Instruktør i Skiklubben Hareskov

Danmarks største og bedste skiklub

Skiklubben Hareskov har som mål at være:
“Danmarks bedste skiklub for instruktører”

Uden instruktører ingen Skiklubben Hareskov! Vi har brug for mange instruktører til vore 35 -40 ture om året samt ture til Vallåsen hver fredag. Alene uge 7, 2019, havde vi ca. 1300 medlemmer og over 120 instruktører af sted på klubture. Vi forventer også mange aktiviteter på Copenhill med behov for instruktører.

For at fastholde og tiltrække de bedste og mest talentfulde ski- og snowboardinstruktører tilbyder vi dig derfor et godt instruktørmiljø med over 300 andre instruktører og en række fordele.

Hvem kan være instruktør

Alle som har taget en instruktør uddannelse og bestået minimum første trin af en instruktøruddannelse og har et instruktørbevis med gyldigt årsmærke eller AKI-bevis, vil kunne arbejde som instruktør i klubben.​ Du skal være medlem af klubben og registreret som instruktør med udfyldt og opdateret profil.

Vi benytter instruktører med uddannelse fra flere lande, men de fleste af vores instruktører har den danske uddannelse fra Den Danske Skiskole, som vi har et tæt samarbejde med.

Efteruddannelse

Vi ønsker alle at blive endnu bedre skiløbere og undervisere. Derfor bruger vi mange ressourcer på at tilbyde muligheder for gratis eller billig efteruddannelse og fællesskab både herhjemme og på ski i løbet af sæsonen.

Højdepunkterne er turene til Sölden i efterårsferien, Hemsedal i uge 50 og uge 17 samt offpistekursus uge 10 med op til 60-70 instruktører.

Da vi samarbejder tæt med DDS uddannere, godkendes efteruddannelserne generelt af DDS, og vi vil ofte kunne tilbyde mulighed for reeksamen.

Off snow tilbyder vi herhjemme 1. hjælps kurser, træning på Copenhill og videoanalyse, så man er bedst muligt forberedt inden man tager på ski.

Masser af klubture + Vallåsen

Der er masser af muligheder for at komme afsted som instruktør på vores klubture:
Klubben arrangerer omkring 40 skiture om året, og man kan altid være sikker på en plads i uge 7
Hver fredag eftermiddag/aften har vi brug for instruktører på klubbens ture til Vallåsen i januar og marts. Du er som udgangspunkt garanteret at kunne komme med ved tilmelding og får en gratis tur ved en times undervisning.

Uniform

Vores instruktører er efterhånden landskendte med deres blå uniformer, som er meget attraktive. Info om køb af uniform til den kommende sæson tilgår.

Rabatter

Som medlem af Skiklubben Hareskov har man glæde af nogle rigtig gode rabataftaler, som fremgår af klubbens hjemmeside.
Derudover giver nogle af vores sponsorer ekstra gode rabatter til instruktører i klubben.

Kontakt

Kontakt forretningsføreren, hvis du er i tvivl eller ønsker mere information på 31 40 00 49 eller instruktørudvalget på instruktor@hareski.dk

Information for instruktører:

Efteruddannelsesture for instruktører:

Events og workshops for instruktører: