Uge 7 – Flachau – Klubtur for børnefamilier 8-14 år

Tilmelding åbner d. 19 august 2025 ❄️

Familie-skitur med sjov og læring for børn 7-14 år og deres forældre. Topkvalitet undervisning – Fantastisk fællesskab. Hotel og mulighed for enten bus eller kør-selv. 6 dage på ski.

Jeg hedder Nina, og jeg er mor til Julia og Josefine og gift med Brent. Vi har været på skiture med skiklubben siden børnene var små, og det har altid været et af årets højdepunkter med masser af frisk luft, sjov i sneen og tid sammen. Undervejs blev jeg turleder og har arrangeret en del ture til blandt andet Hochfugen og Wildschonau. Jeg elsker, hvordan man på klubture samles i en boble af skiglæde og hygge. Jeg lægger stor vægt på at skabe ture for børnefamilier, hvor både udviklingen af skiløbet og det sociale samvær er i fokus. Det er min passion at sikre, at alle får den bedste oplevelse og tager hjem med fantastiske minder. 

Et rigtig godt familie-skiområde på 210 km pister og 70 lifter – sammenhængende med bl.a. Wagrain, Zauchensee og Kleinarl. Området er beliggende i 850-2.188 m.o.h. Hotel Bergdiamant har en hyggelig og afslappet stemning, og der serveres god østrigsk mad i restauranten. Vi råder over 90 sengepladser på denne tur – primært på 4-personers værelser. 

Turleder: Nina Due Holtorf 

e-mail: flachau-uge7@hareski.dk / ndh@hareski.dk 

Tlf.: 2949 9810 

Instruktøransvarlig: Morten Lind

Tilmeldingen og betaling til turen skal ske inden 02. december 2025, hvor turen lukker** 

**BEMÆRK: Da vi råder over et begrænset antal pladser, tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”). 

 

 

MålgruppeKlubtur for familier med børn fra 7-14 år.
SkitræningUndervisningen er fra letøvede til ekspert.
RejseperiodeOphold i 7 nætter fra lørdag den 7. feb. til lørdag 14. feb. 2025
Ophold/transportHotel med ½ pension. Transport i egen bil eller med bus.

Skiområde og by

Vi bor lige ved liften i Flachau i 900m højde. Skiområdet er en del af Snow Space Salzburg og bl.a. sammenhængende med Wagrain. Flachau er en lille hyggelig by med et bredt udvalg af restauranter, butikker og supermarked. Pisterne er beliggende i 650-2188 meters højde. Her er i alt 210 km pister (79 km blå, 103 km rød, 28 km sort) og omfatter byerne; Wagrain, St. Johann/Pongau, Alpendorf, Kleinarl, Zauchensee, Flachauwinkl og Flachau. Dermed er Snow Space Salzburg ikke bare et af Østrigs største sammenhængende skiområder, det er også enormt varieret med både blå, røde og sorte pister. Det betyder, at både børnefamilier, letøvede og erfarne skiløbere kan få masser af udfordringer. Flachau er meget børnevenligt med mange brede pister og god plads til alle. Der er desuden 220 km langrendsløjper i området. 

Flachau er fantastisk nemt at køre til. Her er ingen bjergveje, og byen ligger kun et par km. fra motorvejsafkørslen fra motorvej A10. 

Kort

Indkvartering og forplejning

Det er lykkes os at sikre et stort antal værelser på det hyggelige Hotel Bergdiamant, der ligger 300m fra liften ”Achter Jet”.  Hotellet er renoveret i gode materialer. Restaurant og bar er hyggelige med træmøbler og gamle lokale fotos. Hotellet har også et lille legerum til de mindste og spillerum med billard og bordfodbold. Hotellet har primært familieværelser med en dobbelt seng og opredning på sovesofa. Alle med eget badeværelse. De fleste værelser har balkon. Gratis WiFi er tilgængeligt over hele hotellet, men forvent ikke samme niveau som i DK. Gratis parkering lige ved hotellet og opvarmet ski- og støvlerum, så man er sikker på tørre støvler, når dagen starter.  

Der er et wellness område med to saunaer, infrarød sauna og dampbad samt hvilestole, og direkte adgang ud i sneen for dem, der er klar til det kolde gys. Wellness-afdelingen er åben kl. 15.30-20.00. Børn/unge under 15 år, kun sammen med forældre. Benyttelse af wellness-området er ”østrigsk”, dvs. at benyttelse af området skal ske uden badetøj. 

Opholdet inkluderer lækker morgenmadsbuffet og 3-retters aftenmenu med salatbuffet og med valgmulighed mellem flere hovedretter. Fokus er på det lokale, rustikke østrigske køkken. Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen og sluttende med morgenmad på afrejsedagen.  

