Dette lille Chalet Hotel bliver helt vores eget for en uge. Beliggende midt på byens gågade. Der er gågade fra hotellet og til hovedliften – afstand ca. 450 m. Begynderområde og nærmeste lift er kun 300m fra hotellet. Chalet Elfriede har 14 værelser/lejligheder til 2-11 personer. Alle med bad/ toilet. Mange med balkon. I lejlighederne er 1-2 badeværelser. Lejlighederne har køkken, men der er ikke noget service m.v. i køkkenet, da ophold på hotellet inkluderer både morgen- og aftensmad, samt alle drikkevarer.
En aften i løbet af ugen er køkkenet lukket (typisk tirsdag eller onsdag). Dette skyldes at vores 3-4 private kokke og personale, har deres ugentlige friaften. Denne dag har man så mulighed for at prøve en af de
lokale restauranter. (egenbetaling). Forplejningen er startende med aftensmad på ankomstdagen og afsluttende med morgenmad på afrejsedagen.(som skrevet, dog én aften uden aftensmad på hotellet)
Hotellet har reception, restaurant/ opholdsrum med lille bar, wellness-afdeling med sauna samt skikælder. Ophold inkluderer lækker morgenmadsbuffet, og 3-retters aftenmenu, desuden er drikkevarer inkluderet på hotellet fra eftermiddag til kl. 22.00. Drikkevarerne der er inkluderet er; husets vine, lokal øl, alkoholfri øl, sodavand, vand, kaffe og the. Ønsker man flaske vine, drinks/alkohol, special øl eller energidrik, betaler man separat for dette.
På denne tur ”kræser” turleder og hotelpersonale lidt ekstra for deltagerne med; f.eks. en Prosecco morgenmad, Afternoon tea, glühwein-eftermiddag, Fondue-aften (i stedet for normal aftenmenu), m.m. Dette er også inkluderet i prisen.
På hotellet er der gratis Wifi. Sauna er åben dagligt fra 17.00-19.00. Der er 11 gratis parkering ved hotellet. Hotellet er røgfrit.
I følgende lejligheder kræves det at der er min. 4 fuldt betalende deltagere, før der kan gives børne- og opredningsrabat:
– Penthouse (11 senge)
– Appartment 1 (7 senge)
– Appartment A (6 senge)
– Appartment C (6 senge)
I kalkulationen er i gns. Inkluderet 8 drikke pr. deltager, pr. dag. (gælder ikke kaffe og the). Hvis gruppen har en gns. -forbrug herover kan man blive pålagt at betale for ekstra forbrug.
(tekst med grønt er tænkt som information til turleder.)
Adresse:
Chalet Hotel Elfriede
Obere Dorfstrasse 24
6533 Fiss – Østrig
Tel: +43 5476 6401