Uge 3 – Trysil – Prisvenlig familietur samt Skiteam og Sjællandskredsmesterskaberne

TILMELDING LUKKET ❄️

Skitur til Norges største skisportssted for skiglade familier og soloforældre med børn i skolealderen, der gerne vil have det sjovt og samtidig blive bedre skiløbere. Vi arbejder på at kunne tilbyde eftermiddagsundervisning i langrend for børn og voksne en eftermiddag/aften i starten af ugen.


Turen giver mulighed for at øvede og erfarne kan træne og dyrke skiløbet som en sport.

Billede

Traditionen tro drager vi nordpå til Trysil i uge 3, og vi inviterer familier og soloforældre med børn i skolealderen (+6 år) med på ski og masser af hygge i de norske fjelde. Turen er primært for letøvet og opefter, men alle niveauer fra begyndere til ekspert er velkommen.

Uge 3 byder også på SkiSporttræning. Øvede børn, unge og voksne har mulighed for heldagstræning med klubbens dedikerede instruktører og trænere fra SkiSportDanmark træningsfællesskabet. Turen er derfor også for børnefamilier (+6 år) med øvede børn, som gerne vil prøve kræfter med at dyrke ski som en sport – fælles for alle er, at vi skal have det sjovt på ski.

Børneundervisningen vil blive varetaget af engagerede instruktører fra SkiSportDanmark, som har en legende tilgang til det at stå på ski.

Vi bor sammen på tværs af familier i hyggelige hytter, hvor vi laver mad, lektier og hygger sammen og fællesskabet er i højsædet.

På vores tur til Trysil vil særligt børnene og det sociale fællesskab være i centrum. Vi planlægger en række spændende aktiviteter, der bringer familierne sammen på tværs af hytterne og skaber stærke fællesskaber. Der vil blive en fælles picnic, hvor vi kan nyde frokosten sammen midt i det smukke vinterlandskab. Derudover vil der være en sjov skattejagt for barnlige sjæle og en af aftenerne kan vi se frem til en hyggelig kælkeaften, hvor dem som har lyst, kan konkurrere om at komme hurtigst ned ad bakkerne.

For de, der ikke kan få nok af sneen, vil der også være mulighed for aftenski, hvor vi sammen kan opleve magien ved at stå på ski under stjernerne.

Alt dette vil forhåbentligt være med til at skabe en mindeværdig oplevelse, hvor skiglæde og fællesskab går hånd i hånd.

I slutningen af ugen bliver der afholdt Sjællandskredsmesterskaber (NKM), hvor de fleste skiklubber i Danmark deltager. Det er muligt for alle at deltage i konkurrencen, eneste krav er at man selv skal kunne tage en lift og køre på røde pister. Mere information og tilmelding til konkurrence kommer når vi nærmer os afrejse.

Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

 

MålgruppeFamilier og soloforældre med børn fra 3 år. Desuden skiteam og masterteam.
SkitræningBørn +6 år og voksne: 3 timers undervisning om formiddagen i 5 dage - mandag til og med fredag. Gælder for letøvet niveau og opefter. Yngre børn og niveau nybegyndere/begynder modtager 1½ times undervisning. Ski Teamet: Halv- og heldagsundervisning. Konkurrencerne er en del af undervisningen.
RejseperiodeOphold i 7 nætter fra søndag den 12/1 til lørdag den 18/1. Bussen afgår lørdag den 11/1 og er retur søndag den 19/1 om morgenen.
Ophold/transportOphold er i lejligheder med egen forplejning. Turen er med bus. Mulighed for egen bil.

Skiområde og by

Trysil er Norges største skisportsområde med 69 pister og 31 lifte, 3 børneområder, flere snowparks og i alt 81 km præparerede pister.

Området byder samtidig på mere end 100 km langrendsspor, og derfor tilbyder vi i år, som noget nyt, mulighed for undervisning i langrend for voksne. Langrendssporene går i forskellige stier både oppe på fjeldet og under trægrænsen.

