Uge 7 – Trysil – Vinterferie for hele familien med Skisportstræning

Tilmelding åbner torsdag 7. juli kl. 18 -

Denne tur en familietur for børnefamilier med børn i alle aldre, der gerne vil ha´ det sjovt og samtidig blive bedre skiløbere. Turen er god for familier med børn og voksne på forskellige skiniveau, da der tilbydes skiundervisning på alle niveauer. Turen giver mulighed for at øvede og erfarne kan træne og dyrke skiløbet som en sport.

Billede

Denne tur er målrettet børnefamilier, der ønsker at have det sjovt på ski og opleve den hyggelige stemning, man finder i de norske fjelde. Trysil er en fantastisk destination til nybegyndere og børn, men der er også rig mulighed for at blive udfordret som erfaren skiløber, for området er stort og byder både på nogle af nordens stejleste pister, pukler og meget ofte også gode muligheder for offpiste.

Turen har fokus på skiundervisning og skisportstræning af både børn og voksne og af både nybegyndere og erfarne skiløbere. Det handler altså både om at komme godt i gang på skiene og om at udvikle individuelle skifærdigheder. Alle børn fra 7 år og voksne tilbydes skiundervisning i 3 timer hver formiddag, og de 3-6-årige tilbydes skiskole i 1½ time. Al skiskole og skitræning foregår på samme tidspunkt hver formiddag (typisk kl. 9-12), uanset niveau og alder (se dog vedr. de 3-6-årige nedenfor) – på den måde kan hele familien dygtiggøre sig på skiene, inden man mødes til frokost i hytten. Om eftermiddagen kan man stå på ski sammen og vise alt det, man har lært.

Turen giver herudover også mulighed for, at børn og unge fra 6-16 år (for øvende+) kan få heldags ski sport træning  og dyrke ski som sport.

MålgruppeFamilier med børn, begyndere og erfarne løbere der gerne vil dyrke ski som en sport
SkitræningBørn over 7 år og voksne: 3 timer hver formiddag mandag til fredag. Børn fra 3-6 år: 1½ time skiskole hver formiddag mandag til fredag.
Rejseperiodesøndag til søndag, 12. februar - 19. februar 2023
Ophold/transportVi bor i hytter tæt ved pisten - Turen tilbyder bustransport

Skiområde og by

Trysilfjeldet ligger ca. 2,5 times kørsel fra Oslo og er hjemsted for Norges største og bedste skisportssted. 

Trysil er Norges største skisted med 69 pister og 32 lifte, tre børneområder og flere Snow Parks. I alt 81 km præparerede pister, der binder de tre sider af bjerget sammen og danner rammen for de perfekte træningsfaciliteter for skiløbere, uanset om man er nybegynder, erfaren, barn eller voksen. Hareskoven Skiteam har de sidste mange sæsoner haft Trysil som base for deres port- og tekniktræning. 

Trysil er en del af SkiStar og byder på mange hyggelige restauranter, varmestuer og andre faciliteter, både i pisteområdet og i byen. 

For de mindste er SkiStars skiløbende snemand Valle et kæmpe hit, og faciliteterne for børn er fremragende. Vi bor i nærheden af børneområdet Eventyr, hvor der er nemme tallerkenlifte, rullebånd, selftimer-bane, lette skibakker og kælkebakke. Her kan børnene møde Valle og deltage i aktiviteter, som teater, skattejagt og Valles show. Her er også en grøn park med nemme bump og bokse, perfekt til begyndere og børn.

Kort

Indkvartering og forplejning

Vi bor i hyggelige hytter eller lejligheder tæt ved fjeldet med ski-in/ski-out mulighed. Udgangspunktet er, at vi bor sammen et par familier i hver hytte. Hvis man kender nogen på forhånd, vil vi altid forsøge at tage højde for ønsker om at bo sammen med dem, ligesom der også vil være mulighed for at frikøbe senge i hytterne, hvis man ikke ønsker at bo sammen med andre. 

Madlavning, indkøb og ansvar for opgaver i hytten bliver koordineret af hver enkelt hytte. Turlederen sender hyttefordeling og kontaktinformationer i god tid inden afrejse. 

Sengelinned, lagen, håndklæder, viskestykker etc. skal selv medbringes. Slutrengøring er inkluderet i prisen, men hytten skal efterlades pæn og ryddelig uden skrald.

Transport

Bustransport kan tilkøbes, og vi regner med, at bussen kører fra Danmark (Holte Station) tidligt søndag morgen, den 12. februar 2023, med ankomst til Trysil ca. kl. 17-18 søndag aften, så vi kan pakke ud og komme på plads, inden skiløbet og undervisningen starter mandag morgen.

