Loading Events

« All Events

Uge 52 – Trysil – Juletur for familier med børn og unge

   

AFLYST GRUNDER COVID-19 / 

Vi aflyser turen grundet stigende smittetal og Covid-19 restriktioner samt nuværende rejservejledninger –

Turen går til Trysil og retter sig mod børnefamilier, der ønsker at have det sjovt på ski, og som ønsker at udvikle deres individuelle skifærdigheder.

Hvis I vil være sikre på hvid jul, men ikke på juletræ, og er friske på en blanding af det traditionelle og utraditionelle, hvor vi skal producere ny julepynt og have æbleskiver og gløgg, men måske ikke kan finde plads i ovn og mave til både and og flæskesteg. Hvor der er flere fortællinger om skiløb end om dengang moster Ane… Hvor vi kan vælge at lade os udfordre på ’plejer’ eller tage ’plejer’ med nordpå. Hvor man kan kokkere hele juleaftensdag og sove længe 1. juledag, for bare rolig; der er ikke undervisning den 24., og den 25. er der først undervisning over frokost – og hvis man bare vil på ski, ski, ski og overstå juleaften med en gang hurtig pasta, så er der også plads til det.

Fælles for os alle er, at vi gerne vil bruge ferien på det, vi elsker: Ski med vores kære – tilsat et drys julestemning.

Børneundervisningen vil blive varetaget af engagerede instruktører fra klubben, som har en legende tilgang til det at stå på ski.  Der vil for de mindste være fokus på at komme godt i gang med skiløbet, på en måde der skaber glæde og fællesskab.  Alle deltagere fra voksne for øvet og op får tilbudt instruktion af Skiklubbens egne instruktører. Det er muligt at stå på ski på både ankomst- og afrejsedagen, hvorved man kan få 8 hele dage på ski.

 

 

Faktaboks

Målgruppe: Turen retter sig mod familier med børn og unge der gerne vil holde en hvid jul på ski. Der er fokus på intensiv skitræning og mulighed for at prøve kræfter med at have Skiløb som en sportsgren.
Skitræning: Der tilbydes børneundervisning til deltagere med et skiniveau fra letøvede og opefter, for børnene op til Skiteam-niveau. Der vil ikke være undervisning for voksne nybegyndere eller letøvede. Der undervises 3 timer om dagen 5 dage (ingen undervisning d. 24).
Rejseperiode: 20 til 27 december 2020
Transport: Transport forgår i egne biler. Ledige pladser og samkørsel kan med fordel koordineres via Hareskoven facebook side eller via turlederen.
Turen til Trysil tager ca. 9 timer. Husk vinterdæk, snekæder og brobizz til vejafgift.
Ophold: Vi bor i lejligheder tæt på Trysil Turistsenter og alle lejligheder er udstyret med køkken og flere soveværelser.
Mad og indkøb koordineres hjemmefra i hver hytte – turleder informerer hyttefordelingen når vi nærmer os afrejse.

Skiområde og by

Trysilfjeldet ligger ca. 2,5 times kørsel fra Oslo og er hjemsted for Norges største og bedste skisportssted.

32 lifter og 71km pister binder de tre sider af bjerget sammen og danner rammen for de perfekte træningsfaciliteter for Skiteamet, uanset om det gælder porte, offpiste eller tekniktræning.
TRysil

Skiteam træning og skiskole

Der er undervisning 3 timer om dagen 5 dage fra søndag til og med torsdag. For de øvede 6 – 16 årige, vil det være muligt at tilvælge heldagstræning med skiteamet, hvor der er undervisning både formiddag og eftermiddag.

Forældre, letøvede og mindre børn og dem der ikke ønsker heldagstræning – får undervisning hver formiddag, og har så mulighed for friløb om eftermiddagen eller måske finde børnene og se hvor sjov de har det sammen med skiteamet.

 

Om Skiteamet

Denne tur afholdes i samarbejde med Skiteamet. Skiteamet er et træningstilbud til børn og unge fra 6 og op, som har lyst til at “gå til ski” og være en del af en stor blandet børne-/unge gruppe, der har det at stå på ski som deres sport. Vores ture har forskellig fokus, men det overordnede mål er, at løberne bliver utrolig alsidige skiløbere.
Vi har en 50/50 fordeling ift. træning af grundlæggende ski tekniske færdigheder på pisten/freeskiing og porttræning herunder slalom og storslalom. Der lægges meget vægt på de sociale aspekter og sammenholdet på teamet er unikt. se mere om skiteamet her
Miniskiteamet er et team for de helt unge, 6-8-årige. På miniskiteamet er der lidt mindre fokus på træning og en del mere plads til leg – holdet skal ses som et fællesskab for de yngre der er glade for at have sne under fødderne og et introhold til det rigtige skiteam. Minifilm om:se mere om miniskiteamet her

Se andre skiteamture målrettet børn og unge her.

Indkvartering og mad

Vi kommer til at bo i lækre, funktionelle lejligheder med plads til 6 og 8 personer i tilknytning til Velkomstsenteret på Turistsenteret.

