Loading Events

« All Events

Uge 7 – Viehhofen / Saalbach – Familietur med teenagere og mindre søskende

11. February 2023 @ 15:00 - 18. February 2023 @ 10:00

UDSOLGT – Tilmelding til venteliste åben –

Skiløb i Østrigs største skiområde med 408 km. pister og 121 lifte.

Uge 7, Viehhofen, Østrig. Familietur for teenagere og mindre søskende.

Vi gentager succesen fra 2022 

Viehhofen er Saalbach´s lille naboby. En lille by med det store potentiale!

I Glemmdalen, kort før Saalbach, ligger Viehhofen.  Gondoliften ”Zell am See X-press”forbinder skiområdet i Zell am See med skiområdet Saalbach, Hinterglemm, Leogang, Fieberbrunn. Vi har derfor Østrigs største skiområde med 408 km. pister og mulighed for gletsjerskiløb lige udenfor døren.

Tilmelding til turen lukker når alle pladser er solgt, dog senest den 8. dec. Vi råder kun over et begrænset antal senge- og flypladser, og derfor tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”).

Vi bor på Fam. Eder´s hyggelige hotel ”Oberwirt” midt i byen. Turen er med halvpension og vi spiser sammen på hotellet morgen og aften. Vi har reserveret ca. 80 pladser på værelser til 1-5 personer. Der er skiløb lige hjem til hotellet på den blå piste nr. 168.

Læs mere her: https://www.hotel-viehhofen.com/

Målgruppe Familier med teenagere og mindre søskende fra 6 år
Skitræning/Liftkort 12 timers undervisning: 4 formiddage á 3 timer. Træning planlagt for børn fra letøvet til øvet, og for teenagere og voksne fra øvet til ekspert.

Turen er inklusiv 6 dages liftkort Alpin Card der dækker Saalbach-Hinterglem, Zell am See og Kaprun

Rejseperiode Ophold i 7 nætter Lørdag den 11. feb. – lørdag den 18. feb.

Med bus er der afgang den 10. feb. og hjemkomst den 19. feb.

Med fly afgang 11. feb og hjemkomst 18. feb

Ophold/ Transport Hotel med ½ pension. Mulighed for fly, bus og egen transport.

 

Skiområde og by

Glemmdalen er et af de mest besøgte skiområder blandt danskere; med skibyerne Saalbach og Hinterglemm, som dalens mest kendte byer.

Med liften ”Zell am See X-press” er den lille landsby Viehhofen (650 indbyggere) også blevet et attraktivt knudepunkt i det store skiområde. Samlet er der 408 km. pister (199 km blå/ 163 km. røde/46 km. sorte). Hertil kommer over 10 km. markerede skiruter. Skiområdet strækker sig fra 760 m.o.h. og helt op til 3.029 m.o.h. på Kitzsteinhorn gletsjeren. Liftkortet dækker skiløb i områderne; Kitzsteinhorn, Maiskogl(Kaprun), Zell am See, Leogang, Fieberbrunn, Saalbach og Hinterglemm. Et gigantisk skiområde med muligheder for alle skiløbere, uanset niveau.

Med udgangspunkt i byen Viehhofen, har vi liften ”Zell am See X-press” kun ca. 450 m. fra hotellet. Der går skibus direkte fra hotellet til liften i Viehhofen der bringer os mod Schmittenhöhe og Zell am See. Bussen fortsætter også videre mod Vorderglemm (4 km.), hvor man kommer med liften op i skiområdet Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn. Fra denne del af skiområdet kan man tage den blå piste 168 direkte hjem til hotellet.

Byen har flere restauranter og sportsbutikker, en bank og en lille købmand, men det er det hyggelige Hotel Oberwirt, som virkelig gør ferien til en fantastisk oplevelse.

 

Indkvartering og forplejning

Hotel Oberwirt er et hyggeligt familiedrevet hotel midt i Viehhofen. Ophold er med morgenmadsbuffet og lækker aftenmenu eller buffet. Forplejningen er startende med aftensmad på ankomstdagen og afsluttende med morgenmad på afrejsedagen. Der vil også være en lille snack (f.eks. suppe, chips, kage) samt happy-hour hver eftermiddag.

Værelserne er rummelige og alle med TV, Safebox, gratis WiFi, og balkon/fransk altan samt badeværelse med brus, WC og hårtørrer. Der er værelser i forskellig størrelse til 1 til 5 personer. Vi råder over værelser beliggende i selve hovedhuset og i annex umiddelbart ved siden af hotellet. Alle deltagere spiser samlet, på hotellet.

På hotellet finder man reception, bar, restaurant, elevator samt legeområde til børnene med bl.a. bordtennis og bordfodbold. Der er også en lækker wellness-afdeling med saunaer, dampbad, koldtvandsbassin og hvileområde samt et motionsrum. Der er gratis parkering ved hotellet

Der går skibus hvert 10.-20. min. direkte til liften i Viehhofen (450m), der bringer os mod Schmittenhöhe og Zell am See, og videre mod Vorderglemm (4 km.), hvor man kommer med liften op i skiområdet Saalbach- Hinterglemm-Leogang-Fieberbrunn. Fra Sonnkogel i 1879 meters højde går blå piste 168, direkte hjem til hotellet.

