Uge 7 – Geilo – Klubturen for både de helt små og kommende instruktører
Denne tur er en af årets nye koncepture hvor klubben vil samle alt hvad vi kan. Undervisning på alle niveauer og til alle målgrupper. Sociale aktiviteter der binder os sammen og giver os alle oplevelser for livet. Samt uddannelse til nye instruktører og aspiranter. Flymuligheden giver mulighed for næsten 8 fulde dage på ski.
Info om de konkrete priser følger den 5 august. Med priser der
Bred skitur for hele familien i rummelige lejligheder og fælles faciliteter som pool og sauna samt ski in/ski out. Turen henvender sig primært til børnefamilier med børn fra 3 år og hvor begyndere kan få en god start på skiglæde for livet.
Midt mellem Oslo og Bergen finder man den hyggelige stationsby Geilo. En historisk skisportsby, bl.a. kendt fra Lilleper i filmen ”Far til Fire i sneen”.
Vi har booket Ski in/ ski out lejligheder oppe på fjeldet. Vi råder over ca. 200 sengepladser.
Turen kan gøres med bil, bus eller fly. Inkluderet i turen er 8 dages liftkort. Til de der ankommer søndag morgen, (bus og evt. bil), vil der være morgenmad ved ankomsten.
Den frivillige turledelse
Turlederne er: Mette Flansmose 4055 7633 og Pia Louise de Alwis Thorsen
Turmail: geilo-uge7@hareski.dk
Mette Flansmose: Dette er min 5. tur som turleder i Skiklubben. Jeg elsker at arrangere disse ture og gøre det til en sjov, lærerig og fælles oplevelse med fokus på det sociale samvær ved at rejse med en skiklub.
Pia Louise de Alwis Thorsen:
Instruktøransvarlig og uddannelsesansvarlig: Niels Carstens: Jeg har været i klubben, først som menigt medlem mens mine børn var små, og vi var med på Vallåsen turene om fredagen. Vores relation til klubben var at bruge den når det passede ind i familielivet. For 13 år siden startede jeg på instruktøruddannelsen i Hintertux, og der startede jeg at blive mere aktiv som frivillig instruktør. Jeg synes det er pisse sjovt at undervise og elsker stemningen på klubturene og det lille community der bliver skabt på hver enkelt tur. Herefter har jeg været med på så mange klubture som muligt.
Tilmeldingen og betaling til turen skal ske inden 03. december 2025, hvor turen lukker*
*BEMÆRK: Tilmelding til turen lukker når alle pladser er solgt, dog senest den 3. dec. Vi råder kun over et begrænset antal transport- og sengepladser, og derfor tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”).
Målgruppe | Bred familietur for hele familien, med børn helt ned til 3+ og særligt fokus på begyndere. Men også udbud af kurser og eksamen i BSI1 samt evt. aspiranttræning til BSI2 |
Skitræning | 5 dages skitræning fra 9-12 på alle niveauer fra nybegynder til ekspert. |
Rejseperiode | Ophold i 7 nætter fra søndag den 8. feb. til søndag den 15. feb. |
Ophold/transport | Ski in/ ski out lejligheder med selvforplejning. Der er mulighed for transport med bil, bus eller fly. |