Uge 7 – Wildschönau, Østrig – Familietur til fornuftig pris

Tilmelding LUKKET❄️

4-stjernet skiferie på 3-stjernet hotel i ”ukendt” skiområde.

Billede

Ski Juwel er måske et overset skiområde blandt danskere, men helt sikkert ikke hos de lokale, der har området som et af deres foretrukne. Skiområdet breder sig over de to dale; Alpbachtal og Wildschönau. Her er 109 km. pister, fordelt på 26 km. blå, 54 km. røde og 29 km. sorte. Et typisk familie-skiområde, med bredde pister og mange hyggelige hytter og restauranter, men samtidigt et område med et stort og varieret terræn uden for pisterne, hvor de mange uudnyttede områder mellem de præparerede pister, udgør et sikkert og omfattende off-piste område. Her er meget høj liftkapacitet og stort set ingen liftkøer. 

Hotel Platzl er en perle!  Et hyggeligt familiedrevet hotel med et godt Østrigsk køkken, og så til en rigtig god pris. Hotellet har ca. 150 sengepladser fordelt på værelser til 1-5 personer. Hotellet er beliggende 250 m fra lift og piste. 

BEMÆRK: Da vi råder over over 45 værelser/ ca. 140 pladser, tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”).

Turen lukker når der er udsolgt, eller senest den 2. dec.

 

MålgruppeFamilier med skolebørn 8+ og deres større søskende, ikke nybegynder, men letøvet og op
Skitræning3 timers træning i 5 dage med en blanding af holdundervisning og temaer
RejseperiodeOphold i 7 nætter fra lørdag den 8. feb. til lørdag den 15. feb. 2025
Ophold/transportHotel med ½ pension. Transport med bus, tog eller transport i egen bil.

Skiområde og by

Vi bor i byen Auffach, ca. 250 m fra liften Schatzbergbahn i Wildschönau-dalen. Auffach er en lille by uden det store byliv, men med et velfungerende hotel og skiområde. Her er dog både skileje, sportsbutikker, supermarked, bank, restauranter og cafeér. Byen er beliggende kun 15 km. fra Wörgl og motorvejen, og dermed meget let at køre til. 

Ski Juwel er et overset skiområde blandt danskere, men ikke hos de lokale, der har området som et af deres foretrukne. Skiområdet breder sig over de to dale; Alpbachtal og Wildschönau. Her er 109 km. pister, fordelt på 26 km. blå, 54 km. røde og 29 km. sorte. Et typisk familie-skiområde, med bredde pister og mange hyggelige restauranter i terrænet. Samtidigt et område med et stort og varieret terræn uden for pisterne, hvor de mange uudnyttede områder mellem de præparerede pister, udgør et sikkert og omfattende off-piste område. Her er meget høj liftkapacitet og stort set ingen liftkøer. Snesikkerheden er rimelig høj med skiløb op til 2.025 m.o.h., og med hovedparten af pisterne øst- og nordvendte. 

 

 

Indkvartering og forplejning

Hotel Platzl er indbegrebet af et hyggeligt familiedrevet østrigsk gasthof. Hele familien deltager i driften og der er altid højt serviceniveau.

Hotellet er kendt for et godt østrigsk køkken. Værelserne er renoveret gennem de sidste år og er til 1-5 personer. Alle værelser er med badeværelse med hårtørrer, balkon og TV. (Enkeltværelser dog uden balkon).

Hotellet har reception, elevator, 2 restauranter, bar, TV-stue og lille bibliotek. Ved grupper op til 65 pers., kan man få egen restaurant. Er vi flere, fordeles vi i begge restauranter.

Desuden er der adgang til wellness-afdeling med sauna, dampbad og hvileområde, som er åbent dagligt fra 15.00 – 19.00. I wellnessafdelingen skal børn under 15 år være i følge med forældre. Der er også solarium og massage mod betaling.

Hele hotellet har gratis trådløst wi-fi. Der er ski- og støvlerum i kælderen med støvlevarmere. Gratis parkering ved hotellet.  

 

Transport

Transport 

På denne tur tilbydes bustransport i hvilebus, tog med sovekupé eller egen transport. 

