Uge 52 – Viehhofen / Saalbach – Familie juletur med teenagere og mindre søskende – Tilmelding stadig muligt

Tilmelding åben - kom med og hold julen i sneen i godt selskab

Skiløb i Østrigs største skiområde med 408 km. pister og 121 lifte.

Uge 52 (23.-30. December), Viehhofen, Østrig. Familietur for teenagere og mindre søskende.

Vi gentager succesen fra de to sidste år med en tur i uge 52. I år med fejring af juleaften.

Sidste chance for at komme med og holde jul i de Østrigske alper

Billede

Vi holder fantastisk hvid jul i Viehofen med masser af ski og julehygge – juletræet fyldes med godter hver dag i hele ferien 😊.

Juleaften fejrer vi sammen med hyggeskiløb og sjov på bakken, hvorefter vi nyder Glühwein og afterski med lidt pakkeleg og julegodter ved det pyntede juletræ. Kl. 18 serveres galla-julemiddag og børnene har fri adgang i en børnejulebuffet samt chocoladefontæne og isbar til dessert.
Vi tager denne gang til Viehhofen, en lille naboby til Saalbach. En lille by med det store potentiale!

I Glemmdalen, kort før Saalbach, ligger Viehhofen. Gondoliften ”Zell am See X-press”forbinder skiområdet i Zell am See med skiområdet Saalbach, Hinterglemm, Leogang, Fieberbrunn. Vi har derfor Østrigs største skiområde med 408 km. pister og mulighed for gletsjerskiløb lige udenfor døren.

*BEMÆRK: Vi råder kun over et begrænset antal senge- og buspladser, og derfor tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”).

Vi bor på Fam. Eder´s hyggelige hotel ”Oberwirt” midt i byen. Turen er med halvpension og vi spiser sammen på hotellet morgen og aften. Vi har reserveret 45 deltagere på værelser til 2-4 personer. Der er skiløb lige hjem til hotellet på den blå piste nr. 168.

Læs mere her: https://www.hotel-viehhofen.com/

 

MålgruppeFamilier med teenagere og mindre søskende fra 10 å
Skitræning12 timers undervisning: 4 formiddage á 3 timer. Træning planlagt for let øvet til ekspert. Turen er inklusiv 6 dages liftkort Alpin Card der dækker Saalbach-Hinterglem, Zell am See og Kaprun
RejseperiodeOphold i 7 nætter Lørdag den 23. december til Lørdag den 30. december
Ophold/transportHotel med ½ pension. Mulighed for bus og egen transport.

Skiområde og by

Glemmdalen er et af de mest besøgte skiområder blandt danskere; med skibyerne Saalbach og Hinterglemm, som dalens mest kendte byer.

Med liften ”Zell am See X-press” er den lille landsby Viehhofen (650 indbyggere) også blevet et attraktivt knudepunkt i det store skiområde. Samlet er der 408 km. pister (199 km blå/ 163 km. røde/46 km. sorte). Hertil kommer over 10 km. markerede skiruter. Skiområdet strækker sig fra 760 m.o.h. og helt op til 3.029 m.o.h. på Kitzsteinhorn gletsjeren. Liftkortet dækker skiløb i områderne; Kitzsteinhorn, Maiskogl(Kaprun), Zell am See, Leogang, Fieberbrunn, Saalbach og Hinterglemm. Et gigantisk skiområde med muligheder for alle skiløbere, uanset niveau.

Med udgangspunkt i byen Viehhofen, har vi liften ”Zell am See X-press” kun ca. 450 m. fra hotellet. Der går skibus direkte fra hotellet til liften i Viehhofen der bringer os mod Schmittenhöhe og Zell am See. Bussen fortsætter også videre mod Vorderglemm (4 km.), hvor man kommer med liften op i skiområdet Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn. Fra denne del af skiområdet kan man tage den blå piste 168 direkte hjem til hotellet.

Byen har flere restauranter og sportsbutikker, en bank og en lille købmand, men det er det hyggelige Hotel Oberwirt, som virkelig gør ferien til en fantastisk oplevelse.

Kort

Indkvartering og forplejning

Hotel Oberwirt er et hyggeligt familiedrevet hotel midt i Viehhofen. Ophold er med morgenmadsbuffet og lækker aftenmenu eller buffet. Forplejningen er startende med aftensmad på ankomstdagen og afsluttende med morgenmad på afrejsedagen. Der vil også være en lille snack (f.eks. suppe, chips, kage) samt happy-hour hver eftermiddag.

Værelserne er rummelige og alle med TV, Safebox, gratis WiFi, og balkon/fransk altan samt badeværelse med brus, WC og hårtørrer. Der er værelser i forskellig størrelse til 1 til 5 personer. Vi råder over værelser beliggende i selve hovedhuset og i annex umiddelbart ved siden af hotellet. Alle deltagere spiser samlet, på hotellet.

På hotellet finder man reception, bar, restaurant, elevator samt legeområde til børnene med bl.a. bordtennis og bordfodbold. Der er også en lækker wellness-afdeling med saunaer, dampbad, koldtvandsbassin og hvileområde samt et motionsrum. Der er gratis parkering ved hotellet

Der går skibus hvert 10.-20. min. direkte til liften i Viehhofen (450m), der bringer os mod Schmittenhöhe og Zell am See, og videre mod Vorderglemm (4 km.), hvor man kommer med liften op i skiområdet Saalbach- Hinterglemm-Leogang-Fieberbrunn. Fra Sonnkogel i 1879 meters højde går blå piste 168, direkte hjem til hotellet.

