Uge 2 – Wildschönau, Østrig – For kræftramte og familier

TILMELDING LUKKER SNART - KOM MED ❄️

Turen er for kræftramte og deres familier.
Find fællesskabet og oplev glæden ved skiløbet. Både ski og snowboard.
Hyggeligt hotel med et godt køkken. Tæt ved liften i et snesikkert område.

Billede

Turen er arrangeret af Martin Bachmann Pedersen, der med hans initiativ Skiing4cancer skaber skiture for familier med kræft inde på livet. Vi er meget glade for at kunne indgå i et samarbejde om denne tur og håber at både eksisterende medlemmer med kræft ind på livet og nye medlemmer vil nyde godt af et afbræk fra hverdagen.

Turen er for dig, der:

  • elsker at stå på ski
  • er i eller har været igennem et kræftforløb
  • gerne vil møde andre ligesindede og deltage i sociale oplevelser
  • kunne have gavn af et afbræk fra sygdom og hospitaler
  • sætter pris på natur, fællesskab, god mad, underholdning og afslapning
  • ønsker unik mulighed for positive oplevelser
  • er over 18 år eller rejser i følgeskab med en voksen

Vi står på ski i Ski Juwel, som måske et overset skiområde blandt danskere, men helt sikkert ikke hos de lokale, der har området som et af deres foretrukne.

Vi bor på Hotel Platzl, som er en perle! Et hyggeligt familiedrevet hotel med et godt køkken, og så til en rigtig god pris.

Vi råder over 40 pladser på denne tur. Der er plads til både solorejsende og famlier.

 

MålgruppeKræftramte med familier.
Skitræning3 timers træning i 5 dage med en blanding af holdundervisning og temaer
RejseperiodeOphold i 5 nætter fra tirsdag 7/1 – søndag 12/1 2025
Ophold/transportHotel med ½ pension. Transport med fly eller transport i egen bil.

Skiområde og by

Vi bor i byen Auffach, ca. 250 m fra liften Schatzbergbahn i Wildschönau-dalen. Auffach er en lille by uden det store byliv, men med et velfungerende hotel og skiområde.
Her er dog både skileje, sportsbutikker, supermarked, bank, restauranter og cafeér.

Byen er beliggende kun 15 km. fra Wörgl og motorvejen, og dermed meget let at køre til.

Skiområdet breder sig over de to dale; Alpbachtal og Wildschönau. Her er 109 km. pister, fordelt på 26 km. blå, 54 km. røde og 29 km. sorte. Et typisk familie-skiområde, med bredde pister og mange hyggelige restauranter. Samtidigt et område med et stort og varieret terræn uden for pisterne, hvor de mange uudnyttede områder mellem de præparerede pister, udgør et sikkert og omfattende off-pisteområde.

Her er meget høj liftkapacitet og stort set ingen liftkøer. Snesikkerheden er rimelig høj med skiløb op til 2.025 m.o.h., og med hovedparten af pisterne øst- og nordvendte.

 

 

 

 

Indkvartering og forplejning

Hotel Platzl er indbegrebet af et hyggeligt familiedrevet østrigsk gasthof.

Hele familien deltager i driften og der er altid højt serviceniveau. Hotellet er kendt for et godt østrigsk køkken.

Værelserne er renoveret gennem de sidste år og er til 1-5 personer.
Alle værelser er med badeværelse med hårtørrer, balkon og TV. (Enkeltværelser dog uden balkon).
Hotellet har reception, elevator, 2 restauranter, bar, TV-stue og lille bibliotek.

Desuden er der adgang til wellness-afdeling med sauna, dampbad og hvileområde, som er åbent dagligt fra 15.00 – 19.00.
I wellnessafdelingen skal børn under 15 år være i følge med forældre.
Der er også solarium og massage mod betaling.

Hele hotellet har gratis trådløst wi-fi.
Der er ski- og støvlerum i kælderen med støvlevarmere.
Gratis parkering ved hotellet.

 

Er du solorejsende får du en seng i et delt værelse med en anden deltager -med mindre du betaler eneværelsetillæg.

 

 

Transport

På denne tur tilbydes flytransport eller transport i egen bil.

Bil: Der er ca. 1100 km. til Wildschönau. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig. Vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 75,-, og kan købes på tankstationer i det sydlige Tyskland. Østrig er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen.

 

Fly: På denne tur flyver vi med Lufthansa direkte til München. Hjemrejse er med Austrian Airlines fra Innsbruck via Wien til København.

 

KØBENHAVN 30 PLADSER

7. januar København – München 09.00 – 10.40

12.januar Innsbruck – Wien – København 18.50-19.50 / 20.55-22.40

 

I bedes møde i lufthavnen mindst 2 timer før afgang, for check-in. Der er inkluderet 1 x 23 kg. bagage pr. person og et stk. håndbagage på 8 kg (max 55x40x23).

Desuden er det muligt at tilkøbe skitransport t/r.

Ski- og skistøvler må indeholde 1 par ski og 1 par støvler, og SKAL være pakket i 2 tasker. Der må ikke være andet i taskerne. Ski og støvletransport Kr. 495, -.

Ingen måltider indgår i flyvningen. Vi råder over 30 flypladser på denne rejse.

Ved ankomst til München lufthavn bliver vi afhentet at transferbus der kører os til hotellet i Wildschönau (ca. 2t. 15 min. transfer).