Trysil består af 4 sammenhængende skiområder, og vi har naturligvis liftkort til det hele området:

Turistsenteret ligger på den sydlige side og har lange, brede skipister i alle sværhedsgrader. Her er også børneområdet Valles skiland og flere Snow Parks.

Høyfjellssenteret ligger på nordsiden af fjeldet. Her er mange grønne bakker, en række røde pister og et stort børneområde med Valles skiland.

Høgegga er det stejleste område i Trysil med udfordrende skiløb på sorte pister. Det er også et favoritområde for mange alpine skistjerner.

Skihytta ligger på sydsiden af fjeldet og kan byde på lange solskinsdage. Her er ekspreslift, børneområde, restauranter og skiløb på blå og røde pister.

 

Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

 

Kort

Indkvartering og forplejning

Vi bor i hytter/lejligheder centralt beliggende i Turistsenteret med plads til grupper af 4, 6, 8, 9 eller 12 personer. (4 pers. hytterne er med 2 køjesenge). Vi råder over 17 boliger på denne tur, hvilket svarer til 129-141 personer. Udgangspunktet er, at vi bor sammen et par familier i hver hytte. Hvis man kender nogen på forhånd, vil vi altid forsøge at tage højde for ønsker om at bo sammen med dem, ligesom der i begrænset omfang også vil være mulighed for at frikøbe senge i hytterne, hvis man ikke ønsker at bo sammen med andre.

Madlavning, indkøb og ansvar for opgaver i hytten bliver koordineret af hver enkelt hytte. Turlederen sender hyttefordeling og kontaktinformationer i god tid inden afrejse. Der er også mulighed for at spise frokost og aftensmad ude på en af de mange hyggelige restauranter i området.

Alle lejligheder er forskellige. Billeder er blot til inspiration.

 

Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

 

Transport

På denne tur er der arrangeret bustransport eller mulighed for egen transport..

Bus: Turen er arrangeret med fælles bustransport, og vi regner med, at bussen kører fra Danmark (Holte Station) lørdag aften kl. 20.00, den 11. januar 2025, med ankomst til Trysil ca. kl. 08.00 søndag morgen, så vi kan komme direkte på ski.

Bussen kører hjem igen lørdag den 18. januar 2025 efter aftensmad og ankommer til Danmark tidligt søndag morgen.

 

Lørdag 11. Jan

Kl. 20.00 Holte Station – Bussen pakkes

Kl. 20.30 Afgang

Kl. 21.15 Helsingør færgehavn

 

Søndag 12. jan.

Kl. 08.00 Ankomst Trysil

 

Lørdag den 18. Jan.

Kl. 19.00 Trysil – Bussen pakkes

Kl. 19.30 Afgang

 

Søndag 19. jan.

Kl. 07.30 Helsingør færgehavn

Kl. 08.00 Holte station

 

Bil: Der er ca. 775 km. til Trysil. Bemærk at der betales bompenge for at køre på en del norske veje. I Sverige og Norge er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder i bilen.

Læs mere om de nye regler for betaling af vej- og bompenge i Norge her;

Siden April 2023 er det ikke længere muligt at bruge dansk Brobizz i Norge til betaling af vejafgifter.

Hidtil har mange været vant til at betale på de mange betalingsveje med deres Brobizz. Nu skal man være opmærksom på, at det er blevet lidt mere besværligt. Alt efter den løsning man vælger, skal man være opmærksom på, at der dumper fakturaer ind ad døren og huske at betale dem. Vi ved af erfaring at rykkergebyrerne ellers nemt overstiger selve vejafgiften.

Her er de andre muligheder:

TOLL TAG:

· Du kan hjemmefra registrere dig og modtage et såkaldt toll tag, formentlig en bizz lignende anordning, der monteres i siden af forruden. Registrér dig her

· Du opkræves kun én vejafgift pr. time og ikke, for hver gang du passerer et betalingsanlæg (gælder hvor der er timeregel).

· Du opkræves afgift efter køretøjets miljødata/drivmiddel.

