Uge 16 – Hemsedal, Sæsonafslutningstur 4 dage på ski, med instruktion, skitest og hygge.

Tilmelding åben

Tag med og slut sæsonen af på den allerbedste tid i ”Nordens Alper” i Hemsedalen. 4 dage på ski med forår, lange lyse dage og aftener, godt skiløb og højt humør. Der kommer igen i år testski, så du kan prøve de ski, du måske vil købe til næste sæson.

Billede

Hemsedalen i april er en klassiker, som mange af os tager op til hvert eneste år. Vi hygger os sammen i store hytter med den bedste beliggenhed – midt på pisten.

Om eftermiddagen holder vi afterski foran hytterne, sliber ski, finder ski til at teste, hører lidt musik og hygger os sammen. Vi håber igen i år at kunne tilbyde øl eller en vand.

Vi lægger vægt på skiglæden gennem godt skiløb og god undervisning, men også gennem fællesskab og at have det sjovt sammen.

Målgrupper: Skiløbere, der gerne vil slutte sæsonen af i muntert selskab. Som udgangspunkt er turen målrettet voksne, unge og børn som kan komme ned af den røde piste, vi bor ud til.

Fokus: Ski, snowboard eller freestyle.

Morgenmad og frokost 1. dag: Står klar til os på restauranten på Lodgen og er med i prisen.

 

 

Drømmer du om at blive instruktør i klubben?:

I år er der mulighed for forberedelses/intro til det at være skiinstruktør i klubben. Kurset oprettes, hvis der er nok tilmeldinger. Du skal angive i din tilmelding om du ønsker at deltage i dette kursus.

 

 

Leder du efter instruktørsamling og efteruddannelsesturen for instruktører? Den er her.

MålgruppeVoksne, unge og børn, (let)øvet og op. Snowboard ved nok tilmeldte, skriv til turleder
Skitræning3 x 3 timer. Mulighed for forberedelses/intro-kursus til skiinstruktør ved nok tilmeldinger.
RejseperiodeOphold i 3 nætter fra søndag den 14. april til onsdag den 17. april 2024
Ophold/transportHytter med egen forplejning. Bustransport med udrejse 13/4. Hjemkomst 18/4. Evt. mulighed for transport i egen bil

Skiområde og by

Hemsedal kaldes ”Nordens Alper”, da terræn og fjelde ligner alperne. Pister og skiløb er også i en klasse for sig selv og pga. Højde og pisternes orientering er der altid godt med sne frem til 1. maj.

Området byder på mere end 20 lifter, 49 pister hvoraf den længste er 6 km. lang, der er en faldhøjde på 830 m, 4 freestyle/snowboard parker, 2 skicross arenaer, flere slalombaner med tidtagning og et kæmpe stort børneområde.

Kort

Indkvartering og forplejning

Vi bor i Veslestølen, som er store lækre hytter til 12 prs. beliggende direkte ved pisten. Det kan ikke blive mere ski-in/ski-out og let at spise frokost i hytten.

Hver hytte står selv for madlavning og for fordeling af udgifter til mad. Turleder udnævner ansvarlige for hver hytte til at koordinere.

Har I ønsker om at bo sammen med andre tilmeldte, så skriv dette i bemærkningsfeltet.

Vi har hytterne fra eftermiddag søndag.

Bemærk, at morgenmad og frokost er inkluderet første dag.

Området foran hytterne benyttes til afterski hver dag, hvor vi hygger os sammen om en øl/vand, laver ski, hører musik og har mulighed for at få inspiration til udstyr fra Snowfun.

Transport

Denne tur er baseret på bustransport. Først når bussen er fyldt er der evt. mulighed for at man kan få rabat for at køre i egen bil.

Afrejse:

Afrejse lørdag den d. 13/4-2024 kl. 19.00 fra Holte station.

Ankomst søndag morgen til morgenmad på Lodgen.

Hjemrejse:

Afgang fra Hemsedal onsdag den 17/4-2024 kl. 19.00. Men hjemkomst til Hotel Station ca. kl. 07.00 næste morgen.

Instruktion og aktiviteter

3 timer x 3 dages workshop

Inspiration til workshops:

Porte, park (freestyle), pukler, pudder(hvis muligt), opkørt, stejlt, iset (hvis muligt), hop, japanske skiløb, korte sving, lange sving samt forberedelse/intro til skiinstruktør og Demo-løb.

