Uge 13 – Trysil – Klubtur for alle skiglade medlemmer – DM og Forbundsmesterskaberne

TILMELDINGEN ER ÅBEN ❄️

På denne tur samler vi alle vores skiglade medlemmer.
Her er undervisning på alle niveauer, og mulighed for at deltage i de officielle Alpine Danmarksmesterskaber.

Billede

Denne tur er for skiglade familier og soloforældre med børn i alle aldre, der gerne vil ha´ det sjovt og samtidig blive endnu bedre skiløbere. Turen er god for familier med børn og voksne på forskellige skiniveauer, da der tilbydes skiundervisning på alle niveauer (bemærk dog at børn på 3-6 år alene tilbydes 1½ times undervisning om dagen, se nærmere nedenfor).

De officielle Danmarksmesterskaber bliver afholdt sammen med forbundsmesterskaberne i uge 13, hvor hele det danske skimiljø er til stede i Trysil.

DM er den største danske konkurrencesamling der afholdes hvert år i marts måned, konkurrencerne er åbne for alle der er medlem af en dansk eller grønlandsk skiklub under Danmarks Skiforbund. 
 
I år køres DM både klassevist og samlede konkurrencer, dvs. at der køres klassevist som det kendes fra Nordkredsmesterskaberne i december og Sjællandskredsmesterskaberne i januar. Derudover køres der om de officielle danmarksmestre på tværs af klasserne fra U16 og op for både damer og herrer. 
 
Der køres i disciplinerne slalom (SL), storslalom (GS) og Super-G (SG) for 12 år (U14), alle kan stille op i disciplinerne SL og GS, men deltagelse i Super-G kræver forældre og træners accept.

Du kan på denne tur deltage i SkiSporttræning og konkurrence for øvede børn (+6 år) og voksne, der gerne vil dyrke skiløb som en sport.

Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

Målgruppefamilier og soloforældre med børn i alle aldre, der gerne vil ha´ det sjovt og samtidig blive endnu bedre skiløbere. Turen er god for familier med børn og voksne på forskellige skiniveauer
SkitræningBørn fra 7 år og voksne: Der er 3 timers undervisning om formiddagen i 5 dage - mandag til og med fredag. Børn 3-6 år: 1½ times undervisning om formiddagen i 5 dage - mandag til og med fredag. SkiTeamet: Halv- og heldagsundervisning.
RejseperiodeOphold i 7 nætter fra søndag den 23/3 til søndag den 30/3.
Ophold/transportOphold er i lejligheder med egen forplejning.

Skiområde og by

Trysilfjeldet ligger ca. 2,5 times kørsel fra Oslo og er hjemsted for Norges største og bedste skisportssted.  

 

Trysil er Norges største skisted med 69 pister og 32 lifte, tre børneområder og flere Snow Parks. I alt 81 km præparerede pister, der binder de tre sider af bjerget sammen og danner rammen for de perfekte træningsfaciliteter for skiløbere, uanset om man er nybegynder, erfaren, barn eller voksen. Hareskoven Skiteam har de sidste mange sæsoner haft Trysil som base for deres port- og tekniktræning.  

 

Området byder samtidig på mere end 100 km langrendsspor.

 

Trysil er en del af SkiStar og byder på mange hyggelige restauranter, varmestuer og andre faciliteter, både i pisteområdet og i byen.   

 

For de mindste er SkiStars skiløbende snemand Valle et kæmpe hit, og faciliteterne for børn er fremragende. Vi bor i nærheden af børneområdet Eventyr, hvor der er nemme tallerkenlifte, rullebånd, selftimer-bane, lette skibakker og kælkebakke. Her kan børnene møde Valle og deltage i aktiviteter, som teater, skattejagt og Valles show. Her er også en grøn park med nemme bump og bokse, perfekt til begyndere og børn. 

Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

Kort

Indkvartering og forplejning

Vi bor i hytter/lejligheder centralt beliggende i Turistsenteret. Lejlighederne har plads til 6, 7 ,8 og 9 personer. Vi råder over 13 boliger på denne tur, hvilket svarer til ca. 100 personer. Udgangspunktet er, at vi bor sammen et par familier i hver hytte. Hvis man kender nogen på forhånd, vil vi altid forsøge at tage højde for ønsker om at bo sammen med dem, ligesom der i begrænset omfang også vil være mulighed for at frikøbe senge i hytterne, hvis man ikke ønsker at bo sammen med andre.