På hjemrejsedagen, søndag 12/1, vil transferbussen afgå fra hotellet kl. 15.15. Her kører vi til Innsbruck, hvorfra er er hjemrejse. Hjemrejsen bliver med mellemlanding i Wien.

 

BEMÆRK: Da vi råder over et begrænset antal flypladser, tilrådes hurtig tilmelding. Flytransport forudsætter at der senest 90 dage før afrejse er et tilstrækkeligt antal deltagere på turen. På denne tur er det minimum 20 flydeltagere. Hvis der på dette tidspunkt ikke er tilstrækkeligt med deltagere, annulleres flymuligheden.

 

 

Instruktion og aktiviteter

Undervisningen foregår lidt mere fleksibelt end på almindelige klubture og kan foregå hele dagen.
Vi har mindst to instruktører med, som planlægger workshops ud fra behovene i gruppen.
Børn og nye på ski prioriteres først om formiddagen, og de øvede om eftermiddagen.
Vi håber på at have nok til et snowboardhold, så meld gerne ind hvad I er interesserede i.

Priser

Priser pr. person i DKK

 

 

Grundpriser

BeskrivelsePris
Voksen8.995,-
Unge (16-18 år)8.295,-
Børn (6-15 år)7.295,-
Børn (0-5 år)4.795,-

Inkluderet i prisen

  • Flytransport samt transfer t/r.
  • Ophold i 5 nætter på hotel med ½ pension
  • 5 dages liftkort
  • Skiinstruktion
  • Adgang til hotellets wellness-afdeling
  • Et års medlemsskab af Skiklubben Hareskov
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Ski- og støvleleje

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Enkeltværelse1.500
Ski- og støvletransport med fly 495
Liftkort pr. ekstra dag, voksen320
Liftkort pr. ekstra dag, unge (16-18 år)250
Liftkort pr. ekstra dag, børn (6-15 år)160

Rabatter

BeskrivelseRabat
Pakkerejse uden liftkort, voksen2.000
Pakkerejse uden liftkort, ung (2006-2008)1.500
Pakkerejse uden liftkort, barn (2009-2018)1.000
Transport i egen bil3000

Skileje

Skileje


Skileje kan nu bestilles sammen med rejsen. Gå til MINE BOOKINGER via link i Bookingbekræftelsesmailen du har modtaget fra Snowtravel.


Ved bestilling hjemmefra får man mindst 15% rabat. Bestilling af skileje skal være foretaget sammen med rejsen.


Vores skileje i Wildschönau er Ski & Board Margreither. Denne udlejning ligger i underetagen på hovedliften; Schatzbergbahn. (Liften som benyttes hver dag fra byen).



Ski & Board Margreiter Auffach

Dorf, Auffach 273

6313 Wildschönau-Auffach

(Dalstation Schatzbergbahn)


Åbningstider:

Ma. – To.: 8:15-17:30

Fr.: 8:15-18:00

Lø. – Sø.: 8:00-18:00


Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerReserver din plads i dag ved at sende en mail til: skiing4cancer@gmail.com
TilmeldingReserver din plads i dag ved at sende en mail til: skiing4cancer@gmail.com
Tilmeldingslink
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 4. november 2024. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato. 
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved betaling af depositum. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via Idrættens Rejseforsikring evt. benyttes. (Læs mere om forsikring herunder)  

Kontakt

Turmailskiing4cancer@gmail.com
TurledereMartin Bachmann Pedersen
Telefon29 33 20 90
Ansvarlig for skitræning
Facebook gruppe

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Mit navn er Martin Bachmann Pedersen. Jeg er 49 år og blev i 2021 opereret for en ondartet
hjernetumor. De første uger efter operationen kunne jeg ingenting. Men jeg kæmpede mig
tilbage til hverdagen ved løbende at sætte mig nye mål for min fysiske formåen.

Jeg har altid været meget aktiv, og min helt store drøm var at komme på den årlige skiferie
med familien.

I januar 2022 gik drømmen i opfyldelse, og da stod på toppen af bjerget med
de snebeklædte alper i baggrunden, blev jeg overvældet af en enorm glæde, som jeg gerne
ville dele med ligesindede. Derfor besluttede jeg mig for at arrangere en skitur for kræftramte og deres pårørende under navnet “Skiing4Cancer”.

Turen blev en stor succes, som vi gentager i 2025 i samarbejde med Skiklubben Hareskov.

Hvis du hører til målgruppen eller kender nogen,
der gør, håber jeg, at du/I har lyst til at deltage

Yderligere information

Medlemskab

Medlemskab af Skiklubben Hareskov

På denne tur får man automatisk et medlemskab af Skiklubben Hareskov.

Det er derfor ikke nødvendigt at være medlem inden tilmelding.

Teknisk arrangør

Ansvarlig for rejsearrangementet/ teknisk arrangør;

Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov varetager skiinstruktionen på tureneHerudover faciliterer Skiklubben Hareskov udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart.

 

Som følge af ovennævnte kan Skiklubben Hareskov på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar.

Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS.

 

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Der skal minimum være 40 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Ankomst og afrejse

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad (07.30-10.00). Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 20.00 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering. 

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad inden hjemrejse. 

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årSpørg turleder
Voksne med store børn 6-12 år
Voksne med teenagere 13-19 år
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældre
Voksen uden børn
Senior +50 uden børn
Instruktør uddannelse/efteruddannelse
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
Begynder
Letøvet
Øvet
Erfaren
Ekspert
Instruktørniveau
Top