Uge 4/5 – Branäs, Sverige – Billige 4,5 dage for børnefamilier

TUREN ER FYLDT - Tilmeldingen er lukket ❄️

Skiglæde - skiglæde - skiglæde
Billig skitur, som er åben for alle, men med særligt fokus på de mindre børn og begyndere.

Billede

4,5 skidage i børne- og begyndervenligt terræn, med kort transporttid og masser af undervisning.

Vi bor i Ski Lodge ved foden af bakken ved børne/begynderområdet.

Vi har ski in/ski out og har i år booket hele lodgen med plads til omkring 300 deltagere. 

Typisk har halvdelen af deltagerne på denne tur (voksne som børn) aldrig stået på ski før.

Her får I en god ramme med undervisning om formiddagen til alle, så I på en tryg og sjov måde kan komme i gang med ski – eller kan få undervisning sammen med andre på jeres eget niveau. Efter frokost kan I så lege videre i sneen med jeres familie og dem, I har mødt på skiskolen, i bussen eller i lejlighederne.  

Der vil også være fællesaktiviteter, afterski, kælke, skattejagt og marshmellow-ristning.

Det at være sammen og finde nye skivenner er en vigtig del af at være med en skiklub på tur.     

 

MålgruppeFamilier med børn (+3 år), undervisning for alle niveauer, også nybegynder og ekspert. Ski og board.
SkitræningDer er undervisning 3 timer om formiddagen lørdag, søndag og mandag. For de 3- og 4-årige fordelt på 1 ½ time undervisning og 1 ½ (sne)børnehave med vores egne børnepassere.
RejseperiodeFredag d. 24.01.2024 til onsdag 29.01.2024
Ophold/transportOphold i lejligheder. Transport med Bus, med mulighed for kør-selv.

Skiområde og by

Branäs er flere år i træk blevet kåret som Sveriges bedste børne/familieområde.

Det ligger kun 10 timers kørsel fra København, og man investerede i 2016 i et udvidet børneområde samt en ny 6-stolslift til toppen. Branäs har 20 lifter og 27 pister – den længste på 3 km – og 415 meters faldhøjde.

Pisterne er åbne til kl. 19 alle dage, så der bliver rig mulighed for at få slået nogle sving. 

 

Kort

Indkvartering og forplejning

Vi bor i Ski Lodge, som ligger for foden af bjerget og i Bävertorget, som ligger lige i nærheden af Ski Lodge. 

Vi bor primært i 6-personers lejligheder med nogle få 10-personers lejligheder. 

(6-personer: 1 soveværelse med dobbeltseng & 2 værelser med køjesenge). 

Vi laver mad hver især i lejlighederne, men der er også mulighed for at spise i restauranten i Ski Lodge. 

I kan betale jer til max 2 “tomme senge” for kr. 1000,- pr. seng. 

 

Transport

Vi kører samlet i bus, der har trailer, så vi kan have forplejning med. 

I kan vælge at køre selv, hvis I vil længere tid afsted eller bare ønsker fleksibilitet – rabat v/ kør-selv kr. 400,- pr. person. 

Bus afrejse: 

København fredag den 24. januar 2025 kl. 7.00, med ankomst ved spisetid. 

Bus hjemrejse: 

Onsdag den 29. januar 2025 kl. 13.00 med hjemkomst omkring kl. 23. 

Kør-selv 
Som udgangspunkt kører vi i bus sammen.
Men vælger du at køre i bil, er der ca. 660 km (fra Værløse) til Branäs. I Sverige er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder i bilen.
Som kør-selv er der mulighed for ankomst en dag før og/eller afrejse en dag senere. 

 

Instruktion og aktiviteter

Der er undervisning 3 timer om formiddagen lørdag, søndag og mandag. For de 3- og 4-årige dog kun 1 ½ time (mere kan de ikke holde til). Til gengæld har vi børnepassere/legevoksne med, der laver aktiviteter indenfor, når de små får brug for en pause.
De helt små og begyndere får på denne tur undervisning af instruktører, der er vilde med at undervise børn og begyndere, så vi kan skabe skiglæde hos børnene. De øvrige børn, unge og voksne får selvfølgelig også god undervisning med lige så meget skiglæde. 

Vi vil gerne tilbyde jer undervisning i snowboard, hvis der er interesse enten alle tre dage eller som en lille workshop.

Vi satser også på at lave en langrendstur midt på ugen. Det er muligt at bytte sit lejede udstyr for en dag (mod et mindre gebyr), hvis man vil prøve noget nyt. I år havde vi også succes med et hold med gode teenagerskiløbere, som forberedte sig til at blive skiinstruktører. Vi vil spørge jer ved tilmelding, hvad der er interesse for – med det forbehold, at vi både skal have nok tilmeldte – og have de rigtige instruktører.  

 

Priser

Alle priser i danske kroner. Der tages forbehold for fejl.

 

Grundpriser

BeskrivelsePris
Voksen (18+) Bus + 5 dage + liftkortKr. 4.350,-
Ung (7-17 år) Bus + 5 dage + liftkortKr. 4.000,-
Barn (3-6 år) Bus + 5 dage + liftkortKr. 3.000,-
Baby (uden seng, liftkort, skiundervisning, bussæde ) Baby ikke skal tilmeldes fra start ved bookingen. KUN registreres med navn og fødselsdag i kommentarfeltKr. 0,-

Inkluderet i prisen

  • Ophold i lejlighed i 5 nætter uden forplejning
  • Bustransport t/r.
  • 5 dages liftkort
  • Sengelinned og håndklæder
  • Slutrengøring i lejligheden
  • 3×3 timers instruktion – lørdag, søndag & mandag (alpin skiløb)
  • Fælles afterski én eftermiddag
  • Alle turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Forsikring - læs mere længere nede
  • Barnestol og barneseng kan lånes på hotellet (spørg ved ankomst)

