Uge 49 – Hemsedal – Instruktørsamling med skiklubben

Tilmelding åben ❄️

Kom med på den traditionsrige efteruddannelsestur for klubbens instruktører - nyd fællesskabet og udviklingen af dine kompetencer som instruktør, sammen med ligesindede. Læs om alle nye tiltag og uddannelsesmuligheder herunder.

Billede

Traditionsrig efteruddannelsestur til dig som ønsker at deltage i efteruddannelse, og udvikle dit skiniveau, -forståelse og –undervisning, samtidig med gode forhold og venskaber opbygges og forstærkes på kryds og tværs af alder og køn i sklubben. Turen er lige så meget for dig som er ny og/eller ung instruktør, men også for dig som er en erfaringsrig instruktør.

Vi gentager sidste års succes og afholder 3,5 dages efteruddannelsestur til Hemsedal for instruktørerne i klubben – uge 49!

!!! NYHED !!!

Vi har en spændende nyhed til jer i forbindelse med vores efteruddannelsestur i uge 49! Steep & Deep har i år tilbudt at stille det nyeste udstyr til rådighed, så I får en unik mulighed for at teste det nyeste skiudstyr og tilbehør på markedet.

Steep & Deep medbringer en bred vifte af de nyeste skityper og modeller, som I kan afprøve under turen. Dette giver jer en fantastisk chance for at teste udstyret under forskellige sneforhold og finde de ski, der passer bedst til jeres individuelle behov. Hvis I finder en favorit, vil der også være mulighed for at købe skiene på stedet, ligesom I er vant til fra afslutningsturen! Derudover medbringer Steep & Deep en selektion af goggles fra Sweet Protection og Shred samt hjelme fra Sweet Protection, som I også kan teste frit. Dette giver jer mulighed for at opleve det nyeste inden for sikkerhed og komfort, hvilket kan forbedre jeres skioplevelse betydeligt.

Denne mulighed for at teste og købe det nyeste udstyr er noget nyt, som Steep & Deep har valgt at tilbyde specielt til jer i år, og vi håber, at det vil være med til at gøre jeres tur endnu mere udbytterig og spændende.

Vi glæder os til at se jer i uge 49 og til at høre om jeres oplevelser med det nye udstyr fra Steep & Deep!

 

 

MålgruppeKlubbens instruktører
SkitræningEfteruddannelse med uddannere fra DDS eller tilsvarende niveau
RejseperiodeUge 49 (afhænig af kursus)
Ophold/transportFælleskørsel i egne biler

Skiområde og by

Hemsedal kaldes ”Nordens Alper”, da terræn og fjelde ligner alperne. Pister og skiløb er også i en klasse for sig selv og pga. Højde og pisternes orientering er der altid godt med sne frem til 1. maj.  

Området byder på mere end 20 lifter, 49 pister hvoraf den længste er 6 km. lang, der er en faldhøjde på 830 m, 4 freestyle/snowboard parker, 2 skicross arenaer, flere slalombaner med tidtagning og et kæmpe stort børneområde.

 

 

Kort

Indkvartering og forplejning

Vi bliver indkvarteret i lækre hytter Veslestølen og medbringer efter aftale selv maden hjemmefra. Dette fordeles selv i hytterne.

 

Transport

Tur og pris er baseret på ”kør selv”. Det er en forudsætning, at der er deltagere der lægger bil til. Hver chauffør får en godtgørelse pr. deltager i bilen (inkl. Chaufføren selv). Turlederne hjælper med at koordinere kørslen. Der arrangeres ikke fælles bustransport.

Dem der lægger bil til er dem som bestemmer afrejse tidspunkt onsdag. Dog tages ønsker så vidt det er muligt med i planlægningen.

 

Afrejse onsdag d. 4/12-2024 – Tidspunktet bestemmes af den som lægger bil til.

