Uge 47 – Stubaital, Østrig. Instruktørkursus norsk trin 2 – samt efteruddannelseskursus, case-baseret, mulighed for konvertering med Gøran Dalheim

Tilmelding åbner juni måned 2023 -

Kurser med vores norske samarbejdspartner Snowmind, udbudt af Skiklubben Hareskov

Billede

Skiinstruktørkursus trin 2 alpin med vores norske samarbejdspartner, Snowmind.
Snowmind har i mange år uddannet skiinstruktører i Norge og Østrig, og mange af klubbens instruktører har startet deres karriere her.

Kom med til skønne Stubai i Østrig, få en kanonstart på skisæsonen og bliv videreuddannet som skiinstruktør på trin 2. Eller bliv videreudviklet som instruktør og underviser på højt niveau med Gøran Dalheim med mulighed for konvertering til norsk trin 2.
Her mødes skientusiaster i alle aldre og fra både Norge og Danmark til hyggelige dage i godt selskab.

Skiinstruktør trin 2:
For dig, der i forvejen har trin 1 og ønsker at videreudvikle dine færdigheder som skiløber og som underviser. Du bliver uddannet til at kunne undervise øvede skiløbere og opnår IVSI-certificering (kræver dog 50 timers undervisningspraksis før IVSI-bevis kan udstedes). IVSI (Internationaler Verband der Schneesport Instruktoren) er en international certificering, der kvalificerer til at arbejde i skiskoler i mange lande og medfører rabat på liftkort mange steder.

Case-baseret efteruddannelseskursus for instruktører:
Kurset er casebaseret og fokuserer på egenfærdighed, undervisning, analyse, reflektion og feedbackkultur på højt niveau med Gøran Dalheim.  Et kursus for dig, der virkelig vil være en bedre skiinstruktør – og en bedre underviser og kunne undervise elever på højere niveau (kræver min. fuld BSI, norsk trin 2 eller tilsvarende).

Konvertering:

Ønkser du at konvertere din BSI 2 til Norsk trin 2 (IVSI), kan efteruddannelseskurset benyttes hertil. Dette giver mulighed for at fortsætte på Trin 3 (ISIA). IVSI og ISIA er internationale godkendte certificeringer.

MålgruppeInstruktører med den norske trin 1 uddannelse. Andre uddannelser kan søge om konvertering. For efteruddannelseskursus/konvertering instruktører med min. fuld BSI/norsk trin 2.
SkitræningHeldagsundervisning af uddannere fra Den Norske skiskole
Rejseperiode18.-25. november 2023
Ophold/transportOphold med ½pension, undervisning og transfer fra lufthavn

Skiområde og by

Stubai er en lang dal med høje, flotte bjergtinder på begge sider og med Østrigs største gletscher skiområde i enden af dalen: Stubaier Gletscher. Stubaier Gletcheren har et stort og flot skiområde blandt høje bjergtinder og med lang fede boulevarder, der er som skabt til skitræning. Området har også en fantastisk park, der blev lavet som en kopi af parken til vinter-OL i Sotji, hvor mange freestylere trænede op til. I det hel taget vil vi opleve mange alpine landshold og skiskoler, der træner og uddanner på Gletscheren på denne årstid.
Vi kører med skibus hver morgen, der holder lige uden for hotellets dør. En ny topmoderne kabinelift tager os op til Eisgrat i 2888 m, hvor vi mødes på restauranten inden dagens undervisning starter.

Kort

Indkvartering og forplejning

Vi skal bo på Gasthof Schallerhof og i nogle huse, som ligger tæt på Schallerhof. Vi kender Schallerhof godt fra mange kurser og synes selv, det er noget af det hyggeligste, vi har oplevet. Det er helt sit eget – et sted, hvor tiden har stået stille – et rustikt og autentisk Gasthof. Ejeren Viktor og hans tro tjener Roland gør alt for, at vi har det rigtig fint i den lille hyggelige bar og i restauranten, hvor de serverer god Østrigsk landmad. En af aftenerne holder vi “Bestickloses Abend”, en særlig oplevelse præget af lederhosen, sang og tyrolermusik med lokale musikere.