· Betaling sker automatisk via betalingskortet, der er tilknyttet aftalen.

· For nogle områder er der et loft for, hvor meget du højest kan komme til at betale på en måned.

Konto hos Epass24 · Her registrerer du din bil via Epass24.com og betaler afgift efter din bils miljødata. Du får ingen nedsatte vejafgiftssatser.

· For hver betalingsstation du passerer, modtager du en faktura. Opkrævningen kan betales via faktura eller kreditkort.

Kør afsted uden registrering

· Du modtager vejafgift for hver betalingsstation, du passerer, og får ingen nedsatte vejafgiftssatser.

· Du får ikke reduceret afgiftssats, selvom du kører elbil. Alle biler opkræves højeste afgiftssats for deres køretøjsklasse.

· Du modtager fakturaer, som skal betales via bank eller med kreditkort.

Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

 

 

Instruktion og aktiviteter

Skiskole og skitræning er mandag til fredag fra 9-12. Skiteam og Masterteam har heldagstræning fra mandag til lørdag fra 9-12 og 13-15.

Vi planlægger at alle mødes med deres hold kl. 9.00 i området mellem T2 Fjellekspressen og TASTE vin og madhus ved Trysil Turistcenter. Den endelige træningsplan, mødesteder og tidspunkter bliver kommunikeret ud når vi nærmer os afrejse.

Skiundervisningen foretages primært af SkisportDanmark, som er et træningsfællesskab på tværs af klubberne, herunder klubbens erfarne instruktører. De sørger for 3 timers undervisning om dagen i 5 dage for niveau letøvet og opefter. For børnene vil skiskolen vil være niveau- og aldersinddelt, og for voksne vil skiundervisningen være niveauinddelt, så alle får rig mulighed for at finde nye skivenner at dele deres skiglæde med. Hver dag på skiskolen vil børnene holde en kakaopause på en af skistedernes hyggelige restauranter, hvor de vil få varm kakao.

Skiundervisningen for helt små børn fra 3 til 6 år vil være opdelt i hold med 3-årige og i hold med 4-6-årige. Denne undervisning varetages af Skistarguiderne og varer i 1 ½ time. Vi kan desværre ikke i år tilbyde børnepasning i den resterende 1½ time. Vi vil dog opfordre familier med små børn til at hjælpe hinanden hvis muligt.

Skisport Danmark varetager al kooridinering af træning og tilmelding til skiskole hos Skistar.

Som noget nyt forventer vi at kunne tilbyde børn (+6 år) og voksne at få undervisning i langrend – niveau begynder, en eftermiddag/aften i starten af ugen. Mere information om dette senere.

Ski- og langrendsundervisningen vil have fokus på at udvikle den enkeltes skiløb og ikke mindst skiglæde. Al skiskole og skitræning foregår på samme tidspunkt hver formiddag, uanset niveau og alder – på den måde kan hele familien dygtiggøre sig på skiene, inden man mødes til frokost i hytten.

Eftermiddagen bruger vi til at få en masse gode ture på ski sammen med familien eller på tværs af familier, med dem, vi har lært at kende fra skiundervisningen. Måske har nogen lyst til at slutte skidagen tidligt og hygge i lejlighederne – eller læse lektier.

I løbet af ugen vil vi arrangere fælles picnicfrokost, skattejagt for barnlige sjæle, kælkeaften og aftenski.

Ved tilmelding til turen er det vigtigt at angive skiniveau/ski-erfaring for alle deltagere:

Skistarguiderne:

Nybegynder: Skistarguidernes level 1 – Ingen forudsætninger (0-1 uge på ski)

Begynder: Skistarguidernes level 2 – Svinger og bremser på de grønne pister, tager slæbeliften og klar til at stå på de blå pister (1-3 uger på ski)

SkiSportDanmark og klubbens erfarne instruktører:

Alpin skiundervisning:

Letøvet: Benytter primært grønne og blå pister

Øvet: Kører blå og røde pister med parallelle ski

Erfaren: Behersker det meste på røde og sorte pister

Ekspert: Mestrer det hele og kører sikkert overalt

Langrendsundervisning:

Vi forventer at kunne tilbyde undervisning i langrend for børn og voksne – niveau begynder en eftermiddag/aften i starten af ugen på denne tur. Mere information om dette følger.