(Hvis BSI1 oprettes – nærmere info om afrejsedag)

 

Hjemkomst:

Hjemrejse søndag d. 8/12-2024 typisk efter frokost. Normalt er man hjemme omkring kl. ca. 24.00

 

Læs mere om de nye regler for betaling af vej- og bompenge i Norge her:

Siden April 2023 er det ikke længere muligt at bruge dansk Brobizz i Norge til betaling af vejafgifter.

Hidtil har mange været vant til at betale på de mange betalingsveje med deres Brobizz. Nu skal man være opmærksom på, at det er blevet lidt mere besværligt. Alt efter den løsning man vælger, skal man være opmærksom på, at der dumper fakturaer ind ad døren og huske at betale dem. Vi ved af erfaring at rykkergebyrerne ellers nemt overstiger selve vejafgiften.

Her er de andre muligheder:

ORESUNDPAY BIZZ:

Få en bizz fra ØresundPAY som gælder de fleste steder i Norden.
https://oresundpay.com/da/steder

https://oresundpay.com/da/hjaelp/guide/betaling-med-bizz

TOLL TAG:

  • Du kan hjemmefra registrere dig og modtage et såkaldt toll tag, formentlig en bizz lignende anordning, der monteres i siden af forruden. Registrér dig her
  • Du opkræves kun én vejafgift pr. time og ikke, for hver gang du passerer et betalingsanlæg (gælder hvor der er timeregel).
  • Du opkræves afgift efter køretøjets miljødata/drivmiddel.
  • Betaling sker automatisk via betalingskortet, der er tilknyttet aftalen.
  • For nogle områder er der et loft for, hvor meget du højest kan komme til at betale på en måned.

Konto hos Epass24

  • Her registrerer du din bil via Epass24.com og betaler afgift efter din bils miljødata. Du får ingen nedsatte vejafgiftssatser.
  • For hver betalingsstation du passerer, modtager du en faktura. Opkrævningen kan betales via faktura eller kreditkort.

Kør afsted uden registrering

  • Du modtager vejafgift for hver betalingsstation, du passerer, og får ingen nedsatte vejafgiftssatser.
  • Du får ikke reduceret afgiftssats, selvom du kører elbil. Alle biler opkræves højeste afgiftssats for deres køretøjsklasse.
  • Du modtager fakturaer, som skal betales via bank eller med kreditkort.

 

Instruktion og aktiviteter

Turen er en efteruddannelsestur og formålet er at dele inspiration omkring skiglæde, skiteknik og undervisningserfaring.

Undervisningen vil delvist være en blanding af niveauopdelte hold og workshops med temaer. Vi ønsker med efteruddannelsen at gøre undervisningen aktiv med involvering af alle deltagere.

Om aftenen vil der være videoanalyse af eget skiløb. Værktøjer til at optimere videoanalyse vil også blive en del af undervisningen. Aftenerne vil også blive brugt til at dele viden om skiinstruktion og andre gode erfaringer på ski.

Hvis der er ønsker om reeksaminer kan det forsøges at passes ind, men vi kan IKKE garantere, at det kan lade sig gøre. Det vil forventeligt kun blive muligt på BSI1 og BSI2 niveau. Ønsker man reeksamen skal man tilmeldes reeksamen ved tilmelding til turen.

 

 

Priser

*Fravælger man liftkort er man selv ansvarlig for at anskaffe sig et på stedet, med mindre man har årskort.

**Husk at man i bilerne selv skal aftale ift. fordeling af kørsel, evt. fartbøder, forsikrings spørgsmål, etc. 

***Kun hvis reeksamen er muligt, vil denne blive afregnet direkte til DDS (information kommer i mail til relevante)

Der er bom-gebyr for at køre til/ fra Veslestølen hytterne. Deltagere der kører i egen bil kan registrere deres bils reg.nr. og derved kører gratis igennem bommen. Reg. nr. skal være noteret på bookingbekræftelsen, senest 2 måneder før afrejse, for at være gyldigt.

