TUREN ER FYLDT ❄️
Tag med på vinterens Freeride Camp i schweiziske Lenzerheide. ’The Perfect Line’ er for alle der brænder for off-piste, og indeholder fantastisk skiløb med lokale bjergguider i den perfekte ramme, sammen med andre ligesindede – se video fra vores tidligere camp længere nede på siden.
Vi gentager succesen med vinterens Freeride Camp i schweiziske Lenzerheide. Vælg mellem fire eller fem dage på ski, og få bolig med halvpension, bjergguide, lån af lavineudstyr, sociale arrangementer og meget mere. Vi har valgt at kalde campen for ”The Perfect Line”, da vi ugen igennem – uanset off-piste niveau, køn og alder – skal jagte hver vores perfekte pudderlinje igen og igen.
OBS ved tilmelding kommer du/I på venteliste. Kun ved afbud kan der blive plads
Skiområdet Arosa-Lenzerheide
Med 225 kilometer pister og 43 lifter kommer man let til og fra de mange freeride-muligheder som terrænnet byder på, hvad end man er til skovskiløb, åbne flader eller smalle couloirs. Den høje beliggenhed fra 1.500 til 2.865 meters højde, gør Lenzerheide utroligt snesikkert, og giver mulighed for mange store freerideture med fantastisk udsigt. Og det bedste ved det hele? Som en af alpernes stadig uopdagede perler, slipper man for kampen om pudderen og de lange liftkøer.
OBS ved tilmelding kommer du/I på venteliste. Kun ved afbud kan der blive plads
Hvor skal vi bo?
Vi skal bo på det topmoderne Revier Mountain Lodge, beliggende blot 50 meter fra liften. Alle værelser er kendetegnet ved den fantastiske udsigt udover søen og bjergene igennem de kvadratiske vinduer fra gulv til loft. Den store lounge i stueetagen fungerer som socialt samlingspunkt til morgenmad, aftensmad samt afterski-bar.
Bjergguide og niveauinddeling
Som altid har vi allieret os med bjergguiderne fra Skischule Lenzerheide, der udover at kende området indgående, har den højeste Schweiziske uddannelse inden for sikkerhed og skiinstruktion. Turen er åben for alle niveauer, uanset om man er hardcore freerider eller aldrig har kørt pudder før. Dog skal du være en habil skiløber, dvs. at du kan befærde sig på alle sværhedsgrader af pister i alle slags vejrforhold. Hold inddeles i grupper af maks. 8 personer på baggrund af færdigheder, niveau samt individuelle ønsker. Slutteligt skal det nævnes, at turen kun er for skiløbere, og at vi desværre ikke kan imødekomme snowboardere.
OBS ved tilmelding kommer du/I på venteliste. Kun ved afbud kan der blive plads
Skisafari
Med i pakken er der også inkluderet 1-dags Skisafari, hvor gruppen tager en stor dagstur via off-piste rundt til andre byer i dalen, inkl. mindre hikes med ski på ryggen og lange nedfarter i pudderen. Den specifikke Skisafari tilpasses gruppernes individuelle niveau. I tilfælde af dårligt vejr eller tvivlsom lavinesituation, kan Skisafarien blive erstattet af normal bjerguide i off-piste terrænet inden for skiområdet.
Mulighed for hold med ski-touring udstyr
Ligesom sidste vinter, tilstræber vi os på at sammensætte 1-2 hold for folk med touringudstyr. Det er dog vigtigt at pointere at ’The Perfect Line’ Freeride Camp ikke er en touringtur, hvorfor det mere skal ses som supplement til hikes med ski på ryggen. Det er et krav for disse hold at man medbringer eget touringudstyr eller lejer det på destinationen. Vi kan ikke garantere at alle som ønsker at tilgå et touringhold, kan få sit ønske opfyldt, da det kræver at alle på holdet opfylder kriterierne.
Pakkepris i delt værelse, pr. pers: 8.600,-
Hvad er inkluderet i ’The Perfect Line’ Freeride Camp?
- Ophold i 4 nætter på hotel Revier med ½ pension
- 4 dages liftkort til Arosa-Lenzerheide
- Bjergguider i 2½ dag (maks. 8 deltagere pr. hold)
- Gratis lån af lavineudstyr med rygsæk (hvis nødvendigt)
- Sociale aktiviteter
- Alle kendte turistskatter og afgifter
- Bidrag til rejsegarantifonden
Tillæg
- Ekstra dags liftkort 300,-
- Enkeltværelsestillæg 3000,-
Hvad skal jeg selv sørge før?
