Uge 50 – Trysil, Norge – Julehygge og skitræning

TILMELDINGEN ER LUKKET ❄️

Tag med til Trysil i december måned og oplev julehygge, julesne og skitræning med fokus på al den glæde det giver os.

Billede

Kom med på ski til Trysil i julemåneden. Vi vil sammen nyde en uge i december med julesne under skiene med fokus på skiløbet og al den glæde det giver os.  Vi får også tid til julehygge og juleaktiviteter for børn og voksne.

Denne tur er målrettet børnefamilier, der ønsker at have det sjovt på ski og opleve den hyggelige stemning, man finder i de norske fjelde. Voksne, der ikke kan få nok af skiløb og instruktører, der har lyst til at prøve porttræning, er også meget velkomne til at deltage på denne tur. Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

Trysil er en fantastisk destination til nybegyndere og børn, men der er også rig mulighed for at blive udfordret som erfaren skiløber, for området er stort og byder både på nogle af nordens stejleste pister, pukler og meget ofte også gode muligheder for offpiste.  

 

MålgruppeFamilier med børn (+6), begyndere og erfarne løbere, der gerne vil have skiundervisning. Voksne er velkomne, og instruktører, der har lyst til at prøve porttræning. Særligt for SkiTeamet Øvede børn og unge (+6 år) tilbydes heldagstræning med SkiTeam, YouthTeam og MasterTeam (voksen porte).
SkitræningDer er undervisning 3 timer hver formiddag fra mandag til og med fredag. Alle med niveau let-øvet og op, der er fyldt 6 år træner med Hareskov og SkiSportDanmark instruktører. Nybegyndere og begyndere, uanset alder, undervises af Skistar. Børn under 7 år der undervises af Skistar får 1,5 timers undervisning. Ski Teamet og Masterteam Er man fyldt 6 år og har niveau øvet kan man prøve kræfter med heldagsundervisning fra mandag til og med lørdag.
RejseperiodeOphold i 7 nætter fra søndag den 8. dec. til søndag den 15. dec.
Ophold/transportOphold er i lejligheder uden forplejning. På denne tur er der transport i egen bil.

Skiområde og by

Trysilfjeldet ligger ca. 2,5 times kørsel fra Oslo og er hjemsted for Norges største og bedste skisportssted. 32 lifter og 71km pister binder de tre sider af bjerget sammen og danner rammen for de perfekte træningsfaciliteter for skiløbere uanset om man er nybegynder, erfaren, barn eller voksen. Hareskoven Skiteam har de sidste mange sæsoner haft Trysil som base for deres porte og tekniktræning.

Trysil er ligeledes en del af SkiStar og byder derfor på mange hyggelige restauranter, varmestuer og andre faciliteter både i pisteområdet og i byen.

Der er mange faciliteter for begyndere og letøvede. Så det er også et godt sted for dig som ny skiløber.

 

Kort

Indkvartering og forplejning

Vi bor i hyggelige hytter tæt ved fjeldet med ski-in/ski-out mulighed. Hytterne kan rumme fra 4-12 personer og udgangspunktet er, at vi bor sammen, et par familier i hver hytte. Hvis man kender nogen på forhånd, vil vi altid forsøge at tage højde for ønsker om at bo sammen med dem, ligesom der i begrænset omfang også vil være mulighed for at frikøbe senge i hytterne, hvis man ikke ønsker at bo sammen med andre.

 

Madlavning, indkøb og ansvar for opgaver i hytten bliver koordineret af hver enkelt hytte. Turlederen sender hyttefordeling og kontaktinformationer i god tid inden afrejse.

 

Sengelinned, lagen, håndklæder, viskestykker etc. skal selv medbringes. Slutrengøring er inkluderet i prisen, men hytten skal efterlades pæn og ryddelig uden skrald.

 

Lejlighederne er tilgængelige fra kl 17.00 på ankomstdagen og skal forlades senest kl. 10.00 på afrejsedagen.

 

Alle lejligheder er lidt forskellige, så billederne er blot for at give et indtryk.