Lejlighederne indeholder:

Stue-/ opholdsrum med køkken (komfur, køl/frys, opvaskemaskine, kaffemaskine – alt hvad man normalt har brug for i et køkken), spisebord, sofaarrangement og TV samt 1-2 badeværelser. Aflåseligt skirum. Øvrig indretning afhængig af lejlighedstype.

Turens pris er baseret på 6, 7, 8, 9 personer i hver lejlighed, så man kommer måske til at dele lejlighed med andre – hvilket er i sædvanlig klubånd, meget hyggeligt og begrænser antallet af måltider, man selv skal stå for ;-). Der vil også være begrænset mulighed for at familier kan købe egen lejlighed.

 

Viskestykker, toiletpapir og andre brugsartikler i køkken og bad skal man selv medbringe. Sengelinned/ håndklæder og slutrengøring er inkluderet i prisen, men hytten skal efterlades pæn og ryddelig uden skrald.

Madlavning, indkøb og ansvar for opgaver i hytten bliver koordineret af hver enkelt hytte. Turlederen sender hyttefordeling og kontaktinformationer i god tid inden afrejse. Der er også mulighed for at spise frokost og aftensmad ude på en af de mange hyggelige restauranter i området.

Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

Transport

Denne tur er baseret på egen transport.

Bil:                      Der er ca. 775 km. til Trysil. Bemærk at der betales bompenge for at køre på en del norske veje.  I Sverige og Norge er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder i bilen.

Læs mere om de nye regler for betaling af vej- og bompenge i Norge her;

Siden april 2023 er det ikke længere muligt at bruge dansk Brobizz i Norge til betaling af vejafgifter.

Hidtil har mange været vant til at betale på de mange betalingsveje med deres Brobizz. Nu skal man være opmærksom på, at det er blevet lidt mere besværligt. Alt efter den løsning man vælger, skal man være opmærksom på, at der dumper fakturaer ind ad døren og huske at betale dem. Vi ved af erfaring at rykkergebyrerne ellers nemt overstiger selve vejafgiften.

Her er de andre muligheder:

TOLL TAG:

  • Du kan hjemmefra registrere dig og modtage et såkaldt toll tag, formentlig en bizz lignende anordning, der monteres i siden af forruden. Registrér dig her
  • Du opkræves kun én vejafgift pr. time og ikke, for hver gang du passerer et betalingsanlæg (gælder hvor der er timeregel).
  • Du opkræves afgift efter køretøjets miljødata/drivmiddel.
  • Betaling sker automatisk via betalingskortet, der er tilknyttet aftalen.
  • For nogle områder er der et loft for, hvor meget du højest kan komme til at betale på en måned.

Konto hos Epass24

  • Her registrerer du din bil via comog betaler afgift efter din bils miljødata. Du får ingen nedsatte vejafgiftssatser.
  • For hver betalingsstation du passerer, modtager du en faktura. Opkrævningen kan betales via faktura eller kreditkort.

Kør afsted uden registrering

  • Du modtager vejafgift for hver betalingsstation, du passerer, og får ingen nedsatte vejafgiftssatser.
  • Du får ikke reduceret afgiftssats, selvom du kører elbil. Alle biler opkræves højeste afgiftssats for deres køretøjsklasse.
  • Du modtager fakturaer, som skal betales via bank eller med kreditkort.

Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

Instruktion og aktiviteter

Skiskole og skitræning er mandag til fredag fra 9-12. Skiteam og Masterteam har heldagstræning fra mandag til lørdag fra 9-12 og 13-15.

Vi planlægger at alle mødes med deres hold kl. 9.00 i området mellem T2 Fjellekspressen og TASTE vin og madhus ved Trysil Turistcenter. Den endelige træningsplan, mødesteder og tidspunkter bliver kommunikeret ud når vi nærmer os afrejse.

Skiundervisningen foretages primært af SkisportDanmark, som er et træningsfællesskab på tværs af klubberne, herunder klubbens erfarne instruktører. De sørger for 3 timers undervisning om dagen i 5 dage for niveau letøvet og opefter. For børnene vil skiskolen være niveau- og aldersinddelt, og for voksne vil skiundervisningen være niveauinddelt, så alle får rig mulighed for at finde nye skivenner at dele deres skiglæde med. Hver dag på skiskolen vil børnene holde en kakaopause på en af skistedernes hyggelige restauranter, hvor de vil få varm kakao.

Skiundervisningen for helt små børn fra 3 til 6 år vil være opdelt i hold med 3-årige og i hold med 4-6-årige. Denne undervisning varetages af Skistarguiderne og varer i 1 ½ time. OBS: Forældre er selv ansvarlige for at booke skiundervisningen hos Skistar. Det betyder også, at forældre til de små skal hente/aflevere deres børne før/senere end SkiSporttræningen, der er 3 timer. Vi kan desværre ikke i år tilbyde børnepasning i den resterende 1½ time. Vi vil dog opfordre familier med små børn til at hjælpe hinanden hvis muligt.