 

Vi tilbyder på denne tur SkiSporttræning og konkurrence for øvede børn (+6 år) og voksne, der gerne vil dyrke skiløb som en sport.

For børn, der er øvede/erfarne/eksperter vil der udover undervisningen om formiddagen også tilbydes undervisning om eftermiddagen (2 timer). Børnene bliver undervist af SkiSportDanmarks trænere, som er en gruppe af dedikerede og dygtige trænere fra flere danske skiklubber under Alpint Kraftcenter Danmark. Trænerne har specialiseret sig i at give børneundervisning og dygtiggøre børnene som skiløbere. Mange af trænerne har dyrket ski som en sport og deltaget i danske og internationale konkurrencer. Den dedikerede trænergruppe har mulighed for at følge de børn, som deltager på flere ture i løbet af en sæson. Hvis man ønsker at deltage på flere ture, kan børnene med fordel købe en træningspakke, som kan anvendes på flere ture.

Uge 3 i Trysil er Sjællandskredsmesterskaberne, der er for alle danske skiklubber, og er en af de tre store konkurrenceuger vi har på tværs af klubberne. Der bliver typisk kørt tre konkurrencer torsdag, fredag og lørdag i Super-G, GS og SL. Alle der får træning, er som udgangspunkt tilmeldt konkurrencerne. Det er meget lærerigt og super sjovt! Læs mere om SkiSportDanmark fællesskabet her: www.skisportdanmark.dk

Om SkiTeamet og MiniSkiteamet

SkiTeamet er et træningstilbud til børn og unge fra 6 og op, som har lyst til at “gå til ski” og være en del af en stor blandet børne-/unge-gruppe, der har det at stå på ski som deres sport. Vores ture har forskelligt fokus, men det overordnede mål er, at løberne bliver utrolig alsidige skiløbere.

MiniSkiTeamet er et team for de helt unge, 6-8-årige. På MiniSkiteamet er der lidt mindre fokus på træning og en del mere plads til leg – holdet skal ses som et fællesskab for de yngre, der er glade for at have sne under fødderne og et introhold til det rigtige SkiTeam.

 

Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

 

 

Priser

Der tages forbehold for tastefejl.

 

Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

 

Grundpriser

BeskrivelsePris
Voksen (fra 18år)Kr. 6.200
Børn (7-17 år)Kr. 5.750
Børn (3-6 år)Kr. 4.450
Baby (0-2 år) uden egen seng og uden skipas og instruktion.Kr. 400

Inkluderet i prisen

  • Ophold i delt lejlighed/hytte i 7 nætter
  • Bustransport t/r (rabat ved kør-selv)
  • Liftkort 6+2 dage til Trysil
  • KeyCard gebyr
  • Skiinstruktion i 5 dage
  • Sengelinned og håndklæder
  • Slutrengøring
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Heldags skiteamtræning (muligt tilkøb)
  • Forplejning
  • Drikkevarer
  • Ski- og støvleleje (muligt tilkøb senere)

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Frikøbt seng i lejlighedKr. 1.350
Heldagstræning 6 dage (voksen)Kr. 400
Heldagstræning 6 dage (børn 7-17 år)Kr. 550

Rabatter

BeskrivelseRabat
Egen transportKr. 1.000
Serviceplads (voksen uden transport, skipas og instruktion)Kr. 2.600
Pakkerejse uden liftkort, voksen*Kr. 1.600
Pakkerejse uden liftkort, barn (7-17år)*Kr. 1.300
Pakkerejse uden skiinstruktion, voksen**Kr. 2.000
Pakkerejse uden skiinstruktion, barn (7-17 år)Kr. 1.850
* Gælder f.eks. Indehavere af et Skistar sæsonkort. ** Gælder f.eks. Skiteam medlemmer med træningspakker.