Bussen kører hjem igen lørdag den 16. februar 2023 efter aftensmad og ankommer til Danmark tidligt søndag morgen.

Mindst 35 skal tilvælge bus, for at transporten løber rundt. Hvis det ikke bliver muligt, vil vi henvise til f.eks. SkiSwedenExpress eller SAS til Trysil.

Instruktion og aktiviteter

Skiundervisningen varetages i samarbejde med Trysilguidene, som er tilknyttet SkiStar, SkiSportDanmark og Skiklubbens instruktører. Dette samarbejde giver mulighed for at give niveaudelt undervisning (nybegyndere, letøvede, øvede, erfarne og eksperter) og målrettet flere aldersgrupper.

Ski Sport træningen for øvede, erfarne og eksperter giver muligehed for at træne ski som en sport – træningen varetages af klubbens Ski Sports Træner. Den øvrige børneundervisning og undervisning af voksne begyndere og letøvede vil blive varetaget af de engagerede instruktører fra Trysilguiderne, der, ligesom klubbens træner, har en legende tilgang til det at stå på ski og bred erfaring med at undervise. For at sikre bindeleddet mellem Trysilguiderne og klubbens medlemmer vil der altid være en dedikeret person fra klubben i børneområdet til at hjælpe til med både praktiske ting og sikre masser af skiglæde for de mindste.

Der vil være undervisning for alle medlemmer fra 7 år og op hver dag fra mandag til fredag i 3 timer.

Skiundervisningen for de helt små børn fra 3 til 6 år vil være opdelt i hold med 3-årige og i hold med 4-6 årige. Denne undervisning varer i 1 ½ time, hvorefter børnene skal hentes (dette afspejles også i prisen). Dette betyder, at man som forælder vil skulle gå tidligt fra sin egen undervisning for at hente børnene. Vi vil derfor forsøge at facilitere, at forældre med børn i denne aldersgruppe kan aftale at skiftes til at hente de små, så man måske kan nøjes med at skulle hente en enkelt dag i løbet af ugen. Dette kan vi dog ikke garantere på forhånd, men vi vil forsøge at sammensætte hytterne så mulighederne for dette er størst, og vi inviterer til en Facebookgruppe forud for turen, hvor forældre kan skrive sammen og aftale nærmere. 

Der vil altid være en repræsentant til stede fra klubben i børneområdet, og skulle der være et barn der savner far eller mor alt for meget, så ringer vi naturligvis efter jer (men det sker meget sjældent:-)).

For at planlægge undervisningen på bedst vis, er det vigtigt, at alle medlemmers skiniveau altid er opdateret på medlemsprofilen på hareski.dk da dette ligger til grund for holdinddelingen.

For børn der er øvede/erfarne/eksperter vil der udover undervisningen om formiddagen også være undervisning om eftermiddagen (2 timer). Børnene bliver undervist af SkiSportDanmarks trænere, som er en gruppe af dedikerede og dygtige træner fra flere danske skiklubber under Alpint Kraftcenter Danmark. Trænerne har specialiseret sig i at give børneundervisning og dygtiggøre børnene som skiløbere.  Mange af trænerne har dyrket ski som en sport og deltaget i danske og internationale konkurrencer. Den dedikerede trænergruppe har mulighed for at følge de børn, som deltager på flere ture i løbet af en sæson. Hvis man ønsker at deltage på flere ture, kan børnene med fordel købe en træningspakke, som kan anvendes på flere ture. Du kan læse mere om træningspakker her.

For de 7-12 årige har vi fået et tilskud fra Danmarks Skiforbund til at støtte aktiviteterne omkring det at gå til ski og dyrke ski som en sport, dette gør at vi kan give et tilskud/rabat på heldags- og halvdagstræningen for de 7-12 årige øvede, erfarne og eksperter der vælger Alpin ski-sport-træning.

