Loading Events

« All Events

Uge 7 – Marilleva, Italien – Familier med børn i skolealderen

   

UDSOLGT –

Marilleva 1400

Målgruppe: Familier med børn fra 6 år til teenager.
Skitræning: Skiniveau for børn fra letøvet til øvet samt teenager og voksne fra letøvet til ekspert.
Rejseperiode: Fredag 7/2 til søndag 16/2
Transport/Ophold: Lavpris klubtur med bus og hotel med halvpension.

Se vejledningsbokse til sidst i beskrivelsen

Skiområdet og by:

Marilleva ligger i de sydlige italienske alper, kaldet Dolomitterne. Selve skiområdet går fra 900 meters højde og op til 2600 m., og er derfor meget snesikkert.

Marilleva ligger tæt ved byerne Mezzana, Pejo og Folgarida. Det lokale skiområde har ca. 60 km pister, men er forbundet med Folgarida og Madonna di Campiglio, hvilket udvider pistenettet til 150 km og 44 højhastighedslifte. Med bil eller gratis bus kan man køre til endnu flere muligheder i form af Skirama Dolomiti, som byder på i alt 380 km pister og 140 lifter.

Vi har liftkort til Marilleva, Folgarida og Madonna di Campiglio med i alt 210 km pister, men ikke hele super skirama.

I Marilleva finder du skiløb af høj klasse, med muligheder for skiløbere på alle niveauer. Skiområdet gør en del ud af at være børnevenligt, og bl.a. findes ”Marillandia Snow Baby Park”, som er et specielt område med rullebånd og andre effekter til de små.

For de legesyge findes både fin offpiste og fede snow-parks, og i Madonna har de “Ursus Snowpark”, der regnes for en af Europas bedste. Derudover er der selvfølgelig brede boulevard-pister i alle sværhedsgrader, så såvel teknik som fart kan dyrkes for hele familien.

Indkvartering og forplejning

Marilleva 1400 ligger helt ud til pisterne (ski in/ski out). Hotellet har værelser til 2-4 personer og enkelte større værelser. Der er fin plads på værelserne, der bliver gjort rent hver dag og sengelinned og håndklæde er inkluderet.

Halvpension er inkluderet, og består af morgenbuffet med diverse brød, æg, juice, yoghurt, pålæg og ”cereals”, foruden kaffe, the mm. Aftensmaden er også buffetanretninger, med forskellige antipasti, hovedretter og dessert. Eksempler: pastaretter, risotto, hamburger med pomfritter mm. Der vil altid være børnevenlige muligheder i buffeten.

Instruktion og aktiviteter

15 timers undervisning i alpint skiløb med klubben skiinstruktører er inkluderet i prisen. Der vil være 3 timers undervisning om formiddagen på 5 af ugens dage. Stor motivation, højt humør og den rette indstilling giver en stejl indlæringskurve. En af dagene vil være en temadag, hvor der kan vælges mellem f.eks. race, pukkel, park, teknik, kortsving, skovleg, etc., afhængig af ønsker og forholdene.

 

På denne tur benytter vi Battertour, som hjælper skiklubben med at afholde fællesskabende aktiviteter i en “højskoleånd”. Det betyder, at der vil være mulighed for en bred vifte af

aktiviteter, der sikret den gode gruppedynamik på turen bl.a. med udgangspunkt i fællesrum med afterski for alle aldre, som f.eks. quiz-aften, kælkehygge, kåring af dagens styrt, sang, hygge eller små løbende konkurrencer fordelt over ugen.

 

Transport:

Turen er arrangeret inklusiv bus, men der er mulighed for at køre selv, hvor man opnår en rabat på 600 kr.

Afrejse/ankomst:

Afrejse fredag den 7. februar om eftermiddagen med ankomst lørdag den 8/2 morgen. Kan ændres, hvis klubben ikke fylder en hel bus

Hjemrejse/Hjemkomst:

Det er ikke afgjort om afrejse sker fredag aften (med rådighed over værelserne) eller i løbet af lørdag. Besluttes når turleder påsættes.

