Loading Events

« All Events

Uge 9 – Ulricehamn, Sverige – Weekend tur for begynder og let øvede

   

Weekendtur til Ulricehamn i Sydsverige for begynder og let øvede med klubbens instruktører.

Er det første gang ungerne skal på ski? Eller trænger de til lidt ekstra skidage? Er du selv nybegynder eller let øvet og trænger til lidt ekstra skidage med undervisning? Så brug en weekend i sydsverige på at kommer igang eller forbedre dit skiløb. Ulricehamn ligger ca. 3,5 timer i bil fra København, så det er den perfekte destination til en weekendtur. Turen er målrettet begyndere og let øvede, men hvis der er interesse, kan der laves et øvet hold.

Afrejse: Fredag den 28. februar 2020 kl 18:00
Hjemkomst: Søndag den 1. marts 2020 ca. kl 20.00

Ulricehamn

Ulricehamn er et af de mest populære skisportssteder i det sydlige Sverige. Beliggenhed kun 100 km fra Göteborg og 230 km fra Helsingborg gør det nemt for ski-entusiaster til at finde vej her. Ulricehamn skicenter: http://www.uc-skidcenter.se/

Skicentret er en lille og overskueligt – ideelt for begyndere.

Indkvartering og forplejning

I Ulricehamn bor vi på Hotell Lassalyckan, hvor vi også spiser morgen og aftensmad. Hotellet har gennemgået en stor om- og tilbygning som har givet endnu bedre forhold.

Hotell Lassalyckan: www.hotell-lassalyckan.se

Der er mulighed for 4 sengsværelser (begrænset), dobbeltværelser med opredning og dobbeltværelser. Turlederen fordeler værelserne.

Frokost både lørdag og søndag sker i skicentrets restaurant (egen regning), så vi får så meget skitid på bakken som muligt.

Transport

Transporten foregår i bus. Afgang fra København fredag 28/2 kl 18 og forventet hjemkomst søndag ca. kl 20. Bussen bruges ligeledes som transport mellem hotel og skibakken morgen og aften.

Når bussen er fuld vil der være mulighed for kør-selv.

Køreturen er ca. 3,5 – 4 time fra København. Eller ca. 1 time fra Göteborg, hvis man kommer med færgen fra Frederikshavn.

Træning og aktiviteter

Der vil være undervisning hele formiddagen (3 timer), og eftermiddagen er til egen træning og hygge/leg med familien og de andre unger.

Børne- og ungdomshold vil på denne tur får undervisning af instruktører og skiteamhjælper, der er vilde med at undervise børn og unge, så vi kan skabe skiglæde hos børnene. Skiteamhjælperne kommer fra vores gruppe af ungdomsløber (13-17 årige) der dyrker ski som en sport, og som kan være en inspiration for andre børn/unge der vil lære at stå på ski.

Pris

Alder Pris
Voksen (16- år) Kr. 2.700
Ung (8-15 år) Kr. 2.200
Børn (0-7 år) Kr. 2.000

Inkluderet i prisen

  • Hotel med pension lørdag (morgen og aften) og søndag (morgen)
  • Liftkort Ulricehamn (Lørdag og Søndag)
  • Undervisning med klubbens egne instruktører lørdag og søndag formiddag
  • Bustransport fra København til Ulricehamn samt transport mellem hotel og lift

Uden for prisen

  • Mad under transporten (Fredag aftensmad og søndag aftensmad)
  • Frokost på bakken lørdag og søndag
  • Transport – (for dem der er på kørselv-tur)
  • Ski- og støvleleje

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmeldingsstart: Efterår 2019
Tilmelding: Du tilmelder dig via vores medlemsportal.
Tilmeldingslink: https://medlem.hareski.dk/event/details/i847
Tilmeldingsfrist: Senest 1.1.2020
Restbetaling: Restbetaling foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/
Kontakt: Kommer senere
E-mail: ulricehamn-weekend@hareski.dk

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Dansk Skiforbund. Er man ikke medlem af Skiklubben Hareskov kræver det oprettelse af gæstelogin for at kunne tilmelde sig og sin familie, som koster 75 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Teknisk arrangør

Skiklubben arrangerer selv.

Forbehold

Hvis turlederen vurderer at der er for få deltagere, kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/forsikring

Details

Start:
28. February 2020 @ 18:00
End:
1. March 2020 @ 20:00
Event Category:
Event Tags:

Venue

Ulricehamn
Sweden