Indlæser Begivenheder

« All Events

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Uge 27 til 32 – Kaprun, Østrig – Adventure Family – For voksne og familier med børn (ugetur)

2. juli 2022 @ 15:00 - 13. august 2022 @ 10:00

Status 08-06-2022: Ledig uge 26, 31 og 32 / Udsolgt uge 27, 28, 29 og 30 –

Frit valg fra uge 27 til uge 32, Kaprun, Østrig. Individuel familieferie for dem der gerne vil have mange aktiviteter på ferien.

Adventure Family er rejsen til den familie, der godt kunne tænke sig at komme på en aktiv ferie i de Østrigske Alper. Her vælger man selv de 5 aktiviteter til ugen. Der er 20 aktiviteter at vælge imellem, som bliver introduceret lørdag aften, hvorefter man så vælger de 5 aktiviter man skal lave i løbet af ugen. Aktiviteterne inkluderer alt fra vandaktiviteter som canyoning og rafting, via ferreta, MTB og trekking. Man kan som familie vælge at blive samlet hele ugen, men der er også mulighed for, at man deler sig op nogen af dagene. Adventure family er for alle aldre – og der er sjove og udfordrende aktiviteter på programmet for både store og små. Der er evt. også mulighed for skiløb på Kitzsteinhorn-gletsjeren. Liften ligger 1500 m fra hotellet. (Forudsætter tilstrækkelige sneforhold. Typisk åbent frem til medio Juli.)

Målgruppe Voksne samt familier med børn. Fra 6 år.
Aktiviteter Vælg mellem 20 forskellige vand- og bjergaktiviteter.
Rejseperiode Ophold i 7 nætter (lørdag-lørdag), hver uge fra uge 27 til 32, 2022
Ophold/ Transport Gasthof med morgenmad. Mulighed for tilkøb af frokost og aftensmad.  Egen transport.

 

Område og by

Kaprun og Zell am See er kendte feriebyer såvel sommer som vinter. Med Kitzsteinhorn-gletscheren, og et af Østrigs største skiområder, er området selvsagt kendt blandt skisportsgæster. Om sommeren er området bl.a. kendt for bademulighederne i søen ved Zell am See, Europas største vandfald – Krimml, Grossglockner, Slugten ”Sigmund Thun klamm” og meget mere. Her er masser af oplevelser både sommer og vinter. I både Kaprun og Zell am See er der en hyggelig by med shopping, restauranter og caféer.

 

Indkvartering og forplejning

Alpenhaus Kesselfall ligger i 1068 meters højde i Kapruner-dalen og ligger placeret i naturskønne omgivelser, hvor mange af de turer, der er på programmet starter. Huset er 120 år gammelt og i østrigsk stil, som betyder at huset har original bjerghytte stemning. Alle deltagere på aktiviteterne er indkvarteret på Alpenhaus Kesselfall, som er dansk ejet. Det betyder, at de andre gæster også er danske og deltager i aktiviteterne i løbet af dagen. Mød nye mennesker og nye legekammerater.
Huset har både værelser med eget badeværelse samt værelser med bad og WC på gangen. Værelserne er renoveret for ca. 5 år siden. På værelserne uden eget badeværelse, er der håndvask på værelset. Der er værelser til 2-5 pers. Enkeltværelse kun muligt uden eget badeværelse. Ophold fra lørdag til lørdag.

I stueetagen i huset er der en restaurant indrettet i østrigsk stil hvor der serveres morgenmad. Det er også muligt at tilkøbe frokost og aftensmad i restauranten. Alpenhaus Kesselfall ligger tæt på Kaprun og Zell am See, hvor der er et stort udbud af restauranter og cafeer, hvis man hellere vil ud at spise. Opholdet er individuelt. Skiklubben har ikke turleder på denne tur, men de lokale guider er alle dansktalende.

Alpenhaus Kessselfall

Kesselfallstrasse 98

5710 Kaprun

Tel: +43 (0) 6603522242

 

 

 

Transport

Denne tur er baseret på egen transport.

Bil:         Der er ca. 1150 km. til Kaprun. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig. Vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 75,-. I Østrig er man forpligtet til at have trafikveste (til alle personer) i bilen. (Det er muligt at køre til Kaaprun uden at køre på motorvej i Østrig).

Tog:       Det er muligt at komme med tog fra Danmark til Zell am See (Kaprun), med 2-4 togskift. Togtiden varierer mellem ca. 16 og 20 timer. Der er 15 km. fra banegården i Zell am See til hotellet i Kaprun.