Pris:

Kategori Pris pr. person
Voksen grundpris 18+ (Født før 01.12.2003) Kr. 8.100

 

Ung 9-17 år (født 01.12.2003 – 30.11.2011) Kr. 7.125
Barn til 8 år (født 01.12.2003 og frem) Kr. 5.925

Inkluderet i prisen

  • Bustur t/r med 4 stjernede busser (kør-selv rabat: kr. 600)
  • Indlogering i 2-4 mands værelser
  • 7 dages liftkort til Marilleva + Madonna de Campiglio fra lørdag (ankomst) til fredag (mulig afrejse),
  • Battertour-guider, der tager ansvar for alt det praktiske omkring turen
  • Picnic med Italienske specialiteter på udvalgt dag i løbet af ugen, som inkluderer frokost og aktiviteter.
  • Fælles faciliteter for Skiklubben Hareskov

Uden for prisen

  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Liftkort lørdag afrejsedag (fredag aften kan blive valg tom afrejsedag med bus).
  • Ski- og støvleleje

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmeldingsstatus: UDSOLGT
Tilmelding: Tilmelding foregår på klubbens medlemsportal via nedenstående link. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Her vil du blive opkrævet et dopositum på kr. 2000,. Kontakt info@hareski.dk, hvis du oplever problemer.
Tilmeldingslink: https://medlem.hareski.dk/event/details/i581 
Restbetaling: Restbetaling skal ske i efteråret 2019 – den foregår ved at du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende ved tilmelding og vi anbefaler at der tegnes en privat afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.

Skileje:

Lejeudstyr (pakke med ski/board, støvler og stave) af god kvalitet til en fordelagtig pris.

Der findes 2 kategorier for at tilgodese en god pris og udstyr for den øvede skiløber. Skiudlejning ligger i forbindelse med komplekset.

Kategorier Ca. Priser (ski, støvler og stave):
Sølv pakke Kr. 650
Guld pakke Kr. 800
Snowboard Kr. 700

 

Kontakt

Turledelse:

 

Skiskolechef:

Anne-Luise Sig Nyrop Lystlund, 30265863

Kent Green, 28899781

Martin Lund Mogensen, 28882045

Turmail: marilleva1400-uge7@hareski.dk

 

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontigent for sæson 2019/20. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), som er nuværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Teknisk arrangør

Skiklubben Hareskov, Turen arrangeres direkte med hotellet

Forbehold

Der skal minimum være 40 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/turbestemmelser

Vejledningsbokse

Klubben har nogle vejledende rejsegrupper og skiniveauer, som vi bruger for at styre fokus og økonomien på de enkelte klubture. Boksene er delvis vejledende, da den endelige sammensætning på en klubtur kan ændres i forhold til f.eks. deltagerprofilerne eller for at få flere deltagere.

Vejledende rejsegrupper Fokus på denne tur
Voksen med små børn 3-5 år. Mulighed, hvis barnet har prøvet skiløb før, og selv kan tage lift
Voksen med store børn 6-12 år Primær målgruppe*
Voksen med teenager 13-19 år Primær målgruppe*
Ungdom/ teenager (alene) 13-25 år Tilbydes ikke
Voksen uden børn Mulighed
Senior +50 år uden børn Mulighed
Instruktør efteruddannelse Tilbydes ikke

 

Skiniveau med vejledende beskrivelser Fokus på denne tur
Begynder

For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring).

Der tilbydes ikke begynderundervisning på denne tur.
Letøvet

For dem der kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring).

På denne tur skal man kunne køre på en blå pist i kontrolleret plov, og selv kunne tage en lift.
Øvet

For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).

Ja, til alle aldersgrupper
Erfaren

For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)

Ja, til alle aldersgrupper
Ekspert

For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.

Ja, til alle aldersgrupper, men vi forventer det primært vil være til de voksne og teenagere.
Instruktørniveau

Ikke den stor forskel fra eksport, men du er måske udannet instruktør eller har kendskab til teorien bag skiløbet fra et kursus.

Instruktører er frivillige, der deltager på denne tur for at træne medlemmerne.

 

Details

Start:
7. February 2020 @ 15:00
End:
16. February 2020 @ 15:00
Event Categories:
,