Bus:
Afrejse med bus tidligt søndag morgen den 9/2. Ankomst til Hafjell søndag aften. Hjemrejse er lørdag aften den 15/2, efter skiløb og aftensmad, med hjemkomst søndag morgen. Ski- og støvletransport er inkluderet i busrejsen. Bussen er en moderne langtursbus med vippesæder. Vi opfordrer til at man medbringer en lille pude og et tæppe til turen. Der vil være mulighed for at købe morgenmad på færgen både på ud- og hjemrejse. Overfarten varer ca. 20 min. Busdeltagere har rådighed over lejligheden fra ankomst søndag aften (ca. kl. 17.00), og helt indtil afrejse lørdag aften. Når man rejser med bussen, er der derfor mulighed for 6 hele skidage.
Søndag den 9/2:
Kl. 04.00: Flintholm station. Bussen pakkes
Kl. 04.15: Flintholm station. Afgang
Kl. 04.40: Værløse station
Kl. 05:00: Holte Station.
Kl. 05.40: Helsingør Færgehavn
Kl. 06.00: Overfart.
Vi beder venligst om opmøde senest 10 min. før angivne tider. Forventet ankomst til Hafjell søndag aften kl. 17.00.
Lørdag den 15/2:
Kl. 19.30: Favn, Hafjell Bussen pakkes
Kl. 20.00: Favn, Hafjell Afgang
Kl. 05.30: Helsingør færgehavn
Kl. 06.15: Holte station
Kl. 06.40: Værløse station
Kl. 06.45: Flintholm station
Fly:
På denne tur flyver vi med SAS direkte til Gardermoen. Fly tilmelding lukker fredag 8. november
9. feb. København – Oslo-Gardermoen 11:55-13:05
16. feb. Oslo-Gardermoen – København 13:20-14:35
I bedes møde i lufthavnen mindst 2 timer før afgang, for check-in. Hver deltager har inkluderet 1 x 23 kg bagage, samt et stk. håndbagage på 8 kg (max 55x40x23).
Desuden er der inkluderet skitransport t/r. Ski- og skistøvler må indeholde 1 par ski og 1 par støvler, og SKAL være pakket i 2 tasker. Der må ikke være andet i taskerne. Ski og støvletransport er gratis, men SKAL bestilles sammen med rejsen, for at få udstyret med.
Ingen måltider indgår i flyvningen. Vi råder over 80 flypladser på denne rejse. (kun 60x skitransport)
Ved ankomst til Oslo-Gardermoen lufthavn bliver vi hentet af en transferbus, der kører os til FAVN
i Hafjell (ca. 2t. 30min. transfer).
Ved hjemrejse forventes transfer afgang fra Hafjell ca. kl. 09.00, søndag morgen.
BEMÆRK: Da vi råder over et begrænset antal flypladser, tilrådes hurtig tilmelding. Flytransport forudsætter at der senest 90 dage før afrejse er et tilstrækkeligt antal deltagere på turen. På denne tur er det minimum 40 flydeltagere. Hvis der på dette tidspunkt ikke er tilstrækkeligt med deltagere, annulleres flymuligheden.
Bil:
Der er ca. 760 km. til Hafjell.
I Sverige og Norge er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen.
BEMÆRK – NYT:
Siden April 2023 er det ikke længere muligt at bruge dansk Brobizz i Norge til betaling af vejafgifter.
Hidtil har mange været vant til at betale på de mange betalingsveje med deres Brobizz. Nu skal man være opmærksom på, at det er blevet lidt mere besværligt. Alt efter den løsning man vælger, skal man være opmærksom på, at der dumper fakturaer ind ad døren og huske at betale dem. Vi ved af erfaring at rykkergebyrerne ellers nemt overstiger selve vejafgiften.
Her er de andre muligheder:
TOLL TAG:
- Du kan hjemmefra registrere dig og modtage et såkaldt toll tag, formentlig en bizz lignende anordning, der monteres i siden af forruden. Registrér dig her
- Du opkræves kun én vejafgift pr. time og ikke, for hver gang du passerer et betalingsanlæg (gælder hvor der er timeregel).
- Du opkræves afgift efter køretøjets miljødata/drivmiddel.
- Betaling sker automatisk via betalingskortet, der er tilknyttet aftalen.
- For nogle områder er der et loft for, hvor meget du højest kan komme til at betale på en måned.
Konto hos Epass24
- Her registrerer du din bil via Epass24.com og betaler afgift efter din bils miljødata. Du får ingen nedsatte vejafgiftssatser.
- For hver betalingsstation du passerer, modtager du en faktura. Opkrævningen kan betales via faktura eller kreditkort.
Kør afsted uden registrering
- Du modtager vejafgift for hver betalingsstation, du passerer, og får ingen nedsatte vejafgiftssatser.
- Du får ikke reduceret afgiftssats, selvom du kører elbil. Alle biler opkræves højeste afgiftssats for deres køretøjsklasse.
- Du modtager fakturaer, som skal betales via bank eller med kreditkort.
Flytilmelding lukker fredag 8. november