Transport

På denne tur er der kun mulighed for egen transport.

Bil: Der er ca. 770 km. til Trysil.

I Sverige og Norge er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen.

Der er kommet nye regler for bom-veje (betalingsveje) i Norge:

BEMÆRK – NYT:

Siden April 2023 er det ikke længere muligt at bruge dansk Brobizz i Norge til betaling af vejafgifter.

Hidtil har mange været vant til at betale på de mange betalingsveje med deres Brobizz. Nu skal man være opmærksom på, at det er blevet lidt mere besværligt. Alt efter den løsning man vælger, skal man være opmærksom på, at der dumper fakturaer ind ad døren og huske at betale dem. Vi ved af erfaring at rykkergebyrerne ellers nemt overstiger selve vejafgiften.

Her er de andre muligheder:

TOLL TAG:

· Du kan hjemmefra registrere dig og modtage et såkaldt toll tag, formentlig en bizz lignende anordning, der monteres i siden af forruden. Registrér dig her

· Du opkræves kun én vejafgift pr. time og ikke, for hver gang du passerer et betalingsanlæg (gælder hvor der er timeregel)

· Du opkræves afgift efter køretøjets miljødata/drivmiddel

· Betaling sker automatisk via betalingskortet, der er tilknyttet aftalen

· For nogle områder er der et loft for, hvor meget du højest kan komme til at betale på en måned

Konto hos Epass24 · Her registrerer du din bil via Epass24.com og betaler afgift efter din bils miljødata. Du får ingen nedsatte vejafgiftssatser

· For hver betalingsstation du passerer, modtager du en faktura. Opkrævningen kan betales via faktura eller kreditkort

Kør afsted uden registrering

· Du modtager vejafgift for hver betalingsstation, du passerer, og får ingen nedsatte vejafgiftssatser

· Du får ikke reduceret afgiftssats, selvom du kører elbil. Alle biler opkræves højeste afgiftssats for deres køretøjsklasse

· Du modtager fakturaer, som skal betales via bank eller med kreditkort

 

Instruktion og aktiviteter

Skiskole og Skitræning er mandag til fredag fra 9-12 for alle niveauer (se dog undtagelser for mindre børn nedenfor)

Skiteam og Masterteam har heldagstræning fra mandag til lørdag fra 9-12 og 13-15.

På den måde kan hele familien dygtiggøre sig på ski – uanset niveau – inden man mødes til frokost i hytterne.

For dem, der ikke er på Skiteam og Masterteam bruger vi eftermiddagen til at få en masse gode ture på ski sammen med familien eller på tværs af familier, med dem, vi har lært at kende fra skiundervisningen. Måske har nogen lyst til at slutte skidagen tidligt og hygge i lejlighederne – eller læse lektier.

Klubben vil i løbet af ugen arrangere forskellige aktiviteter, f.eks. afterski med varm kakao.

Skiundervisningen foretages primært af klubtrænere fra SkiSportDanmark, som er et træningsfællesskab på tværs af klubberne, herunder klubbens egne erfarne instruktører. SkiSportDanmark træningen er for

niveauet letøvet og op og giver mulighed for at træne ski som en sport. Alle trænerne har en legende tilgang til det at stå på ski og bred erfaring med at undervise.

Vi har indgået samarbejde med Skistarguiderne om undervisning for begyndere, både børn og voksne. Dette samarbejde giver mulighed for at give niveaudelt undervisning (nybegyndere, begyndere, letøvede, øvede, erfarne og eksperter) og målrettet flere aldersgrupper.

Skiundervisningen for de helt små børn fra 3 til 6 år vil være opdelt i hold med 3-årige og i hold med 4-6-årige. Denne undervisning varetages af Skistarguiderne og varer i 1 ½ time. OBS: Dette betyder, at forældre til de små skal forvente at hente/aflevere deres børne før/senere end deres egen træning/skiskole starter/slutter.

Vi kan desværre ikke tilbyde børnepasning i den resterende 1½ time. Vi vil dog opfordre familier med små børn til at hjælpe hinanden hvis muligt.

