Uge 7 – St. Anton Am Arlberg/ Flirsch – Fællesskab, skiløb og østrigsk alpeidyl!

Åben for tilmelding ❄️

Skitur for familier med teenagere og søskende fra 11 år. Stemningsfuld vinterrejse til ikoniske St. Anton og nyd storslået skiløb, hyggelige stunder og det særlige fællesskab, som skiklubben skaber. Hotel med halvpension og adgang til wellness, så der også er plads til afslapning efter dagens oplevelser på ski.

Turlederen på denne tur er Sidsel Allermann.

Tur-mail: st.anton-uge7@hareski.dk / sid@hareski.dk

Tlf. nr.: 3048 1908

Lidt om mig:

Jeg hedder Sidsel og er mor til Felix på 13 år. Sammen deler vi en stor passion for skiløb – og især for Østrig! Jeg har en fortid som skiguide i St. Anton, og det var netop her min glæde for at samle mennesker omkring skiløb startede. Jeg har haft et stort ønske om at bringe skiklubben til St. Anton – og nu bliver det en realitet!

Det var en nytårstur med skiklubben, der tændte gnisten i mig for selv at blive frivillig. Jeg oplevede, hvordan skiløb kan samle både børn og voksne i et stærkt fællesskab – og det fællesskab glæder jeg mig til at tage med til St. Anton og Flirsch. Jeg håber, I har lyst til at være med, når vi fylder ugen med gode oplevelser, fælles skiløb, hygge og ægte østrigsk stemning.

Instruktøransvarlige:

Jeg hedder Kasper og er ansvarlig for skiundervisningen på denne tur. Jeg har været medlem af klubben i snart 20 år – de sidste 10 år som instruktør. Jeg er uddannet i Den Norske Skiskole, hvor jeg for nyligt har bestået Trinn 3. Jeg underviser på to-tre klubture hver vinter, hvor fokus altid er på skiglæde for alle kombineret med lysten til at lære nyt. Jeg er meget begejstret for klubbens koncept med undervisning til alle på eget niveau om formiddagen og skiløb med familien og nye venner om eftermiddagen.

Om turen

Glæd jer til en uge fyldt med skiløb, fællesskab og vinterhygge i hjertet af Alperne! Turen går til legendariske St. Anton – et fantastisk skiområde, der især henvender sig til erfarne skiløbere. Her kræves det, at børn og voksne selv kan tage lifter og kan køre ned ad en rød piste.

Vi bor på et hyggeligt hotel i den fredelige landsby Flirsch, hvor vi bliver forkælet med halvpension og adgang til wellness – perfekt til afslapning efter en dag på pisterne.

Du kan vælge at køre selv eller tage med bus. Rejser du med bus, ankommer vi lørdag morgen og har dermed mulighed for hele 8 dage på ski (lørdag til lørdag). Bemærk, at liftkortet gælder for 6 dage (søndag til fredag), så ønsker du at stå på ski på ankomst- og/eller afrejsedagen, skal du tilkøbe ekstra dage – det gælder både busrejsende og jer, der kører selv.

Tilmeldingen og betaling til turen skal ske inden 03. december 2025, hvor turen lukker* 

*BEMÆRK: Tilmelding til turen lukker når alle pladser er solgt, dog senest den 3. dec. Vi råder kun over et begrænset antal sengepladser, og derfor tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”).

 

MålgruppeFamilier med teenagere og søskende fra 11 år.
SkitræningSkiniveau fra letøvet til ekspert. Der undervises 5 formiddage af 3 timer (søn-tirs og tors-fre). På denne tur er der mod tillæg mulighed for at komme på off-piste skihold, med lokal bjergguide. Undervisningen ligger i samme tidsrum som den øvrige skitræning.
RejseperiodeOphold i 7 nætter fra lørdag den 7. feb. til lørdag den 14. feb. 2026
Ophold/transportHotel med ½ pension. Mulighed for transport i bus eller i egen bil. (Busafg. 6/2 om eftermiddagen. Hjemkomst 15/2 om eftermiddagen).

Skiområde og by

St. Anton er kendt som Alpernes ”vugge” for alpint skiløb. Her finder du udfordrende pister og et varieret terræn, som gør det til et oplagt valg for den erfarne skiløber. Området byder på 305 km pister – fordelt på 132 km blå, 123 km røde og 51 km sorte – så der er masser af muligheder for skiløb i forskellige sværhedsgrader. Derudover er der gode muligheder for off-piste skiløb for dem, der vil udforske det uden for de præparerede pister.

Skiområdet ligger i 1.300 til 2.800 meters højde og er forbundet med nabodestinationer som Lech og Zürs via et velfungerende liftsystem.

I St. Anton by kan du opleve en blanding af østrigsk charme og et hyggeligt byliv med restauranter, caféer og butikker. Du kan også runde skidagen af på MooserWirt til en storslået afterski-oplevelse.