Hvis du gerne vil på forberedelses/intro-kursus, så skal du angive dette ved tilmelding. Kurset oprettes kun ved nok tilmeldinger.

Hvis nok tilmeldinger vil der blive tilbudt undervisning for snowboard. Angiv det i din tilmelding.

Priser

Grundpriser

BeskrivelsePris
Priser pr. pers. i delt hytte:
Pakkerejse pr. voksenDkr. 4600,-
Pakkerejse pr. senior (65+)Dkr. 4380,-
Pakkerejse pr. barn (7-17 år)Dkr. 4380,-
Pakkerejse uden liftkort (for delt. med ISIA-bevis eller sæsonkort)Dkr. 3500,-

Inkluderet i prisen

  • Bustransport
  • Ophold i 3 nætter i delt hytte
  • Ophold i 3 nætter i delt hytte
  • Instruktion
  • Morgenmad og frokost på ”Lodgen” søndag.
  • Sengelinned og håndklæder
  • Slutrengøring

Ikke inkluderet i prisen

  • Forplejning (koordineres i de enkelte hytter)
  • Ski- og støvleleje

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Frikøbt seng i hytte (turleder vurderer mulighed)Dkr. 1000,-
Skipass ekstra dag, voksen (kun v. forudbest. min 65 dage før ankomst)Dkr. 310,-
Ekstra nat 13.-14. april i hytte (få pladser. Turledere vurderer mulighed)Dkr. 200,-
Pr. ekstra nat til fre. 19/4 el. lør. 20/4 (turleder vurderer mulighed)Dkr. 150,-

Rabatter

BeskrivelseRabat
Egen transport (Kun muligt når bussen er fyldt - turleder vurderer mulighed)Dkr. -1000,-

Skileje

Information med on-line booking-link følger senere.

Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerTilmelding åbner 1. nov. 2023 kl. 10.00
TilmeldingTilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.
Tilmeldingslinkhttps://medlem.hareski.dk/event/details/e693
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 2. februar 2024. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.

Kontakt

Turmailhemsedal-uge16@hareski.dk
TurledereMartin Lund Mogensen og Christian Hage
Telefon27110035 (Christian) og 28882045 (Martin)
Ansvarlig for skitræning
Facebook gruppe

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Martin Mogensen, 48 år, Erfaren i klubben med både IU, skiskolechef og bestyrelse på CV’et. Har været medarrangør på efteruddannelsestur i uge 50 i mange år.

Profilbillede

Christian Hage. Er bl.a. ansvarlig for skitræningen og aktiviteter på Copenhill herunder uddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse af skiinstruktører. Jeg har været ansvarlige for træningen og aktiviteter på Copenhill siden starten i 2019.

Jeg er skiinstruktør og træner (porte) i klubben og har mere end 30 ugers erfaring som instruktør. Jeg har stået på ski siden jeg var 6 år og med min familie har vi været på ski hvert år med Skiklubben Hareskov siden 2008 mest i uge 7.

Jeg har i samarbejde med Den Danske Skiskole udviklet en række nye uddannelser og efteruddannelser til skiinstruktør, som kan tilbydes af skiklubberne i Danmark.

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for pågældende sæson. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Teknisk arrangør

Denne rejse er arrangeret i samarbejde med Snowtravel Aps der er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3292

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Der skal minimum være 45 busdeltagere for at turen kan gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Ankomst og afrejse

Afrejse:

Afrejse lørdag den d. 13/4-2024 kl. 19.00 fra Holte station.

Ankomst søndag morgen til morgenmad på Lodgen.

Hjemrejse:

Afgang fra Hemsedal onsdag den 17/4-2024 kl. 19.00. Men hjemkomst til Hotel Station ca. kl. 07.00 næste morgen.

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årDeltagelse ikke muligt
Voksne med store børn 6-12 årDeltagelse muligt fra 8 år og op. Niveau minimum øvet.
Voksne med teenagere 13-19 årMålgruppe
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreMålgruppe
Voksen uden børnMålgruppe
Senior +50 uden børnMålgruppe
Instruktør uddannelse/efteruddannelseDeltagelse muligt
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderDeltagelse ikke muligt
LetøvetHvis man kan komme ned af den røde piste vi bor ud til.
ØvetMålgruppe
ErfarenMålgruppe
EkspertMålgruppe
InstruktørniveauDeltagelse muligt
Top