Ved tilmelding til turen er det vigtigt at angive skiniveau/ski-erfaring for alle deltagere, vi kan ikke garantere at det er muligt at skifte hold undervejs.

 

Skistarguiderne:

Nybegynder: Skistarguidernes level 1 – Ingen forudsætninger (0-1 uge på ski)

Begynder: Skistarguidernes level 2 – Svinger og bremser på de grønne pister, tager slæbeliften og klar til at stå på de blå pister (1-3 uger på ski).

 

SkiSportDanmark og klubbens erfarne instruktører:

Letøvet: Benytter primært grønne og blå pister

Øvet: Kører blå og røde pister med parallelle ski

Erfaren: Behersker det meste på røde og sorte pister

Ekspert: Mestrer det hele og kører sikkert overalt

 

Skiteam og Masterteam – Helddagstræning

For børn og voksne, der er øvede/erfarne/eksperter vil der udover undervisningen om formiddagen også være mulighed for undervisning om eftermiddagen (2 timer). Undervisningen bliver varetaget af SkiSportDanmarks trænere, som er en gruppe af dedikerede og dygtige træner fra flere danske skiklubber under Alpint Kraftcenter Danmark. Trænerne har specialiseret sig i at give børneundervisning og dygtiggøre børnene som skiløbere.  Mange af trænerne har dyrket ski som en sport og deltaget i danske og internationale konkurrencer. Den dedikerede trænergruppe har mulighed for at følge de børn, som deltager på flere ture i løbet af en sæson.

Om SkiTeamet og MiniSkiteamet

SkiTeamet er et træningstilbud til børn og unge fra 6 og op, som har lyst til at “gå til ski” og være en del af en stor blandet børne-/unge-gruppe, der har det at stå på ski som deres sport. Vores ture har forskelligt fokus, men det overordnede mål er, at løberne bliver utrolig alsidige skiløbere.

MiniSkiTeamet er et team for de helt unge, 6-8-årige. På MiniSkiteamet er der lidt mindre fokus på træning og en del mere plads til leg – holdet skal ses som et fællesskab for de yngre, der er glade for at have sne under fødderne og et introhold til det rigtige Ski Team.

Masterteamet

Det lyder måske meget avanceret at være på et masterteam, men det er det ikke.

Vi er blot en flok voksne, der gerne vil udvikle os, have det sjovt og træne at køre porte.

Vi er fx:

· Den almindelig skiløber der ønsker at prøve at køre i porte og blive bedre på ski

· Forælderen med et barn på skiteamet

· Instruktøren, der vil træne op til en PSI1 eller Eurotest

· Skiløberen, der træner for at deltage i konkurrencer.

Masterskiteamet henvender sig altså til alle over 18 år, der minimum er øvede løbere og ønsker at træne portskiløbet.

 

Priser

Der tages forbehold for tastefejl.

 

Grundpriser

BeskrivelsePris
Voksne (fra 18 år)DKK 4750,-
Børn (7-17 år)DKK 4400,-
Børn (3-6 år)DKK 3600,-
Børn (0-2 år)* uden egen seng og uden skiundervisningDKK 400,-
*I forbindelse med bookingen skal børn under 3 år IKKE registreres som deltagere på turen. De skal blot skrives i kommentar med navn og fødselsdato, og man vælger tilkøb for Baby (0-2 år). Hvis de bliver registreret som deltager, vil de automatisk få samme pris som 3-6 årige.
Serviceplads** (voksen deltager uden skipas og instruktion)DKK 1.750,-
** En serviceplads bestilles i bookingen ved at booke en pakkerejse, og efterfølgende fravælge skipas og fravælge skiundervisning. Så vil prisen for en serviceplads fremkomme.