 

Grundpriser

BeskrivelsePris
Pris pr. deltager inkl. køb af liftkort (4 dg)3.600,-
Pr. pers. uden liftkort (for deltagere med ISIA-bevis eller sæsonkort)2.600,-
Tilskud til dem der ligger bil til (pr. deltager i bilen inkl. chauffør)1.000,-

Inkluderet i prisen

  • Ophold i 4 nætter i delt hytte
  • Liftkort 4 dg, kan fravælges
  • Instruktion (efteruddannelse)
  • Samkørsel i biler**
  • Sengelinned og håndklæder

Ikke inkluderet i prisen

  • Forplejning (koordineres i de enkelte hytter)
  • Eventuel omkostning til reeksamen (Kan tilkøbes under bestilling)
  • Evt. omkostninger til eksamensgebyr

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Skipass ekstra dag, voksen (kun v. forudbest. min 4 uger før ankomst) (pris pr dag, for 5 og 6 dag.250,-
Ekstra nat 1.-4. dec. i hytte (max. 20 pladser) (pris pr nat)200,-
Parkering (gratis med reg. nr.)0,-
Frikøb af seng1000,-

Skileje

Vi formidler ikke leje af udstyr på denne tur. Dette kan gøres direkte hos Skistar.

Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner 21. august 2024 kl. 10.00
TilmeldingTilmelding er bindende og sker via tilmeldingslink her på sitet. Du ledes til vores booking portal og gennemfører tilmeldingsprocessen. Betaling kan ske med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med din medlemsprofil.
Tilmeldingslink
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt.
RestbeløbIngen restbeløb, da det fulde beløb opkræves efter påsætning
AfbestillingTilmeldingen er bindende.

Kontakt

Turmailhemsedal-uge49@hareski.dk
TurledereTobias Husemoen og Martin Mogensen
Telefon
Ansvarlig for skitræning
Facebook gruppe

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Martin Mogensen, 49 år: Erfaren i klubben med en imponerende CV som IU, skiskolechef og bestyrelsesmedlem. Martin har mange års erfaring som medarrangør af denne tur og er klar til endnu en fantastisk uge.

Tobias Husemoen, 21 år: Ung, energisk instruktør med en passion for sne og ski. Efter at have været turleder sidste år på 2 succesfulde efteruddannelsers ture, ser Tobias frem til endnu en fed efteruddannelsestur og håber på stor deltagelse fra de unge i år.

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på klubturen i Skiklubben Hareskov skal man være indforstået med, at betale kontingent for den sæson turen afholdes. Et kontingent gælder fra 1. juli til 30 juni efterfølgende år (forskudt regnskabsår). Melder du dig ind, når turene åbner for tilmeldingen, lige før sommerferie (typisk maj/juni måned), så vil dit kontingent bliver overført til den nye sæson.

Teknisk arrangør

Ansvarlig for rejsearrangementet/ teknisk arrangør;

Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov varetager skiinstruktionen på tureneHerudover faciliterer Skiklubben Hareskov udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart.

 

Som følge af ovennævnte kan Skiklubben Hareskov på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar.

Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark. 

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. 

Læs om forsikringenher 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben. 

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering. 

Forbehold

Program og tilbud udvikles fortløbende og kan ændre sig afhængigt af deltagende uddannere og instruktører. Antallet af pladser er begrænset, hurtig tilmelding anbefales og deltagelse vil være med forbehold for hytte-, transportkapacitet og tilstrækkelige tilmeldinger. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/turbestemmelser/ 

Ankomst og afrejse

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årDeltagelse er ikke muligt
Voksne med store børn 6-12 årDeltagelse er ikke muligt
Voksne med teenagere 13-19 årDeltagelse er ikke muligt
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreDeltagelse er ikke muligt
Voksen uden børnDeltagelse er ikke muligt
Senior +50 uden børnDeltagelse er ikke muligt
Instruktør uddannelse/efteruddannelseMålgruppe for denne tur
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderDeltagelse er ikke muligt
LetøvetDeltagelse er ikke muligt
ØvetDeltagelse er ikke muligt
ErfarenDeltagelse er ikke muligt
EkspertIkke målgruppe
InstruktørniveauMålgruppe
Top