Uge 7 – Schladming, Østrig – Bo på bjerget – pister og lifte rundt om hotellet

Tilmelding åbner 1. august kl. 10 -

❄ Ski in Ski out 🎿 Hjertelig værtsfamilie ❤ Lokalt mad af høj kvalitet 🍗 Solteresse 🌞 Vælg imellem tog eller kør selv 🚊🚗 Lille wellness område

Billede

Hvem vil ikke gerne med toget på skiferie, bo midt på pisten, og blive bespist af en hjertelig værtsfamilie på hotel med mad af høj kvalitet og lokalt produceret?!……Samtidigt med at man får skiundervisning af dygtige uddannede skiinstruktører fra Skiklubben Hareskov?!

Det kan alt sammen opfyldes på denne tur. Men vi råder kun over 66 senge, så der bliver rift om pladserne.

MålgruppeKlubtur for familier med skolebørn fra 6 år og deres større søskende
Skitræning3 timers undervisning i 5 dage fra børn letøvet til erfaren og voksen øvet til ekspert-
RejseperiodeAfrejse med tog fredag den 10/2, og hjemrejse lørdag tidlig aften - Ophold lørdag 11/2 til lørdag 18/2- 2023
Ophold/transportVælg imellem tog eller kør selv, Hotel med 1/2 pension og ski in -ski out

Skiområde og by

Skiområdet i Schladming er på 152 km. sammenhængende pister. (46 km. blå/ 91 km. røde/ 15 km. sorte) Det strækker sig over 4 bjerge der er godt forbundet med lifte og pister. Skiområdet går fra 745 til 2015 m.o.h. På Dachsteingletscheren kommer man endda helt op i 2.700 m.o.h. Pisterne er stort set alle nordvendte, hvilket sikre god sne og høj snesikkerhed. Schladming har ofte lagt pister til VM og World Cup i alpint skiløb, hvor ikke mindst deres styrtløbspiste er berygtet. Den kan du selvfølgelig selv prøve kræfter med. Liftkortet i Schladming er Ski Amadé-kortet som dækker 750 km. pister i skiområder i regionerne Salzburgerland og Steiermark.

Byen Schladming er beliggende i regionen Steiermark, og er med sine ca. 6000 indbyggere at betragte som en stor skisportsby. Her er en hyggelig gågade, mange restauranter, butikker og indkøbsmuligheder, og det er også i Schladming man finder verdens største afterski-bar; ”Hohenhaus Tenne” med afterski i 5 etager.

Vores hotel ligger over Schladming by, på plateauet Rohrmoos i 1050 m. højde. Det er muligt at køre op til hotellet i bil/bus, og man kan desuden komme til og fra byen med stoleliften, som går lige uden for hotellet.

Indkvartering og forplejning

Vi bor på det 3-stjernede hotel Pariente. Et hyggeligt mindre hotel, drevet af familien Pariente. Her er hele familien med i den daglige drift, og det er Herr Pariente selv der står i køkkenet. Her på hotellet har man

valgt at fokusere på at maden, så vidt det er muligt, er lokalt produceret. Hotellet er perfekt beliggende på Rohrmoos plateauet i 1050 m. højde og lige på blå piste 37. Der er flere lifte lige uden for døren. Et rigtigt ”SKI IN/ SKI OUT” hotel.

Ophold er med morgenmadsbuffet samt 5 retters aftensmenu med valgmulighed af hovedret, og desuden salatbuffet. Forplejning er startende med aftensmad på ankomstdagen og sluttende med morgenmad på afrejsedagen.

Der er restaurant, bar og reception på hotellet samt solterrasse, hvor det er muligt at nyde frokost eller afterski-aperitif i godt vejr. Hotellet har også et lille wellnessområde med finsk sauna, infrarød sauna og dampbad, som vi frit kan benytte.

Værelserne vi råder over er til 2, 3 og 4 personer. Alle værelserne er med eget badeværelse samt TV og balkon eller terrasse. Det har desværre ikke været muligt at skaffe enkeltværelser, og hotellet råder slet ikke over værelser til 5 personer eller flere. På hele hotellet er der Gratis WiFi. Kommer man i egen bil er der gratis parkering ved hotellet. (Bemærk; det kan være påkrævet at bilen har kæder på for at køre til hotellet, i forbindelse med snevejr). Læs mere om hotellet her:

https://www.pariente.at/

Hoteladresse:

Hotel Pariente

Mosergasse 185

8971 Schladming/Rohrmoos

Tel: +43 3687 61334

Transport

På denne tur kan du vælge imellem togtransport eller transport i egen bil.

Tog:

Der er afgang fredag eftermiddag den 10. feb. fra Danmark, og hjemkomst om formiddagen, efterfølgende søndag den 20. feb.

I Danmark er der tre stop (Høje Taastrup, Odense og Kolding). Fra Kolding kører toget direkte til Østrig, hvor det passerer grænsen lørdag formiddag ca. kl. 09.00. Toget stopper i Bischofshofen kl. 09.58, hvorfra der kun er ca. 45 km. til hotellet. Transfer er inkluderet, og transferbussen holder klar på banegården ved ankomst. Hjemrejsen er fra hotellet den efterfølgende lørdag kl. 18.30, og togafgang fra Bischofshofen kl. 19.58. Med togtransport opnår du hermed 7-7½ skidage.

Man må gerne medbringe mad og drikke på toget. Men det er også muligt at købe lidt lette retter i spisevognen (40 pladser) som er placeret midt i toget. Spisevognen er åben indtil kl. 21.00, herefter er det muligt at købe snack, sandwich og drikkevarer. Betaling i toget er muligt med SEK og EURO.