Inkluderet i prisen

  • Ophold i delt lejlighed/hytte i 7 nætter
  • Liftkort 6+2 dage til Trysil
  • KeyCard gebyr
  • Skiinstruktion i 5 dage
  • 2 x afterskiing (1 alkoholfri drik pr. gang og pers.)
  • 1 x fælles julehygge
  • Slutrengøring
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport
  • Heldags skitræning (muligt tilkøb)
  • Forplejning
  • Drikkevarer (udover nævnte)
  • Forsikring
  • Ski- og støvleleje (muligt tilkøb)

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Frikøbt seng i lejlighedDKK 1.000,-
Sengelinned og håndklæderDKK 125,-
Heldagstræning 6 dage (voksen)DKK 400,-
Heldagstræning 6 dage (børn 7-17 år)DKK 550,-

Rabatter

BeskrivelseRabat
Pakkerejse uden liftkort, voksen*DKK 1.000,-
Pakkerejse uden liftkort, barn (7-17år)*DKK 800,-
Pakkerejse uden skiinstruktion, voksen**DKK 2.000,-
Pakkerejse uden skiinstruktion, barn (7-17 år)DKK 1.850,-
* Gælder f.eks. Indehavere af et Skistar sæsonkort.
** Gælder f.eks. Skiteam medlemmer med træningspakker.

Skileje

Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerUge 40 2024
TilmeldingTilmelding sker via denne hjemmeside, hvor du via link, vil blive sendt over på Snowtravel ApS´s bookingportal, da de er teknisk arrangør af turen. For at bestille skal du logge ind dit medlemslogin fra Skiklubben - personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer med login. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller MobilePay onlineløsning.
Tilmeldingslink
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 01. december 2024. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes. (Læs mere om forsikring herunder).

Kontakt

TurmailTrysil-uge50@hareski.dk
TurledereLorrietta Klitbøl og Annette Munk Sørensen
TelefonAnnette: 6043 4326
Ansvarlig for skitræningSkiskolechef: Lucas Sidor
Facebook gruppe

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Lorrietta Klitbøl

Det har altid været en glæde at være med Hareskoven skiklub på skiture, enten som medlem eller instruktør. Min datter på 10 år er begyndt at “gå til ski” og køre med Skiteam. Der er masser af skiglæde og hygge med familie, venner og dem, vi har lært at kende, når vi bor i hytter.

Profilbillede

Annette Munk Sørensen 

Jeg har stået på ski siden jeg var 20 år, og kan ikke få nok af det. Klubturene har givet mig rigtig mange gode oplevelser og venner. Det er fantastisk at være del af noget, som tager skiløb seriøst – med målet om at øge skiglæden. Jeg blev instruktør i 50-erne, og har stor glæde af at undervise børn og voksne. Nu vil jeg også gerne hjælpe med at arrangere ture og give glæden videre til andre.

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for pågældende sæson.

Gæster fra andre skiklubber under Danmarks Skiforbund kan deltage på denne klubtur. For deltage som gæst skal man oprette et gæstelogin, og ved tilmeldingen oplyses navn på klub og medlemsnummer i egen skiklub.  Gæstelogin koster et administrationsgebyr på 75 kr.

Teknisk arrangør

Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov varetager skiinstruktionen på turene. Herudover faciliterer Skiklubben Hareskov udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart.

Som følge af ovennævnte kan Skiklubben Hareskov på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar. Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS.

Snowtravel Aps der er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3292.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. Læs om forsikringen her

 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Der skal minimum være 60 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben Hareskov er uden indflydelse på og ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Ankomst og afrejse

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årMuligt
Voksne med store børn 6-12 årMålgruppe
Voksne med teenagere 13-19 årMålgruppe
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreDet skal aftales med turleder.
Voksen uden børn
Senior +50 uden børn
Instruktør uddannelse/efteruddannelse
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderBegynder: Skistars level 2 – Svinger og bremser på de grønne pister, tager slæbeliften og er klar til at stå på de blå pister (1-3 uger på ski)
LetøvetLetøvet: Benytter primært grønne og blå pister
ØvetØvet: Kører blå og røde pister med parallelle ski
ErfarenErfaren: Behersker det meste på røde og sorte pister
EkspertEkspert: Mestrer det hele og kører sikkert overalt
Instruktørniveau

PIstekort

Kort
Top