Bus: Afrejse med bus fredag eftermiddag den 7/2. Ankomst til Wildschönau lørdag morgen. Hjemrejse er lørdag eftermiddag/aften (efter aftensmad) den 15/2, med hjemkomst søndag formiddag. Der kan forekomme samkørsel med andre rejsemål. Morgenmad ved ankomst på hotellet er inkluderet i busrejsen. Det samme gælder tidlig aftensmad ved afrejse. 

Fredag 07.02: 

13.30 Holte Station bussen pakkes 

14.00 Holte Station afgang                       

14.45 Køge Nord, pendler p-plads. 

16.45 Rødby 

17.15 Rødby, overfart  

Lørdag 08.02: 

Forventet ankomst lørdag morgen til hotel PlatzlWildschönau ca. kl. 07.30. Morgenmad er inkl. 

Lørdag 15.02: 

16.30 Tidlig aftensmad inkluderet inden hjemrejse. 

18.50 Wildschönau Bussen pakkes 

19.00 Wildschönau Afgang  

Søndag 16.02: 

08.15 Rødby færge  

11.00 Køge Nord 

11.45 Holte Station 

 

Bil: Der er ca. 1100 km. til Wildschönau. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig. Vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 75,-, og kan købes på tankstationer i det sydlige TyskIand. Østrig er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen. 

Tog: Der er afgang fredag eftermiddag/aften den 7. feb. fra Danmark, og hjemkomst om formiddagen, efterfølgende søndag den 16. feb. 

 

I Danmark er der tre stop (Høje Taastrup kl. 15.34, Odense og Kolding). Fra Kolding kører toget direkte til Østrig, hvor det passerer grænsen lørdag formiddag ca. kl. 09.00. Toget stopper i Wörgl ca. kl. 12.15, hvorfra der kun er ca. 15 km. til hotellet. Transfer er inkluderet, og transferbussen holder klar på banegården ved ankomst. Hjemrejsen er fra hotellet den efterfølgende lørdag kl. 17.45, og togafgang fra Wörgl ca. kl. 19.00. Med togtransport opnår du hermed 7 skidage. 

Man må gerne medbringe mad og drikke på toget. Men det er også muligt at købe lidt lette retter i spisevognen (40 pladser) som er placeret midt i toget. Spisevognen er åben indtil kl. 21.00, herefter er det muligt at købe snack, sandwich og drikkevarer. Betaling i toget er muligt med SEK og EURO.  

Medbragt bagage og skistøvler skal være i kupéen. Under de nederste køjer er der plads til bagage (L160/ H35/ D65), samt bagageplads over døren (L190/ B35/D60). Medbringer du ski, kan du købe skitransport til kr. 495,- pr. par t/r. Skiene placeres så i et separat bagagerum. Hele toget er røgfrit. Morgenmad på toget t/r. er inkluderet i togrejsen. Der er ligeledes inkluderet tidlig aftensmad, på hotellet inden hjemrejse. 

 

Instruktion og aktiviteter

15 timers alpin skiundervisning fordelt på søndag til torsdag. 

Alle der er fyldt 8 år tilbydes undervisning i 5×3 timer – børn og forældre samtidig – hvilket er inkluderet i prisen. Undervisning til børn prioriteres højest. Der undervises i alpint skiløb med klubbens egne instruktører, fortrinsvis formiddage. Der er ikke undervisning for begyndere. 

Vi forventer at der også kan være temabaseret undervisning, dvs. undervisning i specifikke emner som korte sving, store sving, videofeedback, fun-park, pukler og dyb sne hvis forholdene tillader. 

Vi håber på et hurtigt-kørende teenagehold, der kan mega-hygge sig sammen på pisterne og om eftermiddagen bagefter. 

 

Priser

Der tages forbehold for tastefejl.

