Uge 7 – Folgarida – Brenta-dolomitternes største sammenhængende skiområde.
Kom med på sæsonens største og bedste klubtur hvor vi rejser sammen med andre klubber. På denne tur vil du møde en masse skønne mennesker fra andre klubber, bl.a. Århus Skiklub. Medlemmer af andre skiklubber under Danmarks Skiforbund kan også deltage, blot de opretter en gæstekonto. Hotel med ½ pension. Bus eller kør-selv.
Ski in/Ski out hotel. Folgarida´s skiområde er forbundet med Marilleva, Pinzolo og Madonna di Campiglio og har samlet 156 km. pister. Et rigtigt italiener-område, med mange bredde røde og blå pister.
”Ski in/ Ski out”-hotel Alaska er beliggende lige på blå ”piste 2”. Et hotel med en hyggelig stemning og perfekt beliggenhed. Om morgenen tager man skiene på udenfor døren, og kører ned til hovedliften. Vi råder over 80 sengepladser.
Samarbejde med Århus Skiklub – bussen kører via Odense og Kolding (med transfer fra Århus). Medlemmer af andre skiklubber under Danmarks Skiforbund kan også deltage, blot de opretter en gæstekonto.
Den frivillige turledelse
Turleder: Anne-Mette Haahr
Turmail: folgarida-uge7@hareski.dk
tlf: 3079 8863
Turlederaspirant: Isak Faber
Instruktøransvarlig: Martin Faber
e-mail: mf@skiarena.dk
tlf: 3032 1230
Jeg hedder Anne-Mette og er turleder på turen til Folgarida. Jeg har i mange år arrangeret ture til Norge og Østrig med skiklubben. Jeg er turleder, fordi jeg nyder at være en del af et fællesskab, hvor skiløb, sne, frisk luft og hyggeligt samvær er en fælles passion. Jeg vil være den primære kontaktperson vedr. det administrative; som tilmelding, skileje og andre spørgsmål.
Jeg hedder Isak Faber. Jeg er vokset op med skiklub i blodet siden jeg var 2 år, og har altid rejst med skiklubber. Jeg vil især være tydelig at finde på selve turen, hvor jeg vil stå for en del af aktiviteterne og arrangementerne – og altid stå klar til at hjælpe jer. Jeg er samtidig aktiv instruktør på turen.
Jeg hedder Faber (Martin) og instruktøransvarlig på turen.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om undervisningen og vores fantastiske instruktør-team, eller har spørgsmål til hvordan I skal sætte jer selv på turen med niveau i tilmeldingen.
Jeg har udvalgt hver og en af vores instruktører på denne tur – og uden at love for meget – har vi nok DKs bedste instruktørteam med. Alle instruktørerne har en lang baggrund som prof. skiinstruktører. De har valgt at tage med på denne tur som frivillige og nyder både at dygtiggøre glade skiløbere, og samtidig sikre sig, at det er en fest at stå på ski sammen i skiklubberne.
Tilmeldingen og betaling til turen skal ske inden 02. december 2025, hvor turen lukker*
*BEMÆRK: Tilmelding til turen lukker når alle pladser er solgt, dog senest den 2. dec. Vi råder kun over et begrænset antal senge- og transportpladser, og derfor tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”).
Målgruppe | Forælder/forældre med teenagere og ældre søskende minimums alder 13 år. Teenagere +16 år og unge er velkomne uden forældre. |
Skitræning | 17,5 timers alpin skiundervisning fordelt på 5×3,5 timer. Skiniveauet går fra fra øvet til ekspert. |
Rejseperiode | Ophold i 7 nætter fra lørdag den 07. feb. til lørdag den 14. feb. 2026. |
Ophold/transport | Hotel med ½ pension. Bustransport og transport i egen bil. Med bus er der udrejse fredag den 6. feb. og hjemkomst søndag den 15. feb. |