Der er et supermarked lidt derfra, som man kan gå til på ca. 10 minutter.

Vi spiser alle morgen- og aftensmad samlet på Schallerhof.

Indkvarteringen bliver i dobbelt- eller flersengsværelse.

Transport

Transport bookes individuelt:

Der er mulighed for at køre selv i bil, tage tog til Innsbruck eller fly til Innsbruck.

Ved flytransport, anbefaler vi:

Afgang:
Lørdag d. 18/11 Information på vej
Bestil Economic classic, da det medfører gratis ski og støvler med. Husk skal anmeldes efter billetkøb

Hjemrejse:
Lørdag d. 25/11 kl. 18:50 Information på vej. Samme bemærkninger som under afrejse

 

Instruktion og aktiviteter

Trinn 2 instruktørkurs

Med godkendt trinn 2 vil du kunne undervise øvede skiløbere. Du får IVSI
certificering (Internationaler Verband der Schneesport Instruktoren), som er en international certificering, der kvalificerer til at arbejde i skiskoler i mange lande.

Efteruddannelseskursus for instruktører, casebaseret,  

På dette kursus arbejder på at blive bedre til at analysere eleven, finde rod og årsag, reflektion, feedback kultur og undervisning på højt niveau. Og selvfølgelig egenfærdighed. Underviseren, Gøran Dalheim, er topuddanner i Den Norske Skiskole, leder af den norske uddannelseskomite og en af de absolut bedste undervisere og uddannere, vi har oplevet. Et kursus for dig, der virkelig vil være en bedre skiinstruktør – og underviser. Som deltager skal du min. have bestået Trin 2, fuld BSI eller tilsvarende.

Priser

Grundpriser

BeskrivelsePris
Enhedspris

Inkluderet i prisen

  • Ophold med ½-pension
  • Undervisning
  • Transfer fra Lufthavn/Banegård i Innsbruck
  • Liftkort
  • Eventuel eksamen

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport til Østrig

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Enkeltværelse pr. uge

Rabatter

BeskrivelseRabat
Rabat ved 2 uger (46+47)

Skileje

De fleste har eget skiudstyr med. Kontakt os, hvis du skal leje.

Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerÅbner juni måned 2023
TilmeldingTilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du guidet igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer. Bemærk, at der er meget få pladser på de enkelte kurser, så hurtig tilmelding tilrådes. Først til mølle.
Tilmeldingslinkhttps://medlem.hareski.dk/event/details/i2546
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 15. september 2023. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.

Kontakt

Turmailfs@hareski.dk
TurledereBørge Tofte-Jensen og Flemming Steenvinkel
Telefon2925 9907 / 2758 4368
Ansvarlig for skitræningGøran Dalheim
Facebook gruppe

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på klubturen i Skiklubben Hareskov skal man være indforstået med, at betale kontingent for den sæson turen afholdes. Et kontingent gælder fra 1. juli til 30 juni efterfølgende år (forskudt regnskabsår). Melder du dig ind, når turene åbner for tilmeldingen, lige før sommerferie (typisk maj/juni måned), så vil dit kontingent bliver overført til den nye sæson.

Teknisk arrangør

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Snowtravel Denmark ApS, reg. nr. 3292 i Rejsegarantifonden.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, også udenfor Danmark.
Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. eller
Læs om forsikringen her: www.hareski.dk/forsikring/ eller direkte hos idrættens rejseforsikring.

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.
Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores klubture. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Ankomst og afrejse

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 år
Voksne med store børn 6-12 år
Voksne med teenagere 13-19 år
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældre
Voksen uden børn
Senior +50 uden børn
Instruktør uddannelse/efteruddannelse
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
Begynder
Letøvet
Øvet
Erfaren
Ekspert
Instruktørniveau
Top