 

Grundpriser

BeskrivelsePris
VoksenKr. 9.100,-
Børn/ unge 2-15 år Kr. 6.400,-

Inkluderet i prisen

  • - Ophold i 7 nætter på hotel med ½ pension
  • - 6 dages liftkort
  • - Skiinstruktion
  • - Gratis adgang til hotellets wellness-afdeling
  • - Alle kendte turistskatter og afgifter
  • - Bidrag til rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • - Transport (tog og bus kan tilkøbes)
  • - Frokost
  • - Drikkevarer
  • - Ski- og støvleleje

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
EnkeltværelseKr. 2.500,-
Bustransport t/r samt morgen-/aftensmad ved ank./afr. Kr. 1.700,-
Togtransport inkl. transfer og morgenmad t/r. samt aftensmad ved afrejse. Kr. 2.900,-
Skitransport tog t/r.Kr. 495,-
Køb af hel kupé i tog. (6 pladser)Kr. 16.500,-
Liftkort pr. ekstra dag, voksenKr. 260,-
Liftkort pr. ekstra dag, barn (6-15 år) Kr. 130,-
Morgenmad på hotel ved ankomst, voksen* Kr. 110,-
Morgenmad på hotel ved ankomst, barn (3-15 år)* Kr. 80,-
Tidlig aftensmad inden hjemrejse, voksne*Kr. 170,-
Tidlig aftensmad inden hjemrejse, barn (3-15 år)*Kr. 115,-

Rabatter

BeskrivelseRabat
Pakkerejse uden liftkort, voksen (f.eks. ISIA el sæsonkort)Kr. 2.200,-

Skileje

Skileje


Skileje kan nu bestilles sammen med rejsen. Gå til MINE BOOKINGER via link i Bookingbekræftelsesmailen du har modtaget fra Snowtravel.


Ved bestilling hjemmefra får man mindst 15% rabat. Bestilling af skileje skal være foretaget sammen med rejsen.


Vores skileje i Wildschönau er Ski & Board Margreither. Denne udlejning ligger i underetagen på hovedliften; Schatzbergbahn. (Liften som benyttes hver dag fra byen).


Priser i DKK



Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner2. juli 2024 kl. 12.00
TilmeldingTilmelding sker via denne hjemmeside, hvor du via link, vil blive sendt over på Snowtravel ApS´s bookingportal, da de er teknisk arrangør af turen. For at bestille skal du logge ind dit medlemslogin fra Skiklubben - personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer med login. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller MobilePay onlineløsning.
Tilmeldingslink
DepositumDepositum på kr.2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 02. december 2024. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling samt betalingsdato.
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved betaling af depositum. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via Idrættens Rejseforsikring evt. benyttes. (Læs mere om forsikring herunder)

Kontakt

Turmailwildschonau-uge7@hareski.dk
TurledereJesper Pilgaard og Sannah Plenaa Thorgreen
Telefon 24491804
Ansvarlig for skitræningPer Munch
Facebook gruppe

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Hej

Jeg hedder Jesper Pilgaard og er turleder på denne tur og har været medlem af Hareskoven skiklub siden 2016, hvor jeg begyndte at stå på ski. Jeg har været turleder siden 2019 på turer til Norge og Østrig.  

At deltage på klubture giver en masse skiglæde, og hygge og det sociale skal der også være plads til. 

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for pågældende sæson.
Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende kontingentperiode/sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Teknisk arrangør

Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov varetager skiinstruktionen på turene. Herudover faciliterer Skiklubben Hareskov udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart. 

 Som følge af ovennævnte kan Skiklubben Hareskov på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar. 

Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS. 

Snowtravel Denmark ApS er medlem af Rejsegarantifonden, reg. nr. 3292. 

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark. 

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. 

Læs om forsikringenhttps://www.hareski.dk/om-klubben/faq/forsikring/ 

 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben. 

 

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering. 

Forbehold

Der skal minimum være 100 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk 

Ankomst og afrejse

Kun relevant for kør-selv

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad (07.30-10.00). Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 20.00 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering. 

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad inden hjemrejse. 

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årSpørg turleder
Voksne med store børn 6-12 årUndervisning fra 8 år og op
Voksne med teenagere 13-19 år
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreSpørg turleder
Voksen uden børnIkke oplagt - men muligt
Senior +50 uden børnIkke oplagt - men muligt
Instruktør uddannelse/efteruddannelse
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderTilbydes ikke
LetøvetTilbydes
ØvetTilbydes
ErfarenTilbydes
EkspertTilbydes
InstruktørniveauTilbydes ikke