Uge 4 – Wildschönau, Østrig – Godt skiløb og østrigsk hygge for familier og soloforældre med børn
Du kan nå det endnu…. På denne tur er der et værelse ledigt til 3 personer. Turen kan købes med bustransport eller med transport i egen bil.
Klubturen for dig, der vil have meget skiløb og hyggeligt fællesskab med andre familier og soloforældre med børn. Bemærk at på denne tur er der rabat for alle børn, uanset hvor få/mange, der deler værelse.
Wildschönau er en uopdaget østrigsk perle i Tyrol – og er sammen med nabodalen Alpbachtal en del af det større sammenhængende skiområde Ski Juwel. Et måske lidt overset skiområde blandt danskere, men ikke hos de lokale, der har området, som et af deres foretrukne. Skiområdet byder på 109 km pister fordelt på 26 km blå, 54 km røde og 29 km sorte. Et typisk familie-skiområde med brede pister og mange hyggelige restauranter i terrænet. Samtidig har området et stort og varieret terræn uden for pisterne, hvor de mange uudnyttede områder mellem de præparerede pister udgør et sikkert og omfattende off-piste område. Her er meget høj liftkapacitet og stort set ingen liftkøer. Snesikkerheden er rimelig høj med skiløb op til 2.025 m.o.h., og hvor hovedparten af pisterne er øst- og nordvendte.
Vi bor i byen Auffach, som er Wildschönaus skicentrum med kun 250 m til piste og liften Schatzbergbahn. Auffach er en lille hyggelig by, hvor du bl.a. finder skileje, sportsbutikker, supermarked, bank, restauranter og cafeér. Byen er beliggende kun 15 km fra Wörgl og motorvejen, og dermed meget let at køre til.
Målgruppe | Familier og soloforældre med børn letøvet og op (ikke begyndere) |
Skitræning | 3 timers træning 5 dage |
Rejseperiode | Ophold i 7 nætter fra lørdag den 18. januar til lørdag den 25. januar 2025 |
Ophold/transport | Hotel med ½ pension. Transport med bus, tog eller transport i egen bil. |