Adresse: 

Hotel Garni Bergdiamant 

Unterberggasse 349 

5542 Flachau – Østrig 

Tel: +43 6457 33546 

 

Transport

På denne tur er der mulighed for bus eller transport i egen bil. 

Bil: Der er ca. 1200 km. til Flachau. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig. Motorvejs-vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 100,-. I Østrig er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen. 

Bus: Afrejse med bus fredag eftermiddag. Ankomst til Flachau lørdag morgen, til morgenmad (inkluderet). Hjemrejse er efterfølgende lørdag aften efter tidlig aftensmad (inkluderet), med hjemkomst søndag formiddag.  

Ski- og støvletransport er inkluderet i busrejsen. Bussen er en moderne langtursbus med vippesæder. Vi opfordrer til at man medbringer en lille pude og et tæppe til turen. Der vil være mulighed for at købe tidlig aftensmad på færgen på udrejsen. Der kan forekomme samkørsel med andre rejsemål. 

Fredag 06.02: 

13.30 Holte station – Bussen pakkes  

14.00 Holte Station – Afgang 

14.45 Køge Nord, Pendler p-plads 

16.45 Rødby færge 

17.15 Rødby færge – overfart  

Lørdag 07.02 

07.30/08.00: Hotel Bergdiamant, Unterberggasse 349, A – 5542 Flachau  

Der er inkluderet morgenmad ved ankomst på Bergdiamant eller på ”søsterhotel” Unterbergalm. 

Lørdag 14.02 

17:00 Flachau Aftensmad til busgæster på Bergdiamant eller Unterbergalm 

17.30 Flachau Bussen pakkes ved Hotel Bergdiamant 

18.00 Flachau Afgang 

Søndag 15.02 

09.30 Rødby færgehavn  

11.30 Køge Nord, Pendler p-plads  

12.15 Holte Station  

Instruktion og aktiviteter

Turen er primært for familier med børn fra 8-14 år. Skiskole chef Morten Lind tilrettelægger programmet, så alle undervises samtidig på fem formiddage á 3 timer. Holdene inddeles i niveau fra let-øvet til ekspert – så alle får det maximale ud af undervisningen. Turens børneinstruktører har selv været på mange klubture og er samtidig uddannet i den Danske Skiskole – og ved derfor præcist, hvad der skal til, for at børnene har det rigtig sjovt i skiskolen samtidig med at de udvikler deres skiløb. 

Vi lægger stor vægt på det sociale og på at hygge os sammen på tværs af aldersgrupper og familier. Vi opfordrer til, at man lader mobiltelefoner og iPads blive på værelserne og i stedet medbringer kort- og brætspil, udnytter billard og bordfodbold og deltager i ugens musikquiz, så alle kan møde nye venner.  

Onsdag er skiskole fridag – og man kan tage på tur på OL legenden’s Hermann Maier’s ”rute” hvor man oplever alle hans favoritsteder. På den 35 kilometer lange tur kommer man forbi de smukkeste steder, største højdepunkter og bedste panoramaudsigter. Ruten bevæger sig både over blå, røde og sorte pister, hvoraf hovedparten er røde. Det betyder, at langt de fleste skiløbere kan være med. Langs ruten findes en masse poster og aktiviteter, hvor man selv kan beslutte, hvor mange man vil besøge og gøre stop ved. Fra det laveste punkt på ruten i 759 meters højde ved Gernkogel-liften til højeste punkt i 1.980 meter og alt derimellem, så kommer skiløbere i alt gennem 6.700 højdemeter.

 

 

Priser

PRISER – Pakkepris pr. person.        Kør-selv 
  Alder  Seng  Børnerabat  Liftkortrabat  PRIS 
Voksne  19+ år            11800 kr.  
Unge   16-18 år  1. og 2. seng       700 kr.    11100 kr.  
Unge   16-18 år  3., 4. og 5. seng   1100 kr.    700 kr.    10000 kr.  
Børn  13-15 år  1. og 2. seng       1400 kr.    10400 kr.  
Børn  13-15 år  3., 4. og 5. seng   1100 kr.    1400 kr.    9300 kr.  
Børn  9-12 år  3., 4. og 5. seng   1700 kr.    1400 kr.    8700 kr.  
Børn  6-8 år  3., 4. og 5. seng   2200 kr.    1400 kr.    8200 kr.  
Børn  4-5 år  3,. 4. og 5. seng   2200 kr.    2700 kr.    6900 kr.  

