Der er teknikundervisning for alle om formiddagen som starter søndag og slutter fredag, svarende til ca. 18 timers undervisning.
Undervisningen vil foregå i mindre grupper under hensyntagen til skiniveau og alder. Det gælder såvel voksne som børn.
Der vil være telemarkundervisning.
For Teknikundervisning er følgende gældende:
- Der er undervisning og træning alle dage – fra søndag til og med fredag.
- Søndag den 15. oktober er der inddeling af voksen- og børnehold med efterfølgende teknikundervisning fra kl. 11.00 – 12.00. Efter frokost vil der igen være træning fra kl. 13.00 – 15.30.
- Alle øvrige dage, dvs. fra mandag den 16. til fredag den 20. er der træning fra kl. 9.00 – 12.00.
- For de der vælger den almindelige teknikundervisning vil en af dagene være temadag, hvor der vil blive mulighed for at afprøve et specielt tema som instruktørerne udbyder. Det kan eksempelvis være pukler, porte, kortsving, snowboard, telemark eller andre gode ideer I sammen med instruktørerne finder på.
- Instruktørerne sørger for at inddele teknikholdene således, at alle får udfordringer og mulighed for at forbedre sin kunnen på ski.
Heldagstræning
På denne tur har vi en unik mulighed for at tilbyde heldagstræning for øvede op op, i alderen 6 til 110 år. Heldagstræning udbydes af SkiSportDanmark som er et samarbejde på tværs af skiklubberne i danmark. Heldagstræning består af formiddagstræning og derefter 2 timers træning efter frokostpausen.
SkiSportDanmark undervisningen tager udgangspunkt i at vi dyrker skiløbet som en sportsgren.
Det dedikerede trænerteam fra SkiSportDanmark lægger vægt på følgende:
1: Arbejde med grundlæggende og alsidige færdigheder, med udgangspunkt i SkiSportDanmarks træningstrappe, der skaber et fundamentet for en langsigtet udvikling.
2: Den skitekniske filosofi udspringer fra de alpine discipliner og træningen er derfor målrettet at beherske den teknik som relatere sig hertil.
Holdene vil blive indelt efter alder og niveau. Der vil udover børne/ungdomsholdene også være voksen hold fra 16år og opefter.
Er du frisk på en udfordring og ønsker at benytte dig af denne unikke mulighed for at dygtiggøre dig med den bedste træning og lege i en portbane, så skal du blot tilvælge heldags træning i tilmeldingen.
Youth Team-Træning
Youth teamet er forbeholdt unge skiløbere og inddeles i to aldersgrupper: 13-15 årige og 16-21+ årige
SkisportDanmark udbyder også Youth team træningen. Youth Team-træningen er målrettet unge som gerne vil have et indblik i instruktør verden, og ønsker at blive alsidige skiløbere. De unge vil stifte bekendtskab med det ”skolede” skiløb, og samtidigt blive udfordret i alle 5 P’er – Piste, Porte, Park, Pukler og Pudder. Vi vil under træningen bevæge os rundt på hele bjerget. Der vil være et stort fokus på sjove, lærerige og udfordrende øvelser, hvor af samarbejde og fællesskab spiller en væsentlig rolle. Vigtigst ved Youth team træning er at skabe et homogent, samarbejdende hold, der oser af skiglæde!
Specifikt for denne tur:
Træningen på denne tur vil hovedsageligt indeholde P’erne: Piste og Porte, men nogle gange er vi heldige og der er mulighed for Pukler. Sölden har ikke en park så tidligt på sæsonen.
Derudover vil der være fælles aktiviteter når vi kommer ned fra “bjerget”. Vi vil blandt andet arrangere barmarkstræning, spilaften, videoanalyse, skirelateret foredrag, yoga og bare en masse hygge.
Barmarksaktiviteter
I løbet af turen arrangeres der barmarksaktiviteter for alle børn, ligesom der vil være andre aktiviteter, som alle har til formål at forbedre skiløbet og styrke det sociale. Vi forventer naturligvis at den klassiske gåtur ned af bjerget gentages, men mere herom senere.
Du har med andre ord god mulighed for en masse ekstra aktiviter, kombineret med fokus på udviklingen af dit skiløb og blive forkælet på det lækre hotel.