Lejlighederne er lyse og moderne, og er velegnet til familier og til at dele flere familier, da der er flere badeværelser, 2-personers soveværelser til alle og ingen, som skal sove i stuen. Der er kort vej til alle faciliteter (100-200 m til pisten).

Madlavning, indkøb, ansvar for opgaver i lejligheden samt hvordan man vil holde juleaften bliver koordineret af hver enkelt lejlighed. Turlederen sender lejlighedsfordeling og kontakt-informationer i god tid inden afrejse.

Slutrengøring er inkluderet i prisen, men lejligheden skal efterlades pæn og ryddelig uden skrald. Sengelinned, lagen, håndklæder, viskestykker etc. skal selv medbringes.

Lejlighederne er tilgængelige kl. 16 på ankomstdagen og skal forlades kl. 10 på afrejsedagen. Det er muligt at stå på ski på både ankomst- og afrejsedag og dermed få 8 skidage.

Man kan pr. lejlighed betale sig til max. 2 “tomme senge” for kr. 2.100 pr. seng.

Transportform

Kør selv. Koordiner gerne ledige pladser via hareskovens facebook gruppe eller skriv i tilmeldingen om der er ledige pladser i bilen.

Pris

Beskrivelse Pris
Ophold i lejlighed/hytte, skiskole, tur administration Kr. 4.050
Sengeplads (AKD, servicefolk) Kr. 2.720
Seng (max 2 tomme senge kan tilkøbes) Kr. 2.100
Skiteamtræning til eksterne turdeltager Kr. 1.500

 

 Tilkøb Liftkort

Liftkort Børn 7-17 år Voksne 18-64 år Senior 65+
6-8 dager kr. 1.291 kr. 1.603 kr. 1.291

 

Inkluderet i prisen

  • Ophold
  • 5×3 timers skiskole

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Ski- og støvleleje
  • Forplejning
  • Transport
  • Drikkevarer til after ski

 

Ski og støvleleje

Vi anbefaler du booker ski og støvleleje hjemmefra på https://www.skistar.com/da/skisteder/trysil/ vi forventer at få en rabat kode i oktober/november – der meldes ud til alle tilmeldte deltagere.

Tilmelding og betalingsbetingelser – AFLYST grundet Corona

Tilmeldingsstart: 24.06.2020
Tilmelding: Du tilmelder dig via vores medlemsportal.
Tilmeldingslink: Link til medlemsportalen
Tilmeldingsfrist: Senest 31.10.2020
Restbetaling: Restbetaling skal ske i efteråret 2020 – den foregår ved at du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere  på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/
Kontakt: Turleder Rasmus Klüver Jensen og Carsten Wexel
E-mail: trysil-uge52@hareski.dk

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være medlem af Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Danmarks Skiforbund. Er man medlem af en anden skiklub skal dette dokumenteres og man skal oprette et gæstelogin for at kunne tilmelde sig turen. Gæstelogin koster 75 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Teknisk arrangør

Denne tur er arrangeret i samarbejde med Snowtravel ApS, der er medlem af Rejsegarantifonden.

Forbehold

Der skal minimum være 30 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

 

Forklaring på skiniveau

Skiniveau med vejledende beskrivelser Fokus på denne tur

børn

Fokus på denne tur

Voksne

Begynder

For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring).

Der tilbydes ikke begynderundervisning på denne tur Der tilbydes ikke begynderundervisning på denne tur
Letøvet

For dem der kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring).

Tilbydes Der tilbydes ikke letøvet undervisning til voksne på denne tur
Øvet

For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).

Tilbydes Tilbydes
Erfaren

For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)

Tilbydes Tilbydes
Ekspert

For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.

Tilbydes Tilbydes
Instruktørniveau

Ikke den stor forskel fra eksport, men du er måske udannet instruktør eller har kendskab til teorien bag skiløbet fra et kursus.

Tilbydes Tilbydes

Vejledningsbokse

Klubben har nogle vejledende rejsegrupper og skiniveauer, som vi bruger for at styre fokus og økonomien på de enkelte klubture. Boksene er delvis vejledende, da den endelige sammensætning på en klubtur kan ændres i forhold til f.eks. deltagerprofilerne eller for at få flere deltagere. Er du i tvivl så kontakt turlederne.

Vejledende rejsegrupper Fokus på denne tur
Voksen med små børn 3-5 år. Tilbydes , hvis børn er letøvende
Voksen med store børn 6-12 år Målgruppe, hvis de selv kan tage liften, og kan køre sikkert på blå pister
Voksen med teenager 13-17 år Målgruppe, hvis de selv kan tage liften, og kan køre sikkert på blå pister
Ungdom/ teenager (alene) 13-17 år Målgruppe, hvis det aftales hvem det der har forældreansvaret – kontakt turleder.
Voksen uden børn Tilbydes ikke
Senior +50 år uden børn Tilbydes ikke
Instruktør efteruddannelse Tilbydes ikke

 

Details

Start:
December 20
End:
December 27
Event Categories:
, , , ,

Venue

Trysil
Norway

Organizer

Carsten Reffeldt Wexel
Email:
crw@hareski.dk