- Transport til og fra Lenzerheide
- Evt. skileje
- Ekstra omkostninger til transport i forbindelse med skisafari (f.eks. en one-way busbillet og lign.). Normalvis maksimalt et par hundrede kroner.
- Drikkevarer
- Måltider udover de inkluderede i halvpension
OBS ved tilmelding kommer du/I på venteliste. Kun ved afbud kan der blive plads
Tilmelding og betalingsbetingelser
Tilmeldingsstart: | September 2024 |
Tilmelding: | Tilmelding sker via denne hjemmeside, hvor du via link, vil blive sendt over på Snowtravel ApS´s bookingportal, da de er teknisk arrangør af turen. For at bestille skal du logge ind dit medlemslogin fra Skiklubben – personlig e-mail som brugernavn og kode, der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer med login. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller MobilePay onlineløsning. |
Depositum | Depositum på kr. 2.500,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet. |
Tilmeldingsfrist: | 20. november 2024 |
Restbetaling: | Restbetaling skal ske inden 20. november 2024. Overholder man ikke betalingsfristen annulleres bestillingen og depositum er tabt. |
Afbestilling: | Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes. (Læs mere om forsikring herunder). |
Kontakt: | |
E-mail: | lenzerheide-uge4@hareski.dk |
Yderligere information og FAQ
Vedr. transport
Fly: Der er flere daglige afgange fra Københavns lufthavn til Zürich (med SAS eller SWISS), og blot to timers tog transfer op til Chur og bus videre Lenzerheide. Det offentlige transport fungerer super i Schweiz.
Vi hjælper gerne med at samle personer som evt. ønsker at koordinere fælles transport fra Zürich lufthavn til Lenzerheide. Sidste år fulgtes over en tredjedel af deltagerne med samme fly og koordinerede fælles transfer.
Tog: Det er muligt at tage Nightjet fra Hamborg til Zürich og komme sovende frem. Tog fra Kbh til Hamborg kan bookes hos DSB eller ofte billigere hos Deutche Bahn. Afgang om eftermiddagen (ca. kl. 15.30) fra Kbh. Ankomst i Lenzerheide ca kl. 13.30.
Både bus og tog er nemt at købe billet til på fælles transportsite for Schweiz: https://www.sbb.ch/en
SBB fås også som app, så du har ruteplan og billet ved hånden.
Det fungerer fantastisk.
Der er stor rabat ved at købe i god tid!
Stå af ved Lenzerheide/Lai, Rothornbahn.
Bil:
Ønsker man at køre selv er rejsen blot 1.100 kilometer fra den danske grænse. En behagelig og enkelt køretur med motorvej helt indtil de sidste 20 minutter af turen.
Vedr. ankomst- og afrejsetidspunkt
I bedes ankomme i løbet af lørdag d. 25. januar, hvor det officielle program starter om aftenen med infomøde og aftensmad. Sidste dag med bjergguide er tirsdag d. 28. januar, men der er både overnatning, morgenmad og liftkort inkluderet til onsdag d. 29. januar også, hvorfor det anbefales at man først tager hjem efter ski onsdag.
Ønsker man at flyve, anbefaler vi i år nedenstående afgange fra Kastrup:
Vedr. lån af lavineudstyr
Det er gratis at låne lavineudstyr som stilles til rådighed af vores bjergguider. Pakken indeholder bipper, sonde og skovl, og leveres samlet i en rygsæk (ikke Airbag) klar til ski.
Vedr. niveau-, alder- og kønsfordeling
’The Perfect Line’ er åben for alle, uanset om man er hardcore freerider eller aldrig har kørt pudder før. Dog skal man være en habil skiløber, dvs. at man kan befærde sig på alle sværhedsgrader af pister i alle slags vejrforhold. Hold inddeles i grupper af maks. 8 personer på baggrund af færdigheder, niveau samt individuelle ønsker.
Turen er ligeledes egnet for alle aldersgrupper og køn som på sidste års tur var bredt repræsenteret. Dog skal man være fyldt 16 år for at deltage.
Turen er kun for skiløbere, og vi kan desværre ikke imødekomme snowboardere.
Medlemskab
For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for pågældende sæson. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.
Teknisk arrangør
Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov varetager skiinstruktionen på turene. Herudover faciliterer Skiklubben Hareskov udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart.
Som følge af ovennævnte kan Skiklubben Hareskov på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar. Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS.
Denne rejse er arrangeret i samarbejde med Snowtravel Aps der er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3292.
Forsikring
Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.
Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. Læs om forsikringen https://www.hareski.dk/om-klubben/faq/forsikring/
Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.
Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.
Forbehold
Der skal minimum være 30 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk
OBS ved tilmelding kommer du/I på venteliste. Kun ved afbud kan der blive plads