Priser

Grundpriser

BeskrivelsePris
Barn 3- 6 år (1,5 time skiskole)DKK 4.359,-
Ophold i hytte og 3 timer Skiskole/SkiSport træning (7+) inkl. slutrengøring - + 7 år DKK 5.574,-
Baby som ikke har behov for seperat seng (uden skiskole og liftkort)- Barn (0 - 2 år)DKK 0,-
Serviceplads/sengeplads (uden skiskole og liftkort)DKK 3.347,-

Inkluderet i prisen

  • Skiskole eller SkiSport Træning 3 timer dagligt mandag til fredag (de 3-6 år 1,5 time skiskole)
  • Slutrengøring
  • Turledelse og bidrag til rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport
  • Liftkort (kan tilkøbes)
  • Sociale arrangementer

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Liftkort 0-6 år (alder på ankomsttidspunktet)DKK 0,-
Liftkort 7-17 år (alder på ankomsttidspunktet)DKK 1.563,-
Liftkort 18- 64 (alder på ankomsttidspunktet)DKK 1.946,-
Liftkort Senior 65+DKK 1.563,-
Bus t/r Trysil - KbhDKK 1.100,-

Rabatter

BeskrivelseRabat
Halvdags SkiSport træning (7-12 år)DKK 500,-
Heldags SkiSport træning (kan kombineres med pakkedage) (7-12 år)DKK 800,-
Anvendelse af Skiteam pakkedageDKK 1.800,-

Skileje

Sker online ved Skistar, mail med link og rabatkode fremsendes til deltagerne inden afrejse,

Husk at vælge Turistsenter som afhentningsted.

Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerTilmelding åbner torsdag 7. juli kl. 18
TilmeldingTilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du guidet igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.
Tilmeldingslinkhttps://medlem.hareski.dk/event/details/i2330
DepositumDepositum på kr. 1.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen, når depositum er betalt.
RestbeløbRestbetaling skal ske ifølge dato på faktura. Overholder man ikke betalingsfristen, annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
AfbestillingTilmeldingen er bindende. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb, dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.

Kontakt

Turmailtrysil-uge7@hareski.dk
TurledereRikke Holm Simonsen
Telefon31150249
Ansvarlig for skitræningSkiSportDenmark
Facebook gruppehttps://www.facebook.com/groups/1673973349643355/

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Rikke: Jeg er relativ ny i turleder-gamet, men fuld af gå-på-mod og drevet af ønsket om at få de bedste ture strikket sammen. Jeg har fokus på at få arrangeret sociale arrangementer, så vi får set en masse til hinanden både på pisterne og bagefter. Jeg er i Trysil i uge 7 og 8 med mine tre børn på 6-12 år, der alle træner med Skiteamet, og derfor må stå hårdt på bremsen for at vente på mor på pisten. 

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Dansk Skiforbund. Er man ikke medlem af Skiklubben Hareskov kræver det oprettelse af gæstelogin for at kunne tilmelde sig og sin familie, som koster 75 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer. 

Teknisk arrangør

Denne tur er arrangeret i samarbejde med Snowtravel ApS, der har reg. nr. 3292 hos Rejsegarantifonden. 

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.  

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.  

Læs om forsikringenher  

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.  

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.   

Forbehold

Hvis turlederen vurderer, at der er for få deltagere, kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/forsikring 

Ankomst og afrejse

Hytterne er ledige søndag fra kl.17.00 og skal forlades igen søndagen efter kl. 1o.00

Slutrengøring er med i prisen, men lejligheden skal efterlades ryddet og tømt for skrald.

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årFokus på denne tur
Voksne med store børn 6-12 årFokus på denne tur
Voksne med teenagere 13-19 årFokus på denne tur
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreJA, men husk, at det skal aftales med turleder, og der skal udpeges en ansvarlig voksen
Voksen uden børnikke målgruppen
Senior +50 uden børnikke målgruppen
Instruktør uddannelse/efteruddannelseDer kan blive efteruddannelse af trænere, der leverer skisporttræning på turen.
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderFokus på denne tur - For dem, der aldrig har prøvet det før. Behov for at lære grundlæggende færdigheder som at bremse, dreje og tage liften. Skiskole med Trysilguidene.
LetøvetFokus på denne tur - For dem, der kan køre grønne og blå pister og ved, hvordan man tager liften. Har grovformet færdighederne dreje og bremse. Skiskole med Trysilguidene.
ØvetFokus på denne tur - For dem, der kører blå og røde pister med parallelle ski. Færdes sikkert og er begyndt at finforme, de grundlæggende bevægelser. Enten skiskole med Trysilguidene eller Skisporttræning med SkiSportDanmark trænerne.
ErfarenFokus på denne tur - For dem, der behersker det meste og kører røde og sorte pister med god kontrol og sportsligt tempo. Har automatiseret grundlæggende færdigheder og kan variere sin teknik efter forhold og terræn.
EkspertFokus på denne tur - For dem, der behersker det hele og kan improvisere deres teknik efter behov. Løberen kører sportsligt og arbejder med finjusteringer af teknikken.
InstruktørniveauDelvis fokus på denne tur - Trysilguidene vil afholde efteruddannelse af trænerne en aften.
Top