 

Hotel Oberwirt

Kirchplatz 32

5752 Viehhofen

Tel: +43 6542 68553

 

Transport

På denne tur tilbydes fly- og bustransport samt transport i egen bil.

Bil:

Der er ca. 1200 km. til Viehhofen. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig.  Vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 75,-. Kan købes på tankstationer i det sydlige Tyskland eller bestilles via FDM. I Østrig er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen.

Bus:

Afrejse med bus fredag eftermiddag den 10/2. Ankomst til Viehhofen lørdag morgen. Hjemrejse er lørdag eftermiddag/aften den 18/2, med hjemkomst søndag formiddag. Der kan være samkørsel med andre rejsemål.

Planlagt afgange (Opmøde senest 20 min. før afgang):

13.30                  Afgang               Holte station (bussen pakkes fra kl. 13.10) (mulighed for langtidsparkering)

14.30                  Afgang               Køge Nord (Pendler p-plads. Mulighed for transport med s-tog og regional tog).

16.45                  Afgang               Rødby Færgehavn

Opsamlingsplan på destination:

  • Viehhofen                    ankomst ca. kl. 08.00                 afrejse ca. kl. 17.30

Tog:

Der er afgang fredag eftermiddag den 10. feb. fra Danmark, og hjemkomst om formiddagen, efterfølgende søndag den 20. feb.

I Danmark er der tre stop (Høje Taastrup, Odense og Kolding). Fra Kolding kører toget direkte til Østrig, hvor det passerer grænsen lørdag formiddag ca. kl. 09.00. Toget stopper i Zell am Zee kl. 10:.55, hvorfra der kun er ca. 10 km. til hotellet. Transfer er inkluderet, og transferbussen holder klar på banegården ved ankomst. Hjemrejsen er fra hotellet den efterfølgende lørdag kl. 18.00, og togafgang fra Zell am See kl. 19.05. Med togtransport opnår du hermed 7-7½ skidage.

Man må gerne medbringe mad og drikke på toget. Men det er også muligt at købe lidt lette retter i spisevognen (40 pladser) som er placeret midt i toget. Spisevognen er åben indtil kl. 21.00, herefter er det muligt at købe snack, sandwich og drikkevarer. Betaling i toget er muligt med SEK og EURO.

Medbragt bagage skal være i kupéen. Under de nederste køjer er der plads til bagage (L160/ H35/ D65), samt bagageplads over døren (L190/ B35/D60). Medbringer du ski, kan du købe ski- og støvletransport til kr. 400,- pr. par t/r. Ski og støvler placeres så i et separat bagagerum. Hele toget er røgfrit. Morgenmad t/r. på toget er inkluderet i togrejsen.

Fly:

På denne tur er der inkluderet flytransport og mulighed for transport i egen bil.

Flytransport:     På denne tur flyver vi med SAS, direkte til Salzburg.

11. feb. København-Salzburg     17.30-19.05

18. feb. Salzburg-København.   20.05-21.45

Du bedes møde i lufthavnen 2 timer før afgang, for check-in. Der er inkluderet 1 x 23 kg. bagage og samt et stk. håndbagage på 8 kg (max 55x40x23). Ingen måltider indgår i flyvningen. Vi råder kun over 35 flypladser på denne tur. (først til mølle). Ski- og støvletransport kan bestilles til kr. 800,- pr. sæt t/r.

Ved ankomst til Salzburg lufthavn bliver vi afhentet at transferbus der kører os til hotellet i Viehhofen (ca. 1t. 30min. transfer).

BEMÆRK: Da vi råder over et begrænset antal flypladser, tilrådes hurtig tilmelding. Flytransport forudsætter at der senest 90 dage før afrejse er et tilstrækkeligt antal deltagere på turen. På denne tur er det minimum 20 flydeltagere. Hvis der på dette tidspunkt ikke er tilstrækkeligt med deltagere, annulleres flymuligheden.

 

Instruktion og aktiviteter

Der undervises typisk 3 timer i 4 dage fra 9 til 12 for både børn, ungdom og voksne, så resten af dagen er fri med familie og venner samt 1-2 fridage. For børn er der planlagt undervisning fra nivieu letøvet til øvet og for teenagere og voksne fra øvet til ekspert, hvilket dog justeres i forhold til hvem der tilmelder sig turen, dog vil der ikke være begynderundervisning, hvor der henvises til andre klubture med dette. Mere information når der er påsat en skiskolechef.  