 

Aktiviteter

Vælg mellem 20 forskellige ture med mange forskellige sværhedsgrader på din adventurerejse. Her kan hele familien kan blive udfordret. Aktiv familieferie er til dig, der vil prøve så meget så muligt – uden nødvendigvis at have forudgående erfaring med bjergsport.

Adventure Family er en ægte familierejse, hvor I får rig mulighed for at være sammen, udfordre hinanden og dele masser af nye oplevelser. Der er aktiviteter, hvor børn helt ned til 6 år (str. 116) kan være med og aktiviteter, der udfordrer den adrenalinsøgende teenager.

 

Glæd dig til en aktiv familieferie med oplevelser for alle. Med Adventure Family bliver hele familien udfordret og underholdt hver eneste dag. Med aktiviteter for både store og små, så du kan få en skræddersyet rejse til dit niveau.

 

Aktivitetsoversigt:

  • Canyoning – Almbach/ Grubbach/ Strubklamm/ Almbach nat
  • Klatring – Sportsklatring på Kitz
  • MTB – Cross country/ Top-tur/ E-MTB
  • Rafting
  • Trekking – pasovergang/ Hyttetur med overnatning/ Steinalm/ Grieskogl/ Grat trekking/ Gletsjer
  • Via Feretta – Stein platte/ Zahne Gams
  • Skyver – Lift op, Skyver-cykel ned/ Maiskogel

 

Vi starter ud fra Alpenhaus Kesselfall kl. 09.00. Flere af turene starter lige ude foran døren, og andre kræver lidt transporttid. I vil være retur på Kesselfall hen på eftermiddagen, alt efter hvilken tur I er på, så der er mulighed for en slapper i haven eller vores terrasse.

Vi stiller alt udstyr til rådighed. Det eneste, du har brug for denne uge, er et par gode sko og sportstøj.

Alle guider er dansktalende. Der er maksimalt 8 deltagere pr. hold.

Yderligere information om aktiviteterne kan fås ved henvendelse til Peter på peter@hareski.dk og på tlf: 53603200.

         

PRISER (pr. pers.)

  • På værelse MED eget badeværelse: 4.800,-
  • På værelse UDEN eget badeværelse: 4.100,-

Inkluderet i prisen:

  • Ophold i 7 nætter på Alpenhaus Keesselfall med morgenmad
  • 5 valgfrie aktiviteter
  • Danske guider på aktiviteterne
  • Påkrævet udstyr, cykler m.v.
  • transport i forbindelse med aktiviteter
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport
  • Frokost og aftensmad
  • Drikkevarer

 

Rabatter (pr. pers.)

  • Børn (3-5 år) uden aktiviteter: 500,-

 

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner: Tilmelding er åben
Tilmelding: Tilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.

Hurtigst mulig efter tilmelding vil Peter fra Snowtravel kontakte dig for at bekræfte bestillingen. Du kan også kontakte Peter inden du bestiller for at forhåndsreservere pladser.

Tilmeldingslink: Se fanen Aktiviteter på https://medlem.hareski.dk
Depositum: Ingen depositum, da det fulde beløb bliver opkrævet ved bestilling.
Restbetaling: Ingen restbeløb, da du opkræves det fulde beløb
Afbestilling: Læs mere om forsikring herunder. Skulle turen blive aflyst grundet de danske rejsevejledninger (annulleres ved orange og rød status) vil vi returnerer hele det indbetalte beløb. Dette gælder helt frem til afrejse.

 

 

Kontakt

Kontaktmail: peter@hareski.dk
Turansvarlig  Peter Block Kærby (Snowtravel)
Telefon +45 53603200

 

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for sæson 2022/23. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), som er nuværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

 

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

 

Teknisk arrangør

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Snowtravel Denmark ApS, reg. nr. 3292 i Rejsegarantifonden.

 

Forbehold

Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

 

Kørselsvejledning

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad (07.30-10.00). Det er muligt at tilkøbe aftensmad ved ankomst indtil kl. 19.30 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering.

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen.

Detaljer

Start:
2. juli 2022 @ 15:00
Slut:
13. august 2022 @ 10:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Peter Kærbye

Detaljer

Start:
2. juli 2022 @ 15:00
Slut:
13. august 2022 @ 10:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Peter Kærbye