I skiklubben Hareskov er vi en stor gruppe af passionerede freestyle skiers og snowboardere.
Vi er i alderen 7-8 år op til 30 år. En gang om ugen træner vi på trampoliner, så vi kan blive endnu bedre til at lave vores tricks i Freestyle parken.
Vi tager på mange freestyle ture i løbet af året, – nogle gange alle sammen og andre gange en mindre gruppe i samme alder eller niveau.
Vi har nogle af Danmarks bedste freestyle udøvere tilknyttet som trænere.
Hvert år tager vi samlet til DM i freestyle, hvor alle kan tage med uanset, om man har lyst til at deltage i konkurrencen. Det er en super fed uge, med masser af fællesskab og fede tricks i parken.
Alle kan komme med på freestyleteamet. Det eneste krav vi har er, at du har højt humør, elsker at chille i parken og har ski med twin tip.