Forsikring
Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.
Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.
Læs om forsikringen her
Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.
Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.
Krav om ansvarsforsikring i Italien
I Italien er der siden 1/1 2022, et krav om at alle skiløbere skal have en ansvarsforsikring. Som rejsende er det din egen opgave at sikre at du har forsikringen i orden. Bøderne for ikke at have ansvarsforsikring er på € 100,- til € 150,- og liftkort kan blive inddraget.
Er du medlem af en dansk skiklub registreret under Dansk Skiforbund, så har du automatisk en ansvarsforsikring gennem Idrættens Rejseforsikring, som alle skiklubmedlemmer automatisk får.
Påbud om hjelm i Italien
Et andet påbud i Italien, er at børn under 18 år SKAL køre med skihjelm på pisterne. Dette følger for øvrigt skiklubbens generelle politik.