Kort

Indkvartering og forplejning

Vi bor på det hyggelige Berghotel Basur i landsbyen Flirsch, som drives af familien Kertess. Hotellet ligger midt i landsbyen ca. 11 km. fra St. Anton. Flirsch er en lille oprindelig tyrolsk landsby med nogle få butikker, hoteller og pensionater. Her får vi ro, charme og alpin gæstfrihed – med wellness-afdeling og god mad som ekstra plusser.

Hotellet har flere restauranter, bar, lobby og reception.

· Værelser til 1–4 personer, alle med bad/toilet og TV (nogle med balkon)

· Gratis WiFi og parkering

· Wellness med sauna, dampbad, infrarød sauna, hvileområde og lille yogaplads (børn ifølge med en forælder)

· Daglig gratis skibus til/fra St. Anton (20–30 min. interval)

Der kører også en aften-skibus, som dog er mod betaling. Busdeltagere kan benytte vores egen bus fra DK til og fra liften (søndag–fredag). Der bliver et fast tidspunkt for kørsel morgen og eftermiddag. Grundet køre-/hviletidsregler kører den ikke på ankomst- og afrejsedagen.

Forplejning:

· Lækker morgenmadsbuffet og 3-retters aftenmenu med salatbar og valg af hovedret

· Fokus på det lokale og rustikke østrigske køkken

Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen (lørdag) og slutter med morgenmad på afrejsedagen (lørdag). Busdeltagere får også morgenmad ved ankomst og aftensmad inden hjemrejse.

 

Hoteladresse:

Berghotel Basur

Jakobsweg – Flirsch 148 6572 Flirsch am Arlberg Tel: +43 5447 5206

Transport

På denne tur tilbydes bustransport i 4* bus samt evt. mulighed for egen transport.

 

Bus: Afrejse med bus fredag eftermiddag den 6/2. Via Rødby. Ankomst til St. Anton/Flirsch lørdag morgen. Hjemrejse er lørdag aften (efter tidlig aftensmad) den 14/2, med hjemkomst søndag eftermiddag den 15/2.

– 13.00 Holte Station, bussen pakkes

– 13.30 Holte Station, afgang

– 14.15 Køge Nord, Nordstjernen 3, pendler p-plads

– 16.15 Rødby v. billetsalg

– 16.45 Rødby, Overfart

Vi forventer ankomst til Flirsch lørdag den 7/2, kl. ca. 08.00. Morgenmad ved ankomst til hotellet er inkluderet i busprisen. Ligesom aftensmad inden hjemrejse er inkluderet i busprisen.

 

Bil: Der er ca. 1.200 km. til St. Anton/ Flirsch. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig. Vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 100,-. Vælger man at køre igennem Arlberg-tunellen (lidt hurtigere end Fernpass) skal man betale for tunnellen. Pris i personbil ca. kr. 105,- pr. vej.

I Østrig er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen.

Instruktion og aktiviteter

På klubturen har vi vores egne dygtige skiinstruktører med, som står for undervisningen i alpint skiløb – både for børn og voksne. Der tilbydes 15 timers undervisning fordelt over fem dage: søndag, mandag, tirsdag samt torsdag og fredag, fra kl. 09.00 til 12.00. Onsdag er undervisningsfri og giver mulighed for hvile, frit skiløb eller andre aktiviteter. Det kan anbefales at bruge dagen på en heldagstur til Zürs og Lech og køre turen ”Der Weiße Ring”.

Skiskoleholdene sammensættes efter niveau, så alle får mulighed for at udvikle deres skiløb i trygge rammer og med masser af sjov på ski. Undervisningen afsluttes typisk ved et hyggeligt frokoststed på bjerget, hvor vi samles, inden eftermiddagens frie skiløb begynder. Her kan familier og gamle/nye venner slå sig sammen og nyde pisterne resten af dagen.

Efter dagens skiløb samles vi til afterski på hotellet. Her er der mulighed for at slappe af i spaområdet, spille brætspil og hygge sig sammen – store som små.

Som noget særligt på denne tur tilbyder vi også off-piste undervisning (mod tillæg) for to mindre hold á 6–8 deltagere. Undervisningen varetages af højt uddannede lokale bjergguider, og der vil både være et hold for dig, der er erfaren skiløber men ny i off-pisten, og et hold for dig, der allerede har off-piste erfaring. Sikkerhedsudstyr (bipper, sonde, skovl) skal medbringes eller lejes i St. Anton.

Priser

Priser – pakkepris pr. pers. 

PRISER – Pakkepris pr. person.        Kør-selv  Bus 
  Alder  Seng  Børnerabat  Liftkortrabat  PRIS  PRIS 
Voksen  19+             12600 kr.    14400 kr.  
Unge   15-18 år  1. & 2. seng       400 kr.    12200 kr.    14000 kr.  
Unge   15-18 år  3.-4. seng   1800 kr.    400 kr.    10400 kr.    12200 kr.  
Barn  11-14 år  1. & 2. seng       1400 kr.    11200 kr.    13000 kr.  
Barn  11-14 år  3.-4. seng   2400 kr.    1400 kr.    8800 kr.    10600 kr.  

