UGE 10 – GRESSONEY, ITALIEN – ERFARNE SKILØBERE 50+

Denne er turen der i andre år har ligget i uge 11. Tilmelding åbner juni 2023.

Eksklusiv skitur til Monte Rosa området i Italien, Ski in/Ski out fra "Chalet du Lys" lækkert 4* Spa-hotel med suveræn mad og vin! Populær tur for de modne medlemmer.

Billede

GRESSONEY

Uge 10, (2.-9. marts) Gressoney, Italien.

 

Monte Rosa skiområdet er måske et af de mest oversete skiområdet i Italien. Det betyder til gengæld store naturoplevelser og stort set ingen liftkø. Her får du god plads på pisterne primært røde (180 km i alt), lange nedfarter og uanede muligheder uden for pisterne. Dette er et af Alpernes bedste freeride områder.

Skiområdet er beliggende fra 1.200 til 3.275 m.o.h. og man er hermed sikret rigtig gode sneforhold og ualmindeligt smukke alpeomgivelser.

Vi bor midt i området i bunden af Gressoney dalen i 1.800 m.o.h. på det charmerende 4-stjernede hotel “Chalet du Lys” med lækre spa-faciliteter, suveræn mad, stor vinkælder og de sødeste værter!

Turen henvender sig til klubbens voksne medlemmer (50+).  Dette er en tur med et stort socialt element, vi hygger os på tværs af aldersgrænser og kommer hjem med nye dejlige bekendtskaber! Det bliver en ski-ferie du ikke vil hjem fra…

Vi har 26 værelser (47 senge) med 5 enkeltværelser og 21 dobbelt

På denne tur tilbydes flytransport samt mulighed for transport i egen bil.

*BEMÆRK: Tilmelding til turen lukker når alle pladser er solgt, dog senest den 8. dec. Vi råder kun over et begrænset antal senge- og flypladser, og derfor tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”).

 

MålgruppeTuren er for alle medlemmer, men er målrettet erfarne skiløbere over 50. På denne tur lægger vi vægt på, at alle har lyst til at deltage i det fornøjelige samvær, som udfolder sig under den gode middag efter en aktiv dag på pisterne.
SkitræningPlanlagt 3 x 3 timers skitræning for alle søn-, man- og tirsdag. Der er ikke undervisning for begyndere og letøvede.
RejseperiodeOphold i 7 nætter fra lørdag den 2. marts til lørdag den 9. marts 2024
Ophold/transportHotel med ½ pension af meget høj kvalitet/Flytransport eller egen bil

Skiområde og by

Gressoney og Monterosa skiområdet byder på skiløb af høj kvalitet og med masser af pistekilometer at boltre sig på. I området, der strækker sig over hele tre dale ved foden af det 4.559 meter høje Monte Rosa bjerg, findes der 180 kilometer pister som primært er lange og brede røde – rigeligt at boltre sig på i løbet af en uge. I alt er der 47 km blå, 123 km røde og 10 km sorte pister. Liftsystemet der forbinder de tre dale er effektivt, og det er derfor nemt at komme både op i området og mellem byerne.

Vi bor midt i skiområdet i 1800 m.o.h, hvorfra der går gondoler til skiområderne Champouluc og Alagna – ialt 180 km præparerede pister og i tillæg et af Alpernes bedste freeride områder

Der er ikke tale om nogen rigtig by, blot en samling hoteller og restauranter, men her er da både et par barer, en skiudlejning og en dagligvarer forretning. Da området mest besøges af italienere, kan man forvente at kvaliteten af maden på restauranterne er rigtig god!

Kort

Indkvartering og forplejning

Det er lykkedes os at booke det hyggelige og superlækre Chalet du Lys Hotel & Spa**** i Gressoney-Staffal. Det betyder at der er skiløb til døren og under 200 m til liftene, der herfra går både i retning mod Champoluc og mod Alagna.

Her er hvad gæster siger om hotellet “Vidunderligt sted med fantastiske værter”, ”Fremragende mad, spa og skiløb”, “Fantastisk beliggenhed – adgang til begge svævebaner på 2 minutter, meget god mad og vin, komfortable senge og vidunderligt linned!