Hotel Oberwirt

Kirchplatz 32

5752 Viehhofen

Tel: +43 6542 68553

Transport

På denne tur tilbydes bustransport samt transport i egen bil.

Bil:
Der er ca. 1200 km. til Viehhofen. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig. Vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 75,-, og kan købes på tankstationer i det sydlige Tyskland. Østrig er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen.

Bus:
Afrejse med bus fredag eftermiddag den 22/12. Ankomst til Viehhofen lørdag morgen. Hjemrejse er lørdag eftermiddag/aften den 31/12, med hjemkomst søndag formiddag. Der kan være samkørsel med andre rejsebureauer og rejsemål.

Instruktion og aktiviteter

Der undervises typisk 3 timer i 4 dage fra 9 til 12 for både børn, ungdom og voksne, så resten af dagen er fri med familie og venner samt 2 fridage. For børn er der planlagt undervisning fra niveau letøvet til øvet og for teenagere og voksne fra øvet til ekspert, hvilket dog justeres i forhold til hvem der tilmelder sig turen, dog vil der ikke være begynderundervisning, hvor der henvises til andre klubture med dette. Mere information når der er påsat en skiskolechef.

Priser

– pakkepriser pr. person

 

Grundpriser

BeskrivelsePris
Voksen10.900,-
Unge (2005-2008) i 1. og 2. seng10.300,-
Unge (2005-2008) i 3., 4. og 5. seng10.300,-
Børn (2009-2012) i 1. og 2. seng9.600,-
Børn (2009-2012) i 3., 4. og 5. seng6.700,-
Børn (2013-2017) i 3., 4. og 5. seng6.700,-
Børn (2018-2021) i 3., 4. og 5. seng4.500,-
Børn (2022-2024) uden seng. Inkl. morgenmad1.100,-

Inkluderet i prisen

  • Ophold i 7 nætter på hotel med ½ pension
  • 6 dages liftkort ”Alpin Card” (Saalbach, Hinterglemm, Zell am See, Leogang, Fieberbrunn, Kaprun)
  • Skiinstruktion
  • Gratis adgang til hotellets wellnessafdeling og motionsrum
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport (bustransport kan tilkøbes)
  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Skileje

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Bustransport t/rKr. 1.500,-
Liftkort pr. ekstra dag, voksenKr. 260,-
Liftkort pr. ekstra dag, unge (årg. 05-08)Kr. 200,-
Liftkort pr. ekstra dag, barn (årg. 09-18)Kr. 130,-

Rabatter

BeskrivelseRabat
Pakkerejse uden liftkort, vokse2.600,-
Pakkerejse uden liftkort, unge (årg. 2005-2008)2.000,-
Pakkerejse uden liftkort, børn (årg. 2009-2018)1.300,-

Skileje

Udstyr lejes hos:

Sport Embacher
Dorfplatz 154
A-5752 Viehhofen

Åbningstider:
Ma.-Lø.: kl. 8-12 og 13-18
Sø.: kl. 8-12 og 14-18

Link til udstyrsleje: https://medlem.hareski.dk/event/details/e694

Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris
Begynder/let øvet 'Sølv' skipakke71.340
Øvet/erfaren/ekspert'Guld' skipakke71.500
Unge (11-17 år)'Junior' skipakke7820
Børn (3-10 år)Børneskipakke7620
Begynder/let øvet'Sølv' skipakke81.480
Øvet/erfaren/ekspert'Guld' skipakke81.680
Unge (11-17 år)'Junior' skipakke8920
Børn (3-10 år)Børneskipakke8710

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris
Begynder/let øvet 'Sølv' skipakke7920
Øvet/erfaren/ekspert'Guld' skipakke71.080
Unge (11-17 år)'Junior' skipakke7520
Børn (3-10 år)Børneskipakke7320
Begynder/let øvet 'Sølv' skipakke81.010
Øvet/erfaren/ekspert'Guld' skipakke81.210
Unge (11-17 år)'Junior' skipakke8580
Børn (3-10 år)Børneskipakke8360

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris
AlleHjelm7190
AlleHjelm8210

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerTilmelding åben
TilmeldingTilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.
Tilmeldingslinkhttps://medlem.hareski.dk/event/details/e611
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 6.november 2023. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.

Kontakt

Turmailjuleturen@hareski.dk
TurledereBrian Refshauge
Telefon+45 28 14 55 14
Ansvarlig for skitræning
Facebook gruppe

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for sæson 2023/24. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Teknisk arrangør

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Snowtravel ApS der har reg. nr. 3292 i Rejsegarantifonden.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Der skal minimum være 30 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Ankomst og afrejse

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad (07.30-10.00). Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 20.00 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering.

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad inden hjemrejse.

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 år
Voksne med store børn 6-12 år
Voksne med teenagere 13-19 år
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældre
Voksen uden børn
Senior +50 uden børn
Instruktør uddannelse/efteruddannelse
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderFor dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring). Der er som udgangspunkt ikke et tilbud om begynderundervisning på denne tur.
LetøvetJa, planlagt for børn 7 til 12 år.
ØvetFor dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring). For alle aldersgruppe
ErfarenFor dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning. Primært et til voksne, men et teenagehold er også muligt
EkspertIkke den store forskel fra ekspert, men du er måske udannet instruktør eller har kendskab til teorien bag skiløbet fra et kursus. Instruktører er frivillige, der deltager på denne tur for at træne medlemmerne.
Instruktørniveau
Top