Grundpriser

BeskrivelsePris

Inkluderet i prisen

  • Ophold i 7 nætter i delt værelse
  • 7 x morgenmadsbuffet
  • 7 x 3-retters aftensmenu/buffet
  • 6 dages liftkort til Ski Amadé (søn.-fre.)
  • Gratis benyttelse af hotellets wellness-afdeling
  • Skiinstruktion
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport (bus kan tilkøbes - inkl. forplejning)
  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Skileje

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Bustransport t/r. (Inkl. morgen-/aftensmad v. ank./afrejse) DKK 1600,-
Morgenmad ved ankomst (kør-selv) DKK 110,-
Aftensmad før afrejse (kør selv) DKK 150,-
Liftkort pr. ekstra dag / voksenDKK 370,-
Liftkort pr. ekstra dag / 16-18 årDKK 270,-
Liftkort pr. ekstra dag / 9-15 årDKK 200,-
Liftkort pr. ekstra dag / 8 årDKK 70,-

Rabatter

BeskrivelseRabat
Fravalgt skipas DKK 3000,-

Skileje

Vi har et samarbejde med skiudlejningen Skiset, der giver gode rabatter til klubbens medlemmer. 


Der vil være minimum 20% besparelse i forhold til normalprisen i butikken. Samtidigt opnår alle medlemmer af Skiklubben Hareskov automatisk yderligere 5% rabat. Bestilling skal blot være foretaget via nedenstående link og senest 48 timer før ankomst. 


Skiset tilbyder udlejning overalt i Alperne. Det er ikke sikkert at udlejningen ligger tættest på vores indkvartering, eller på liften. Undersøg selv om butikkens beliggenhed er hensigtsmæssig.  


Aftalen om skileje er mellem den enkelte bestiller og SkiSet.  


Det er muligt at ændre det lejede udstyr til anden udstyrsgruppe. Differencen afregnes direkte i butikken.  


 


Adresse; Sport im Ort – Skiset, Hotel Montanara, Unterberggasse 167, 5543 Flachau 


Denne udlejning er beliggende i kælderen under Hotel Montanara, lige overfor Gondolliften – Achter Jet. Indgangen til butikken kan være lidt svær at finde, men er beliggende i hotel Montanara´s kælder. Det er ca. 250 fra hotel Bergdiamant.   


Åbningstider: alle dage 08.00-17.00. 


 Bestillingslink til SkiSethttps://www.skiset.dk/partner/snowtravel 


 


Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerTilmelding åbner den 19 august 2025 ❄️
TilmeldingTilmelding sker via ovenstående tilmeldingslink til Snowtravel ApS´s bookingportal, som er de tekniske arrangører af turen. For at bestille skal du logge ind med dit medlemslogin fra Skiklubbens medlemsportal. Login sker med din personlige e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer med login. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du guidet gennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller bankoverførsel. Kontakt info@snowtravel.dk for spørgsmål til booking/betaling.
Tilmeldingslink
DepositumDer betales et depositum på kr. 2.500,- pr. pers. i forbindelse med tilmeldingen. Tilmeldingen er først endelig, når depositum er betalt. Vi har reserveret 90 pladser på denne tur og tilmeldinger behandles derfor efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 2. december 2025. Hvis betalingsfristen overskrides, annulleres bestillingen og depositum vil gå tabt. Betaling sker via https://snowtravel.com/mine-bookinger
AfbestillingTilmeldingen er bindende. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes (læs mere om forsikring herunder).

Kontakt

Turmailflachau-uge7@hareski.dk
TurledereNina Due Holtorf
Telefon2949 9810
Ansvarlig for skitræningMorten Lind
Facebook gruppe

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for pågældende sæson. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.  

Teknisk arrangør

Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov varetager skiinstruktionen på turene. Herudover faciliterer Skiklubben Hareskov udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart. 

Som følge af ovennævnte kan Skiklubben Hareskov på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar. 

Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS. 

Snowtravel Denmark ApS er medlem af Rejsegarantifonden, reg. nr. 3292. 

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark. 

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. 

Læs om forsikringen https://www.hareski.dk/forsikring/ 

 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben. 

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering. 

Forbehold

Der skal minimum være 80 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk 

Ankomst og afrejse

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad på hotellet. Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 20.00 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering. 

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad inden hjemrejse.  

Husk evt. at bestille ekstra dags liftkort, da liftkortet inkluderet i prisen er gældende fra søndag til fredag. 

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årTilbydes ikke på denne tur
Voksne med store børn 6-12 årPrimære fokus på denne tur
Voksne med teenagere 13-19 årPrimære fokus på denne tur
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreTilbydes ikke på denne tur
Voksen uden børnTilbydes ikke på denne tur
Senior +50 uden børnTilbydes ikke på denne tur
Instruktør uddannelse/efteruddannelseTilbydes ikke på denne tur
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderTilbydes ikke på denne tur
LetøvetTilbydes ikke på denne tur
ØvetTilbydes på denne tur
ErfarenTilbydes på denne tur
EkspertTilbydes på denne tur
InstruktørniveauTilbydes på denne tur