Uge 2 – Kronplatz, Italien – Intensiv skitræning og dejlige oplevelser
Turen for dig, der vil have masser af skiløb og undervisning om dagen samt hyggeligt samvær og skinørderi om aftenen, sammen med andre dejlige mennesker.
Vi er nu kommet i Kronplatz nogle år og er glade for det supergode skiterræn, et rigtig godt hotel, rigtig god mad, et super sødt værtspar og wellness. Og når vi så befolker det med dejlige mennesker – kan det jo ikke blive meget bedre.
Der er en grund til, at klubben i mange år har benyttet det til en af mest populære familieture i uge 7.
Denne tur er for dig der vil have meget skiløb, meget undervisning og have det sjovt og hyggeligt sammen med de andre om aftenen. Dette er ikke turen, hvis man vil være alene – hverken dag eller aften.
Uge 2 er valgt, fordi der er få mennesker og dermed god plads på pisterne, ingen liftkøer og mere skiløb.
Målgruppe | Turen er for voksne(18+) deltagere, der er minimum øvede og kan komme ned ad røde pister samt instruktører. Tal evt. med Børge eller Flemming, hvis du er i tvivl. |
Skitræning | Undervisning i ca. 22 timer. Fokus er at nyde skiløbet og forbedre sin egenfærdighed. |
Rejseperiode | Ophold i 7 nætter fra lørdag den 4. januar til lørdag den 11. januar 2025 |
Ophold/transport | Hotel med halvpension / Transport i nattog med sovekupé. |