Medbragt bagage skal være i kupéen. Under de nederste køjer er der plads til bagage (L160/ H35/ D65), samt bagageplads over døren (L190/ B35/D60). Medbringer du ski, kan du købe ski- og støvletransport til kr. 400,- pr. par t/r. Ski og støvler placeres så i et separat bagagerum. Hele toget er røgfrit. Morgenmad t/r. på toget er inkluderet i togrejsen.

 

Bil:

Der er ca. 1200 km. til Schladming. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig. Vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 75,-, og kan købes på tankstationer i det sydlige TyskIand. Østrig er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen.

Instruktion og aktiviteter

Der undervises typisk 3 timer i 5 dage fra 9 til 12 for både børn, ungdom og voksne, så resten af dagen er fri med familie og venner samt 1-2 fridage. For børn er der planlagt undervisning fra nivieu letøvet til øvet og for teenagere og voksne fra øvet til ekspert, hvilket dog justeres i forhold til hvem der tilmelder sig turen, dog vil der ikke være begynderundervisning, hvor der henvises til andre klubture med dette. Mere information når der er påsat en skiskolechef.  

Priser


 

Grundpriser

BeskrivelsePris
Voksen i 1. og 2. sengKr. 10.800,-
Ung (2004-2006) i 1. og 2. sengKr. 10.250,-
Ung (2004-2006) i 3., 4. og 5. sengKr. 9.700,-
Bar/ung (2007-2016) i 1. og 2. sengKr. 9.800,-
Unge (2007-2011) i 3., 4. og 5. sengKr. 9.200,-
Børn (2012-2016) i 3., 4. og 5. sengKr. 8.000,-
Børn årgang 2017 og yngre er uden undervisningSpørg turleder

Inkluderet i prisen

  • Ophold i 7 nætter på hotel med ½ pension
  • 6 dages liftkort til Ski Amadé
  • Skiinstruktion fra 6-7 år (årgang 2016)
  • Gratis adgang til hotellets wellness-afdeling
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport (togtransport kan tilkøbes)
  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Leje af skiudstyr

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Togtransport inkl. transfer t/r.Kr. 3.050,-
Skitransport med tog t/rKr. 400,-
Liftkort pr. ekstra dag, voksenKr. 260,-
Liftkort pr. ekstra dag, unge (årg. 2004-2006)Kr. 200,-
Liftkort pr. ekstra dag, børn (årg. 2007-2016)Kr. 130,-

Skileje

Skileje vil kunne bestilles via skiklubbens hjemmeside. Bestilling oprettes på et separat bestillings-site. Der vil være minimum 15% besparelse ved bestilling og betaling senest 30 dage inden afrejse. Nærmere information følger senere.

I Schladming bor vi på bjerget, men vores skiudlejning ligger i byen. Fra hotellet kan man blot tage stoleliften ned til byen, så kommer man lige til butikken, der gigger i samme bygning som Golden Jet – liften (Planai West). Hvis man kommer i egen bil, kan man med fordel leje ski inden man kører op til hotellet.

Adresse: Sport TRITSCHER/ SkiSet, Maistatt 672, 8970 Schladming, Østrig

Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerTilmelding åbner mandag 1. august kl. 10
TilmeldingTilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.
Tilmeldingslinkhttps://medlem.hareski.dk/event/details/i2359
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 08. december 2022. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.

Kontakt

Turmailschladming-uge7@hareski.dk
TurledereBrian Refshauge
Telefon28145514
Ansvarlig for skitræningBliver påsat senere
Facebook gruppe

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Jeg har været medlem af Skiklubben Hareskov siden 2018, hvor mine drenge som hhv. 4 og 7 årige endelig var blevet grebet af skiløbet

Selv var jeg 17 år, da jeg var på min første skiferie, og det har lige siden været min foretrukne ferieform. Det er også blevet til et par sæsoner som hhv. elev på højskole med alpinski og guide i Østrig.

Mit engagement i klubben tog en ekstra drejning sidste sæson, hvor jeg både fik muligheden for at blive turleder på nytårsturen i Hemsedal, samt at være instruktør på 3 ture. Det vigtige for mig, som turleder, er at sikre, at alle får en fantastisk oplevelse og at alt det praktiske fungerer, så man kan koncentrere sig om at nyde skiløbet og det sociale 100%.

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for sæson 2022/23. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Teknisk arrangør

Denne rejse er arrangeret i samarbejde med Snowtravel Aps der er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3292.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Der skal minimum være 25 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Ankomst og afrejse

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad (07.30-10.00). Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 20.00 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering.

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad inden hjemrejse.

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årTilbydes ikke på denne klubtur
Voksne med store børn 6-12 årPrimær målgruppe
Voksne med teenagere 13-19 årMålgruppe, men primært for dem som har mindre søskende.
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreTilbydes ikke på denne tur
Voksen uden børnAnbefales ikke på denne tur, med mindre de rejser sammen med familie, og deler dobbeltværelse med en anden.
Senior +50 uden børnAnbefales ikke på denne tur, med mindre de rejser sammen med familie, og deler dobbeltværelse med en anden.
Instruktør uddannelse/efteruddannelseInstruktører er frivillige, der deltager på denne tur for at træne medlemmerne.
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderTilbydes ikke på denne tur
LetøvetTilbydes til primær børnegruppe 6 til 12 år
ØvetTilbydes til alle aldergrupper
ErfarenTilbydes til alle aldergrupper
EkspertTilbydes primært til voksenhold
InstruktørniveauDeltager sammen med ekspert voksen, med mindre man underviser
Top