Grundpriser

BeskrivelsePris

Inkluderet i prisen

  • Ophold i delt værelse i 7 nætter inkl. morgen- og aftensmad
  • 6 dages liftkort (søndag – fredag)
  • Skiundervisning
  • Fri brug af hotellets wellness-område
  • Alle turistskatter og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport 8bus kan tilkøbes)
  • Drikkevarer
  • Frokost
  • Skileje

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Eneværelse (få stk.) DKK 2800,-
Bustransport t/r. inkl. morgenmad v. ank. og aftensmad v. afrejse DKK 1800,-
Instruktionstillæg off-piste 5 dg. m. lokale bjergguider - Begynder hold (6-8 pr. hold) DKK 1800,-
Instruktionstillæg off-piste 5 dg. m. lokale bjergguider - Øvet hold (6- 8 pr. hold) DKK 1800,-
Morgenmad ved ankomst (inkl. i busrejsen) DKK 140,-
3-retters aftensmad før afrejse (inkl. i busrejsen) DKK 240,-
Liftkort pr. ekstra dag (19+)DKK 440,-
Liftkort pr. ekstra dag (15-18 år)DKK 365,-
Liftkort pr. ekstra dag (11-14 år)DKK 270,-

Rabatter

BeskrivelseRabat
Fravalgt skipas DKK 3500,-

Skileje

Vi har et samarbejde med skiudlejningen Skiset, der giver gode rabatter til klubbens medlemmer. 


Der vil være minimum 20% besparelse i forhold til normalprisen i butikken. Samtidigt opnår alle medlemmer af Skiklubben Hareskov automatisk yderligere 5% rabat. Bestilling skal blot være foretaget via nedenstående link og senest 48 timer før ankomst. 


Skiset tilbyder udlejning overalt i Alperne. Det er ikke sikkert at udlejningen ligger tættest på vores indkvartering, eller på liften. Undersøg selv om butikkens beliggenhed er hensigtsmæssig. Aftalen om skileje er mellem den enkelte bestiller og SkiSet. 


Det er muligt at afhente udstyr allerede lørdag eftermiddag, også selvom det først er lejet fra søndag. Det er muligt at ændre det lejede udstyr til anden udstyrsgruppe. Differencen afregnes direkte i butikken.  


BEMÆRK: Der er en SkiSet-udlejning i St. Anton lige ved Nasserein-liften. 


Adresse; Skiset – Alber Sport, Nassereinergasse 8, 6580 St. Anton. 


Link til SkiSet:  følger snarest.


Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnertirsdag den 19/8/2025 kl. 9.30-10.00
TilmeldingTilmelding sker via ovenstående tilmeldingslink til Snowtravel ApS´s bookingportal, som er de tekniske arrangører af turen. For at bestille skal du logge ind med dit medlemslogin fra Skiklubbens medlemsportal. Login sker med din personlige e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer med login. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du guidet gennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller bankoverførsel. Kontakt info@snowtravel.dk for spørgsmål til booking/betaling.
Tilmeldingslink
DepositumDer betales et depositum på kr. 2.500,- pr. pers. i forbindelse med tilmeldingen. Tilmeldingen er først endelig, når depositum er betalt. Vi har reserveret 60 pladser på denne tur og tilmeldinger behandles derfor efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 3. december 2025. Hvis betalingsfristen overskrides, annulleres bestillingen og depositum vil gå tabt. Betaling sker via https://snowtravel.com/mine-bookinger
AfbestillingTilmeldingen er bindende. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes (læs mere om forsikring herunder).

Kontakt

Turmailst.anton-uge7@hareski.dk
TurledereSidsel Allermann
Telefon3048 1908
Ansvarlig for skitræningKasper Søager samt eksterne Off Piste guider
Facebook gruppehttps://www.facebook.com/groups/1664325077536818/

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for pågældende sæson. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.  

Teknisk arrangør

Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel Denmark ApS. Snowtravel er medlem af Rejsegarantifonden, reg. nr. 3292. 

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark. 

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. 

Læs om forsikringen https://www.hareski.dk/forsikring/ 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben. 

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering. 

Forbehold

Der skal minimum være 45 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk 

Ankomst og afrejse

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering. 

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen. Forplejning for kør-selv er afsluttende med morgenmad lørdag. For busgæster er der aftensmad inkluderet inden hjemrejse. 

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årTilbydes ikke på denne tur
Voksne med store børn 6-12 årPrimære fokus på denne tur
Voksne med teenagere 13-19 årPrimære fokus på denne tur
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreTilbydes ikke på denne tur
Voksen uden børnMuligt men ikke primære fokus på denne tur
Senior +50 uden børnMuligt men ikke primære fokus på denne tur
Instruktør uddannelse/efteruddannelseTilbydes ikke på denne tur
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderTilbydes ikke på denne tur
LetøvetTilbydes ikke på denne tur
ØvetTilbydes ikke på denne tur
ErfarenTilbydes ikke på denne tur
EkspertTilbydes ikke på denne tur
InstruktørniveauTilbydes ikke på denne tur