Som noget nyt forventer vi at kunne tilbyde børn (+6 år) og voksne at få undervisning i langrend – niveau begynder, en eftermiddag/aften i starten af ugen. Mere information om dette senere.

Ski- og langrendsundervisningen vil have fokus på at udvikle den enkeltes skiløb og ikke mindst skiglæde. Al skiskole og skitræning foregår på samme tidspunkt hver formiddag, uanset niveau og alder – på den måde kan hele familien dygtiggøre sig på skiene, inden man mødes til frokost i hytten.

Eftermiddagen bruger vi til at få en masse gode ture på ski sammen med familien eller på tværs af familier, med dem, vi har lært at kende fra skiundervisningen. Måske har nogen lyst til at slutte skidagen tidligt og hygge i lejlighederne – eller læse lektier.

I løbet af ugen vil vi arrangere fælles picnicfrokost, f.eks. med grillede pølser samt aftenskiløb.

Ved tilmelding til turen er det vigtigt at angive skiniveau/ski-erfaring for alle deltagere:

Skistarguiderne:

Nybegynder: Skistarguidernes level 1 – Ingen forudsætninger (0-1 uge på ski)

Begynder: Skistarguidernes level 2 – Svinger og bremser på de grønne pister, tager slæbeliften og klar til at stå på de blå pister (1-3 uger på ski)

SkiSportDanmark og klubbens erfarne instruktører:

Alpin skiundervisning:

Letøvet: Benytter primært grønne og blå pister

Øvet: Kører blå og røde pister med parallelle ski

Erfaren: Behersker det meste på røde og sorte pister

Ekspert: Mestrer det hele og kører sikkert overalt

 

Vi tilbyder på denne tur SkiSporttræning og konkurrence for øvede børn (+6 år) og voksne, der gerne vil dyrke skiløb som en sport.

For børn, der er øvede/erfarne/eksperter vil der udover undervisningen om formiddagen også tilbydes undervisning om eftermiddagen (2 timer). Børnene bliver undervist af SkiSportDanmarks trænere, som er en gruppe af dedikerede og dygtige trænere fra flere danske skiklubber under Alpint Kraftcenter Danmark. Trænerne har specialiseret sig i at give børneundervisning og dygtiggøre børnene som skiløbere.  Mange af trænerne har dyrket ski som en sport og deltaget i danske og internationale konkurrencer. Den dedikerede trænergruppe har mulighed for at følge de børn, som deltager på flere ture i løbet af en sæson. Hvis man ønsker at deltage på flere ture, kan børnene med fordel købe en træningspakke, som kan anvendes på flere ture.

Læs mere om SkiSportDanmark fællesskabet her: www.skisportdanmark.dk

Om SkiTeamet og MiniSkiteamet

SkiTeamet er et træningstilbud til børn og unge fra 6 og op, som har lyst til at “gå til ski” og være en del af en stor blandet børne-/unge-gruppe, der har det at stå på ski som deres sport. Vores ture har forskelligt fokus, men det overordnede mål er, at løberne bliver utrolig alsidige skiløbere. MiniSkiTeamet er et team for de helt unge, 6-8-årige. På MiniSkiteamet er der lidt mindre fokus på træning og en del mere plads til leg – holdet skal ses som et fællesskab for de yngre, der er glade for at have sne under fødderne og et introhold til det rigtige SkiTeam. Se en kort video om Mini Skiteamet her

Træningspakkerne kan bruges på denne tur.

 

Priser

Der tages forbehold for tastefejl

Grundpriser

BeskrivelsePris
Voksen (fra 18 år)6.600,-
Børn (7-17 år) 6.150,-
Børn (3-6 år) 4.850,-
Baby (0-2 år) uden egen seng og uden skipas og instruktion. 400,-
Serviceplads (voksen uden skipas og instruktion)3.000,-

Inkluderet i prisen

  • Ophold i delt lejlighed/hytte i 7 nætter
  • Liftkort 6+2 dage til Trysil
  • KeyCard gebyr
  • Skiinstruktion i 5 dage
  • Sengelinned og håndklæder
  • Slutrengøring
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport
  • Heldags skiteamtræning (muligt tilkøb)
  • Forplejning
  • Drikkevarer
  • Ski- og støvleleje (muligt tilkøb)

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Frikøbt seng i lejlighed 2.000,-
Heldagstræning 6 dage (voksen)400,-
Heldagstræning 6 dage (børn 7-17 år)550,-

Rabatter

BeskrivelseRabat
Pakkerejse uden liftkort, voksen*1.600,-
Pakkerejse uden liftkort, barn (7-17år)* 1.300,-
Pakkerejse uden skiinstruktion, voksen**2.000,-
Pakkerejse uden skiinstruktion, barn (7-17 år)**1.850,-
* Gælder f.eks. Indehavere af et Skistar sæsonkort. ** Gælder f.eks. Skiteam medlemmer med træningspakker.