Skileje

Som medlem I Skiklubben Hareskov opnår man 15-25% rabat ved at bestille skileje hjemmefra inden rejsen.


Benyt dette link for at bestille skileje: https://www.skistar.com/da/online-booking/Rental


Det er muligt at bestille skileje indtil den 10. jan. 2025


Benyt rabatkoden: SNOWTRAVEL325TSL


Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner9/10 2024 kl. 12.00
TilmeldingTilmelding sker via denne hjemmeside, hvor du via link, vil blive sendt over på Snowtravel ApS´s bookingportal, da de er teknisk arrangør af turen. For at bestille skal du logge ind dit medlemslogin fra Skiklubben - personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer med login. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller MobilePay onlineløsning.
Tilmeldingslink
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 10. november 2024. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes. (Læs mere om forsikring herunder).

Kontakt

TurmailTrysil-uge3@hareski.dk
TurlederePernille Schjønning Mail: per@hareski.dk Tlf.: 41444481 Frances Bueza Mail: fb@hareski.dk Tlf.: 26156497
Telefon
Ansvarlig for skitræningLucas Sidor Mail: lsi@hareski.dk
Facebook gruppehttps://facebook.com/groups/574469314964094/

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Vi er Pernille Schjønning og Frances Bueza, og vi skal være turledere på turen til Trysil i uge 3.

Pernille bor i København med sin datter Sophia på 9 år, og Frances bor på Frederiksberg med Wilson på 10 år, og begge børn skal med på denne tur.

Med en baggrund i bevægelse og forskellig sport, har vi altid haft en stor passion for fysisk aktivitet. Vi har dyrket ski i en del år og elsker den frihed og glæde, det giver at suse ned ad bjerget.

Vi ser frem til at facilitere en tur, hvor vi fokuserer på socialt samvær gennem skiglæde og leg i sneen.

Vores ambition er at skabe en atmosfære, hvor alle føler sig velkomne og kan nyde en fantastisk uge sammen med deres familier og nye venner. Lad os sammen skabe minder og oplevelser, der varer ved længe efter, sneen er smeltet.

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for pågældende sæson. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson).

Teknisk arrangør

Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov varetager skiinstruktionen på turene. Herudover faciliterer Skiklubben Hareskov udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart.

Som følge af ovennævnte kan Skiklubben Hareskov på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar. Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS.

Snowtravel Aps der er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3292.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. Læs om forsikringen her.

 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Der skal minimum være 90 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben Hareskov er uden indflydelse på og ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Ankomst og afrejse

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årSkitræningen af børnene fra 3-5 år varetages af Skistarguiderne, og varer i 1 ½ time. OBS: Dette betyder, at forældre til de små skal hente/aflevere deres børn før/senere end SkiSporttræningen, der er 3 timer. Vi kan desværre ikke i år tilbyde børnepasning i den resterende 1½ time.
Voksne med store børn 6-12 årMålgruppe - Niveau Letøvet og opefter.
Voksne med teenagere 13-19 årMålgruppe - Niveau Letøvet og opefter.
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreDet skal aftales med turleder hvem der er den ansvarlige voksen. Transport skal ligeledes selv koordineres og den unge skikøber skal deltage i madplaner og indkøb på lige vilkår med alle andre i hytten.
Voksen uden børn
Senior +50 uden børn
Instruktør uddannelse/efteruddannelse
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderSkistarguidernes level 2 – Svinger og bremser på de grønne pister, tager slæbeliften og klar til at stå på de blå pister (1-3 uger på ski).
LetøvetFra 6 år+, Benytter primært grønne og blå pister
ØvetFra 6 år+, Kører blå og røde pister med parallelle ski
ErfarenFra 6 år+, Behersker det meste på røde og sorte pister
EkspertFra 6år+, Mestrer det hele og kører sikkert overalt
Instruktørniveau