Loading Events

« All Events

Uge 7, La Tzoumaz, Schweiz – For erfarne familier med børn/unge på 12-19 år.

   

ÅBEN FOR TILMELDING –

4 Vallées – De 4 Dale i Schweiz

UPDATE 30. AUGUST: KUN 8 PLADSER TILBAGE

Denne tur henvender sig primært til familier, der har været på ski en del år og som gerne vil have teenagere  med på ferie. La Tzoumaz deler skiområde med den fasionable skisportsby Verbier og har 400 km. pister i absolut topklasse. Hotellet ligger 150 m fra hovedliften.

Turen er med halvpension og vi spiser sammen i restauranten morgen og aften. Vi har reserveret 38 pladser på værelser med bad/toilet samt 20 pladser med fælles bad/toilet –  se hotelbeskrivelse.

Læs mere her: https://www.hotelpostetzoumaz.com/

 

Målgruppe Primært for familier med erfarne og ekspert børn/unge på 12-19 år.
Skitræning 15 timers undervisning: 5 formiddage á 3 timer.
Rejseperiode Lørdag den 13. feb. – lørdag den 20. feb.
Ophold/ Transport Hotel med ½ pension. Egen transport.


Skiområde og by

Skiområdet “De 4 dale” er på over 400 km. pister, og med skiløb helt op til 3.330 meters højde er snesikkerheden helt i top. Her er skiløb for alle, med en god blanding af pister fra blå til kulsort. Specielt omkring Mont Fort og Mont Gele vil selv de bedste skiløbere finde udfordringer. Skiområdet er et kendt paradis for off-piste entusiaster. Der er masser af muligheder for at opleve uberørt sne, og hvert år i marts bliver der da også afholdt finaler i Freeride World Tour her.

Desuden er der mulighed for helikopterskiløb. Du kan eksempelvis komme op på Pigne d’Arolla i 3800 meters højde eller Wildhorn i 3000 meters højde.

Indkvartering og forplejning

Hotel de la Poste

Hotellet er beliggende midt i den lille bjergby La Tzoumaz.

La Tzoumaz er en lille rolig bjergby, hvor der er direkte adgang til det samme fantastiske skiområde som i Verbier, blot til en helt anden pris. Hotellet har fået nye ejere i 2019, og de har renoveret hele hotellet i en hyggelig lodge-stil. Der er 150m til hovedliften i La Tzoumaz, der forbinder lokalområdet med Verbier.

I stueetagen er der restaurant, bar og hyggelig opholdsstue med pejs.

På anden og tredie sal ligger de lyse og hyggelige værelser til 2-4 personer, med helt nye og komfortable madrasser. Alle værelserne er med eget badeværelse. På første sal findes hotellets “skiers-lodge” med værelser til 4-5 pers. Disse er med fælles bade og toiletter. Også i lodgeværelserne er der helt nye madrasser, og der er god opbevaringsplads til skitøj og bagage.

I kælderen finder man hotellets pub og afterski lokale, med pool-bord og dart.

Der er gratis WiFi på hele hotellet. Ophold er med morgenmadsbuffet og aftenmenu eller -buffet. Forplejningen er startende med aftensmad på ankomstdagen og afsluttende med morgenmad på hjemrejsedagen.

Hotel de la Poste

Rue Centrale 10

1918 La Tzoumaz (Riddes)

Tel: +41 27 306 16 37

                      

          

Bemærk: Angiv meget gerne i kommentarfeltet om I ønsker værelse på Skier’s lodge etagen (rigtig pæne værelser med køjesenge og fælles bad/toilet (og dermed 1000 kr rabat per person) eller om i fortrækker værelser med bad/toilet – med børn/unge i seperat værelse eller på forældreværelset. Alle værelser er forskellige, og vi fordeler i henhold til prioriteret rækkefølge (tilmelding).

 

Transport

På denne tur tilbydes egen transport.

Bil:         Der er ca. 1385 km. til La Tzoumaz. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Schweiz. Vignette gældende et helt år koster ca. kr. 300,- og kan købes ved FDM i DK og ved grænsen til Schweiz.

I Schweiz´ bjergregioner er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen.

Fly:        Nærmeste lufthavne er:

Genevve – 160 km. / Zürich – 280 km.

Fra lufthavnene kan der lejes bil til videre transport.

 

Instruktion og aktiviteter

Denne tur henvender sig for niveauerne øvet og ekspert – der vil ikke kunne tilbydes undervisning for begyndere/let øvede. Der indgår 15 timers undervisning , 5 formiddage á 3 timer.

Extra: Der vil forsøgt arrangeret off-piste/freeride hold med lokal guide efter behov/ ønske (er ikke inkluderet i prisen). Denne mulighed er ikke kun for eksperter, men for alle niveauer. Det hele er selvfølgelig afhængigt af vejret og den aktuelle snesituation, samt interesse.

Priser

  • Voksen: Kr. 10.300,-
  • Unge (1996-2005) i vær. med 2 forældre: Kr.   9.900,-
  • Børn (2006-2013) i vær. med 2 forældre: Kr.   9.000,-

Inkluderet i prisen:

  • Ophold i delt værelse i 7 nætter med morgen og aftensmad
  • 6 dages liftkort til ”4 Vallées”
  • Skiinstruktion
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Tillæg (pr. pers.):

  • Enkeltværelsestillæg: Kr. 2.700,-
  • Liftkort pr. ekstra dag (voksen): Kr.    380,-
  • Liftkort pr. ekstra dag (Unge årg. 1996-2005): Kr.    325,-
  • Liftkort pr. ekstra dag (børn årg. 2006-2013): Kr.     300,-

Rabat

  • Værelse i Skiers lodge (fælles bad/toilet): Kr  1.000,-

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport
  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Skileje

Skileje

Kommer senere…………

 

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner: Tilmelding åbner mandag den 24/8 kl 20.
Tilmelding: Tilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.
Tilmeldingslink: Link på vej
Depositum: Depositum på kr. 2.000,- Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
Restbetaling: Restbetaling skal ske i efteråret 2020 – den foregår ved at du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende ved tilmelding og vi anbefaler at der tegnes en privat afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.

 

Kontakt

Turmail latzoumaz-uge7@hareski.dk
Turledere Christian de Lictenberg
Telefon  93885388
FB-gruppe  Kommer senere

 

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for sæson 2020/21. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), som er nuværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Teknisk arrangør

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Snowtravel ApS der har reg. nr. 3292 i Rejsegarantifonden.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Der skal minimum være 30 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Ankomst og afrejse

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet.

Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 20.00 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 19.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering.

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad inden hjemrejse.

Forklaring på skiniveau

Skiniveau med vejledende beskrivelser Fokus på denne tur
Begynder

For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring).

Tilbydes desværre ikke.
Letøvet

For dem der kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring).

Tilbydes desværre ikke.
Øvet

For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).

Ja, fra 12-19 år samt voksne
Erfaren

For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)

Ja, fra 12-19 år samt voksne
Ekspert

For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.

Ja, fra 12-19 år samt voksne
Instruktørniveau

Ikke den stor forskel fra eksport, men du er måske udannet instruktør eller har kendskab til teorien bag skiløbet fra et kursus.

Instruktører er frivillige, der deltager på denne tur for at træne medlemmerne.

 

Details

Start:
13. February 2021 @ 15:00
End:
20. February 2021 @ 10:00
Event Categories:
, ,