
Gentages i 2024, dog med forbehold for valg af uge (15, 16 eller 17, hvilket skal tilpasses DDS-kurser i Hitertux) –
Tag med på denne forårstur hvor I får fedt skiløb sammen med andre instruktører, masser af inspiration, lange lyse dage og aftener og højt humør på den bedste tid i ”Nordens Alper” i Hemsedalen. Der kommer igen i år testski, så du prøver de ski, du evt. vil købe til den kommende sæson.
Hemsedalen i april er blevet en klassiker, som mange af os tager op til hvert eneste år.
Vi får 4 dage på ski med masser af inspiration fra dygtige uddannere, inspiratorer – og hinanden – og fedt skiløb. Vi forventer også at kunne tilbyde mulighed for reeksamen på BSI-niveau og PSI3.
Vi hygger os sammen i store hytter med den bedste beliggenhed – midt på pisten.
Om eftermiddagen holder vi afterski foran hytterne, sliber ski, finder ski til at teste, hører lidt musik og hygger os sammen. Vi håber igen i år at kunne tilbyde øl eller en vand.
Bemærk at turen er for alle niveauer instruktører og kontinuanter. Underviser du på ski, eller er du i gang med at uddanne dig er du velkommen – uanset niveau.
Morgenmad og frokost 1. dag: Med i prisen og serveres på restauranten i Lodgen.
Se også Fb film fra afterski i 2019.
Skiområde og by:
Hemsedal kaldes ”Nordens Alper”, da terræn og fjelde ligner alperne. Pister og skiløb er også i en klasse for sig selv og pga. højde og pisternes orientering er der altid godt med sne frem til 1. maj.
Fakta:
- 20 lifter
- 49 pister
- Længste piste 6000 m
- Faldhøjde 830 m
- Område for speedskiing, slalombane med tid
Indkvartering og forplejning:
Vi bor i Veslestølen, som er store lækre hytter til 12 prs. beliggende direkte ved pisten. Det kan ikke blive mere ski-in/ski-out og let at spise frokost i hytten.
Hver hytte står selv for madlavning og for fordeling af udgifter til mad. Turleder udnævner ansvarlige for hver hytte til at koordinere.
Har I ønsker om at bo sammen med andre tilmeldte, så skriv dette i bemærkningsfeltet.
Vi har hytterne fra eftermiddag søndag d. 14. april 2024.
Bemærk, at morgenmad og frokost er inkluderet første dag.
Området foran hytterne benyttes til afterski hver dag, hvor vi hygger os sammen om en øl/vand, laver ski, hører musik.
Instruktion:
Der vil være undervisning ca. 12-15 timer af uddannere og inspiratorer.
Undervisning og inspiration planlægges, når vi ved, hvilke underviserkræfter, der er til rådighed.
Målet er at give inputs og inspiration, der kan styrke udviklingen til at blive en bedre instruktør.
Vi forventer at det bliver muligt at gå til reeksamen på BSI-niveau og PSI3.
Transport:
Vi kører i gode langtursbusser. Kør-selv er kun en mulighed ved fulde busser eller særlige omstændigheder, der gør det påkrævet og efter aftale med turleder.
Afrejse: Lørdag d. 13. april 2024 kl. 19:00 fra Holte Station.
Hjemkomst: Forventet afrejse onsdag kl. 19:00. Ankomst Holte Station torsdag d.180. april 2024 ca. kl. 6.30
Pris: 3495,00 DKK
Inkluderet i prisen:
- Ophold
- Transport i bus
- Liftkort søndag – onsdag
- 3 dages efteruddannelse
- Morgenmad ved ankomst
- Frokost på ankomstdag
- Skitest – bemærk at det ikke kan bruges som erstatning for egne ski.
Uden for prisen:
- Mad
- Udstyrsleje
- evt. reeksamensgebyr
Tilmelding og betalingsbetingelser
Tilmelding:
Turens fulde pris betales ved tilmelding med VISA/Dankort. Du modtager herefter en bekræftelse med e-mail.
Turen er forbeholdt maks. 60 personer, hvorfor hurtig tilmelding anbefales.
Tilmeldingslink:
https://medlem.hareski.dk/event/details/i2526
Tilmeldingsfrist:
Sidste frist for tilmelding er fredag d. 24-02-2024.
Afbestilling:
Tilmeldingen er bindende, og vi anbefaler, at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/
Kontakt turledere:
Turmail: hemsedal-uge16@hareski.dk
Jakob Berg Amondsen – M:99 55 67 47, bedst efter kl. 17:00
Peter Larsson – M:20 13 94 06, bedst efter kl. 17:00
Yderligere information
Medlemskab
For at deltage på klubturen i Skiklubben Hareskov skal man være indforstået med, at betale kontingent for den sæson turen afholdes. Et kontingent gælder fra 1. juli til 30 juni efterfølgende år (forskudt regnskabsår). Melder du dig ind, når turene åbner for tilmeldingen, lige før sommerferie (typisk maj/juni måned), så vil dit kontingent bliver overført til den nye sæson.
Forsikring
Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.
Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.
Læs om forsikringen her
Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.
Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.
Teknisk arrangør
Denne tur er arrangeret i samarbejde med Snowtravel ApS, der er medlem af Rejsegarantifonden.
Forbehold
Hvis turlederen vurdere, at der er for få deltagere kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/forsikring/