Hotellet er bygget i rustik alpestil med bl.a. synlige bjælker. På hotellet finder man restaurant, vinkælder, irsk pub, lounge/bibliotek med pejs, samt en meget flot wellness- og spa-afdeling med saunaer, dampbad, jacuzzi og lille udendørs opvarmet swimmingpool. Værelserne er til 2-5 personer og alle med badeværelse med dusche/ WC og hårtørrer samt badekåbe som kan benyttes i Spa afdelingen. Der er desuden TV, telefon og safeboks på alle værelser. På forespørgsel mulighed for enkeltværelse. Ophold er med morgenmadsbuffet samt lækker lokalinspireret aftenmenu. Forplejningen er startende med aftensmad på ankomstdagen og afsluttende med morgenmad på afrejsedagen. Der er gratis WiFi på hele hotellet. Mulighed for gratis parkering ved hotellet.

Transport

På denne tur er der booket fælles flytransport og transfer. Der er også mulighed for transport i egen bil.

Flytransport:   Vi flyver med SAS, direkte fra Kastrup til Milano-Malpensa.

Udrejse:
lørdag d. 2. marts, 2024 CPH kl. 0825, ankomst MXP kl. 1030

Hjemrejse:
lørdag d. 9. marts, 2024 MXP kl. 1120, ankomst CPH kl. 1325

Du bedes møde i lufthavnen 2 timer før afgang, for check-in. Nærmere oplysninger om tilladt bagage følger senere. Ingen måltider indgår i flyvningen.

 

 

Ved ankomst til Milano-Malpensa lufthavn bliver vi afhentet at transferbus der kører os til hotellet i Gressoney (ca. 2t. 30min. transfer). Da vi ankommer lørdag eftermiddag er der god tid til at få checket ind og evt. leje ski inden middagen.

BEMÆRK: Da vi råder over et begrænset antal flypladser, tilrådes hurtig tilmelding.

Bil: Der er ca. 1515 km. til Gressoney. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Schweiz. Vignette gældende et helt år koster ca. kr. 300,-, og kan købes på grænsen til Schweiz. I Tyskland, Schweiz og Østrig trafikveste påbudt (til alle personer) i bilen.

Instruktion og aktiviteter

Der er 9 timers undervisning i alpint skiløb med danske klubinstruktører inkluderet i prisen. Der vil være 3 timers undervisning formiddag/eftermiddag fordelt på søn-, man- og tirsdag. Der er ikke begynderundervisning på denne tur. Vi vil eventuelt lave temabaseret undervisning en eller to af dagene, hvor instruktørerne kommer med forslag til temaer. Dette bevirker, at man kan løbe i hele området de resterende hele dage og udnytte effekten af undervisningen.

Én af dagene bliver der arrangeret fælles frokost på en restaurant i terrænet. Denne frokost er inkluderet i prisen.

Priser

2024 priser forventes i maj måned

Grundpriser

BeskrivelsePris

Inkluderet i prisen

Ikke inkluderet i prisen

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris

Skileje

Kommer snart

Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerTilmelding åbner juni måned 2023
TilmeldingTilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.
Tilmeldingslink
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 18. december 2023. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.

Kontakt

Turmailgressoney-uge11@hareski.dk
TurledereStuart Henney
Telefon5132 9579
Ansvarlig for skitræning
Facebook gruppe

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Deltager på uge 11 tur siden 2015. Frivillig turleder siden 2021.

Yderligere information

Sikkerhed

Alle deltagere skal bære hjelm under skiløb på denne tur. Det anbefales kraftigt også at bære rygskjold for at undgå rygskader ved fald osv.

 

Infomøde

Alle deltagere bliver inviteret til et infomøde ca. 3-4 uger inden afrejse.

Medlemskab

For at deltage på klubturen i Skiklubben Hareskov skal man være indforstået med, at betale kontingent for den sæson turen afholdes. Et kontingent gælder fra 1. juli til 30 juni efterfølgende år (forskudt regnskabsår). Melder du dig ind, når turene åbner for tilmeldingen, lige før sommerferie (typisk maj/juni måned), så vil dit kontingent bliver overført til den nye sæson.

Teknisk arrangør

Denne rejse er arrangeret i samarbejde med Snowtravel Aps der er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3292.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Der skal minimum være 30 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

 

Ankomst og afrejse

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årTilbydes ikke på denne tur
Voksne med store børn 6-12 årTilbydes ikke på denne tur
Voksne med teenagere 13-19 årTilbydes ikke på denne tur
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreTilbydes ikke på denne tur
Voksen uden børnEr velkommen på turen, men focus er på senior +50
Senior +50 uden børnPrimær focus for denne tur
Instruktør uddannelse/efteruddannelseTilbydes ikke på denne tur
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderTilbydes ikke på denne tur
LetøvetTilbydes ikke på denne tur
ØvetFor dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).
ErfarenFor dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)
EkspertFor dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre; men har behov for finpudsning.
InstruktørniveauDeltager på ekspertholdet
Top