Ikke inkluderet i prisen

  • Ski- og støvleleje
  • Mad & drikkevarer

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Frikøb af seng (max. 2 frikøb per booking)Kr. 1.000,-
Udvidet ophold 16-23/1, inkl. 6-8 dg. skipas (barn/voksen), (kun kør selv)Kr. 300,-

Rabatter

BeskrivelseRabat
Kør-selv rabat Kr. 400,-
Pakkerejse for ”ikke skiløbere” (u. skipas/ u. undervisning)Kr. 1.500,-

Skileje

Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner12. september kl. 12.00
TilmeldingTilmelding sker via denne hjemmeside, hvor du via link, vil blive sendt over på Snowtravel ApS´s bookingportal. Snowtravel er teknisk arrangør af turen. Når du bestiller skal du logge ind dit medlemslogin fra Skiklubben - personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Du kan selv bede om nyt login i medlemsportalen, hvis du ikke kan huske dit login. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer med login. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller MobilePay onlineløsning. Tilmeldingen finder du herefter via linket til "Mine Bookinger", som du modtager i Bookingbekræftelses-mail fra Snowtravel.
Tilmeldingslink
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 22. nov. 2024. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Betaling sker via https://snowtravel.com/mine-bookinger
AfbestillingTilmeldingen er bindende. Depositum betales ikke retur. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes. (Læs mere om forsikring herunder)

Kontakt

Turmailbranaes-uge5@hareski.dk
TurledereFinn Raabjerg Svendsen, Sannah Plenaa Thorngreen, Pia Louise de Alwis Thorsen, Sarah Auken
Telefon21330728 (Finn), 27261706 (Sannah), 26223725 (Pia)
Ansvarlig for skitræningPer Munch 40261745
Facebook gruppehttps://www.facebook.com/groups/493141959372599

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Turledelsen består af: 

Finn Svendsen: Jeg kommer fra en familie hvor ski er en stor del af vores aktiviteter. Skiglæden og ønsket om at brede den ud, var drivkraften i de 8 år, hvor jeg var formand for Skiklubben Hareskov.

Profilbillede

Per Munch (ansvarlig for skiundervisningen). Jeg er instruktør, og jeg synes det at få børn og begyndere i gang med ski er det allervigtigste i en klub, hvor man bygger op nedefra og skaber nye skifamilier. Min kone og mine to voksne børn er også vilde med ski, og vi har været i klub, siden de (altså ikke min kone) var små. Min søn underviser også i klubben, og det betyder rigtig meget for os at have skiløbet sammen – også selv om børnene er flyttet hjemmefra er det en måde at være sammen på.  

Profilbillede

Sannah Thorngreen: Trods jeg stod på snowboard i gymnasietiden, har jeg først som voksen lært at stå på ski. Dette gennem Skiklubben Hareskov.

Jeg og min søn holder virkelig af skiklubkonceptet, hvor skiglæde, læring og klubånd går hånd i hånd for alle, uanset niveau.

Profilbillede

Sarah Auken

Pia Thorsen

Info på vej 😉

Yderligere information

Info om klubturs-konceptet

Til jer, der ikke kender skiklubkonceptet endnu, så her en ganske kort intro:

Skiturene i Skiklubben Hareskoven arrangeres af klubmedlemmer (privatpersoner) i deres fritid. Derfor vil I opleve, at kommunikationen og selve arrangementet (på godt og ondt) adskiller sig væsentligt fra de skirejser, I køber hos et rejsebureau. Det stiller krav til jer om at deltage med klub-ånd, hvor alle udviser fleksibilitet for fællesskabets skyld.
Til gengæld får I skiundervisning inkluderet i prisen med danske uddannede frivillige instruktører og et stort fælleskab at dele vores passion for skiløbet med.

Medlemskab

For at deltage på klubture i Skiklubben Hareskov skal man være indforstået med, at betale kontingent for den sæson turen afholdes. Et kontingent gælder fra 1. juli til 30 juni efterfølgende år (forskudt regnskabsår). Melder du dig ind, når turene åbner for tilmeldingen, lige før sommerferie (typisk maj/juni måned), så vil dit kontingent bliver overført til den nye sæson.

 

 

Teknisk arrangør

Ansvarlig for rejsearrangementet/ teknisk arrangør;

Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov varetager skiinstruktionen på tureneHerudover faciliterer Skiklubben Hareskov udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart.

 

Som følge af ovennævnte kan Skiklubben Hareskov på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar.

Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men.

Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Der skal minimum være 150 deltagere for, at turen gennemføres.
Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/turbestemmelser

Ankomst og afrejse

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årPrimær målgruppe
Voksne med store børn 6-12 årPrimær målgruppe
Voksne med teenagere 13-19 årSelv om vi har meget fokus på familier med de mindre børn, så er familier med teenagere mere end velkomne.
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreIkke en mulighed på denne tur
Voksen uden børnIkke i fokus på denne tur
Senior +50 uden børnIkke i fokus på denne tur
Instruktør uddannelse/efteruddannelseIkke mulighed på denne tur
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderFor dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring). Muligt for alle aldersgrupper
LetøvetFor dem der kan køre ned af grønne og blå bakker (1-2 ugers erfaring). Muligt for alle aldersgrupper
ØvetFor dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring) Muligt for alle aldersgrupper
ErfarenFor dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring) Primært for voksne og teenagere
EkspertFor dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning. Primært for voksne
InstruktørniveauPå denne tur er vores instruktører travlt optaget af at undervise alle de søde og sjove børn, og der er derfor ikke undervisning særligt til instruktører
Top