Skileje

Information om skileje vil følge senere. Vi arbejder på at skileje skal kunne bestilles og betales sammen med restbeløbet for rejsen. Ved bestilling hjemmefra vil der være min besparelse på 10% i forhold til normalprisen.  


Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner
TilmeldingTilmelding sker via denne hjemmeside, hvor du via link, vil blive sendt over på Snowtravel ApS´s bookingportal, da de er teknisk arrangør af turen. For at bestille skal du logge ind dit medlemslogin fra Skiklubben - personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer med login. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller MobilePay onlineløsning.
Tilmeldingslink
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. En tilmelding er bindende. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 20. januar 2025. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes. (Læs mere om forsikring herunder).

Kontakt

TurmailTrysil-uge13@hareski.dk
TurledereTurleder: Luise Lystlund, mail: ll@hareski.dk Thomas Aabling, ta@hareski.dk
TelefonLuise tlf: 30 26 58 63; Thomas tlf: 24 80 68 16
Ansvarlig for skitræningSkolechef: Lucas Sidor, mail: lsi@hareski.dk, tlf: 24 80 68 16
Facebook gruppe

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

 

Vi, Luise Lystlund (51 år) og Thomas Aabling (54 år), skal være turledere på turen til Trysil i uge 13.

Vores fokus er at skabe et hyggeligt og inkluderende socialt samvær mellem børn og familier. Vi skal nyde hinandens selskab både på pisterne og udenfor med masser af sjov og fælles oplevelser i sneen. Uanset om du er erfaren skiløber eller helt ny på ski, er der plads til alle, og vi glæder os til at skabe en uforglemmelig uge sammen med jer. Vores ambition er at skabe en atmosfære, hvor alle føler sig velkomne og kan nyde en fantastisk uge sammen med deres familier og nye venner.

Luise bor i Lyngby med Kent og deres tre børn, Villads, Asger og Sander på hhv. 12, 14 og 16 år – og er en aktiv skifamille. Thomas bor i Værløse med sin søn Mads på 12 år. Vi dyrker alle ski, som er en stor del af vores liv, og elsker den frihed og glæde det giver at suse ned ad bjerget.

Vi ser frem til at facilitere en tur, hvor vi fokuserer på socialt samvær gennem skiglæde og leg i sneen. Lad os sammen skabe minder og oplevelser, der varer ved længe efter sneen er smeltet.

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for pågældende sæson. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson).

Teknisk arrangør

Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov varetager skiinstruktionen på turene. Herudover faciliterer Skiklubben Hareskov udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart.

Som følge af ovennævnte kan Skiklubben Hareskov på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar. Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS.

Snowtravel Aps der er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3292.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Der skal minimum være 80 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben Hareskov er uden indflydelse på og ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Ankomst og afrejse

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årTuren er ikke velegnet for de helt små børn, dog tilbyder den lokale skiskole (Skistar Guiderne) 1½ times skibørnehave/skiskole, mandag til fredag fra 9:00-10:30, hvilket man, i fald man har børn 3-5 år, selv skal tilmelde sig på www.skistar.com (Far eller mor må så gå tidligt fra egen undervisning, der er fra 9:00-12:00, hvis ikke anden pasning arrangeres).
Voksne med store børn 6-12 årMålgruppe - Alle niveauer: Begyndere til ekspert
Voksne med teenagere 13-19 årMålgruppe - Alle niveauer: Begyndere til ekspert
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreDet skal aftales med turleder hvem der er den ansvarlige voksen. Transport skal ligeledes selv koordineres og den unge skikøber skal deltage i madplaner og indkøb på lige vilkår med alle andre i hytten.
Voksen uden børnMeget velkomne, men ikke primære målgruppe
Senior +50 uden børnMeget velkomne, men ikke primære målgruppe
Instruktør uddannelse/efteruddannelse
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderJa 6 år+
LetøvetJa 6 år+
ØvetJa 6år+
ErfarenJa 6år+
EkspertJa 6år+
InstruktørniveauJa