Priser – pakkepris pr. person

 

Voksen 9.900
Unge (2004-2006) i 1. og 2. seng 9.300
Unge (2004-2006) i 3., 4. og 5. seng 9.300
Unge (2007) i 1. og 2. seng 8.700
Unge (2007) i 3., 4. og 5. seng 6.900
Børn (2008-2011) i 1. og 2. seng 8.700
Børn (2008-2011) i 3., 4. og 5. seng 6.200
Børn (2012-2016) i 3., 4. og 5. seng 6.200
Børn (2017-2020) i 3., 4. og 5. seng 5.400
Børn (2021-2023) uden seng. Inkl. morgenmad 500

 

 

Inkluderet i prisen:

  • Ophold i delt værelse i 7 nætter med ½ pension
  • 6 dages liftkort ”ALPIN CARD”
  • 5 dages skiinstruktion
  • Gratis adgang til hotellets wellnessafdeling og motionsrum
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Tillæg (pr. pers.):

Flytransport inkl. transfer t/r. 3.800,-
Skitransport med fly t/r. 800,-
Bustransport t/r. 1.200,-
Liftkort ekstra voksen pr dag 220,-
Liftkort ekstra ung (2004 – 2006)  pr dag 160,-
Liftkort ekstra barn (2007 – 2016)  pr dag 110,-

Nu mulighed for transport med toget

Togtransport inkl. transfer t/r. Kr. 3.050,-
Skitransport med tog t/r Kr. 400,-

Rabat (pr. pers.):

Pakkerejse uden liftkort, voksen 2.700,-
Pakkerejse uden liftkort, unge (årg. 2004-2006) 1.700,-
Pakkerejse uden liftkort, børn (årg. 2007-2016) 1.100,-

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport (fly- og bustransport kan tilkøbes)
  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Skileje

 

Skileje

Skileje vil kunne bestilles via skiklubbens hjemmeside. Bestilling oprettes på et separat bestillings-site. Der vil være minimum 15% besparelse ved bestilling og betaling senest 30 dage inden afrejse. Nærmere information følger senere.

I Viehhofen ligger skiudlejningen umiddelbart ved siden af hotellet.

Adresse: Sport Embacher, Dorfplatz 154, 5752 Viehhofen, Østrig

Skileje

Vi regner med leje af udstyr sker enten ved direkte link til Skistar eller via selvstændig tilmelding via medlemsystemet. Nærmere information følger.

 

Skisæt (ski, støvler, stave) 6-7 dage 8 dage
Let øvet 1.235,- 1.375,-
Erfaren 1.390,- 1.555,-
2-10 år 575,- 645,-

 

Ski 6-7 dage 8 dage
Let øvet 855,- 935,-
Erfaren 1.000,- 1.120,-
2-10 år 295,- 335,-

 

Hjelme 6-7 dage 8 dage
Alle aldre 175,- 190,-

Tilmelding og betalingsbetingelser 

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner: Tilmelding åbner 17 juli 2022
Tilmelding: Tilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.
Tilmeldingslink:
Depositum: Depositum på kr. 2.000,- Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
Restbetaling: Restbetaling skal ske inden 8 december 2022

Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt.

Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato. 

Afbestilling:
Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.  

 

Kontakt

Turmail viehhofen-uge7@hareski.dk
Turledere Jan Overgaard
Telefon 31370334
FB-gruppe

 

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for sæson 2022/23. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Teknisk arrangør

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Snowtravel ApS der har reg. nr. 3292 i Rejsegarantifonden.

Forbehold

Der skal minimum være 25 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Ankomst og afrejse

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad (07.30-10.00). Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 20.00 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering.

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad inden hjemrejse.

Forklaring på skiniveau 

Skiniveau med vejledende beskrivelser Fokus på denne tur
Begynder

For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring).

Der er som udgangspunkt ikke et tilbud om begynderundervisning på denne tur.
Letøvet

For dem der kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring).

Ja, planlagt for børn 6 til 12 år.
Øvet

For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).

For alle aldersgruppe
Erfaren

For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)

Planlagt for teenagere og voksne
Ekspert

For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.

Primært et til voksne, men et teenagehold er også muligt
Instruktørniveau

Ikke den stor forskel fra eksport, men du er måske udannet instruktør eller har kendskab til teorien bag skiløbet fra et kursus.

Instruktører er frivillige, der deltager på denne tur for at træne medlemmerne.

Vejledningsbokse

Klubben har nogle vejledende rejsegrupper og skiniveauer, som vi bruger for at styre fokus og økonomien på de enkelte klubture. Boksene er delvis vejledende, da den endelige sammensætning på en klubtur kan ændres i forhold til f.eks. deltagerprofilerne eller for at få flere deltagere. Er du i tvivl så kontakt turlederne.

Vejledende rejsegrupper Fokus på denne tur
Voksen med små børn 3-5 år. Tilbydes ikke undervisning
Voksen med store børn 6-12 år Anbefales fra 6-8 år.
Voksen med teenager 13-19 år Primær målgruppe
Ungdom/ teenager (alene) 13-25 år Tilbydes ikke
Voksen uden børn Turen kan også benyttes til denne målgruppe
Senior +50 år uden børn Turen kan også benyttes af denne målgruppe
Instruktør efteruddannelse Tilbydes ikke

Details

Start:
11. February 2023 @ 15:00
End:
18. February 2023 @ 10:00
Event Categories:
, , ,

Organizer

Jan Overgaard

Details

Start:
11. February 2023 @ 15:00
End:
18. February 2023 @ 10:00
Event Categories:
, , ,

Organizer

Jan Overgaard