne med teenagere 13-19 årPrimær målgruppe
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreTilbydes efter aftale for 16+, der kan varetage ansvaret for en hytte.
Voksen uden børnMålgruppe
Senior +50 uden børnMulighed
Instruktør uddannelse/efteruddannelse
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderJa, til snowboard i alle aldersgrupper Ikke til ski.
LetøvetJa, til alle aldersgrupper. For dem der kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring).
ØvetJa, til alle aldersgrupper. For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).
ErfarenJa, men forventer det primært vil være et tilbud til voksne og teenagere. For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)
EkspertPrimært til voksne. For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.
InstruktørniveauInstruktører er frivillige, der deltager på denne tur for at træne medlemmerne.
Top