AFLYST Uge 42 Hintertux Freestyle Camp
Bliv klar til vintersæsonen på efterårets bedste Freestylecamp. 8 dages liftkort, 7 overnatninger, bus t/r fra Danmark til Østrig, samt egen bus hele ugen, der kører til og fra liften.

Campen er åben for alle Freestyle skiers og snowboarders, der er medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund. Og som er klar til at give den max gas i Freestyleparken.
Vil du gerne med, fordi din ven, veninde, kæreste eller familiemedlem elsker parken, men du vil helst blive på pisten, er du mere end velkommen til at komme med.
Om er du erfaren eller nybegynder i Freestyleparken, spiller ingen rolle. Du skal blot være fyldt 15 år, ellers skal du tilmeldes sammen med en person over 18 år.
Vi får hele 8 dage på ski i Hintertux i Østrig. Gletsjeren har åbent fra kl. 8 – 16, så glæd jer til mange gode timer i parken og på pisterne, masser af god træning og sjove konkurrencer og ikke mindst hygge, når vi er nede fra bjerget sidst på eftermiddagen.
Snowparken på Hintertux Gletsjer er en super nice park med snesikkerhed på grund af gletsjerens højde. Der er masser af kickers og obstacles i forskellige niveauer, hvor vi side om side med nogle af Europas bedste riders, skal træne, hygge og smide de bedste tricks.
Se mere om parken her:
https://www.hintertuxergletscher.at/en/betterpark-hintertux/
Målgruppe | Stor interesse for Freestyle ski eller snowboard, er fyldt 15 år eller rejser sammen med en person over 18 år. Vil du gerne rejse med dine Freestylevenner, men bare stå på pist så kom bare med. |
Skitræning | Der er træning hele ugen af klubbens suveræne gode coaches. |
Rejseperiode | Fredag d. 13. oktober - søndag d. 22. oktober 2023. |
Ophold/transport | Bustransport, der bliver hele ugen og transporterer os til og fra liften. Vi skal bo på i Mayrhofen i lejligheder og sovesal. |