Loading Events

« All Events

Uge 50 – Trysil – Billige familiertur m. fokus på børn og unge i december

   

ÅBEN FOR TILMELDING –

I starten af december har vi en skitur til Trysil med fokus på masser af skiløb og julehygge.

Turen retter sig mod børnefamilier, hvor de unge kan prøve at ”Gå Til Ski” og hvor hele familien har mulighed for at udvikle deres individuelle skifærdigheder. Trysil er en fantastisk destination til nybegyndere og børn, men når det er sagt så er der også rig mulighed for at blive udfordret som erfaren skiløber, både med offpiste muligheder, pukler og nogle af nordens stejleste pister.

Børneundervisningen vil blive varetaget af engagerede instruktører fra klubben, som har en legende tilgang til det at stå på ski. Turen giver derudover mulighed for at børn og unge fra 6-16 år (afhængig af skiniveau) kan få heldagstræning med skiteamets unge klubløbere, samtidig med at de mindste børn sammen med begynderne får fokus på at komme godt igang på skiene.

De voksne får naturligvis undervisning af Skiklubbens egne instruktører om formiddagen, det samme gælder børn under 6 år eller nybegyndere.

Denne tur er derfor en god mulighed for familier med børn på forskelligt skiniveau, at komme afsted sammen men stadig udvikle individuelle skifærdigheder. Det er muligt at stå på ski på både ankomst- og afrejsedagen, hvorved man kan få 8 hele dage på ski.

I slutningen af ugen bliver der afholdt Nordkredsmesterskaber, hvor flere danske skiklubber mødes og har en slalomkonkurrence sammen. Der bliver hygget med kaffe, varmt saftevand og juleguf. Tilmeldingen til konkurrencen bliver muligt, når vi nærmer os afrejse.

 

 

Faktaboks

Målgruppe: Turen retter sig mod familier med børn og unge som har forskellige skifærdigheder og som ønsker differencerne undervisning. For de øvede børn og unge tilbydes heldagstræning med skiteamet.
Skitræning: Der er undervisning 3 timer om dagen 5 dage fra søndag til og med torsdag. For de øvende 6 – 16  årige, vil det være muligt at tilvælge heldagstræning med skiteamet, hvor der er undervisning både formiddag og eftermiddag. For de mindste fra 3 år vil der være fokus på at komme godt i gang på ski i det nærliggende begynderområde.  Turen tilbyder ikke nybegynder undervisning.
Rejseperiode: 6 – 13.  december 2020
Transport: Transport forgår i egne biler. Ledige pladser og samkørsel kan med fordel koordineres via Hareskoven facebook side eller via turlederen.
Turen til Trysil tager ca. 9 timer. Husk vinterdæk, snekæder og brobizz til vejafgift.
Ophold: Vi bor i lejligheder tæt på Trysil Turistsenter og alle lejligheder er udstyret med køkken og flere soveværelser.
https://www.skistar.com/da/online-booking/ophold/trysil/turistsenteret/solbjornlia/
Mad og indkøb koordineres hjemmefra i hver hytte – turleder informerer hyttefordelingen når vi nærmer os afrejse.

 

Skiområde og by

Trysilfjeldet ligger ca. 2,5 times kørsel fra Oslo og er hjemsted for Norges største og bedste skisportssted.

32 lifter og 71km pister binder de tre sider af bjerget sammen og danner rammen for de perfekte træningsfaciliteter for Skiteamet, uanset om det gælder porte, offpiste eller tekniktræning.

TRysil

Træning, lektielæsning og aktiviteter

Der vil være mulighed for at tilvælge heldagstræning for alle børn under 16 år. Heldagstræning består af morgentræning, så 1 times frokostpause, dernæst eftermiddagstræning.
Efter skitræning vil der være stilletid til lektielæsning og efter dette vil der, hvis vejret tillader det, være forskellige tiltag til det vi kalder barmarkstræning. Barmarkstræningen har både fokus på det sociale og det fysiologiske, med udstrækning, styrke og kondition. Det er derfor vigtigt også at medbringe sportstøj og sko til dette.

 

Instruktion og aktiviteter 

Der er undervisning 3 timer om dagen 5 dage fra søndag til og med torsdag. For de øvede 6 – 16 årige, vil det være muligt at tilvælge heldagstræning med skiteamet, hvor der er undervisning både formiddag og eftermiddag.

Forældre, letøvede og mindre børn og dem der ikke ønsker heldagstræning – får undervisning hver formiddag, og har så mulighed for friløb om eftermiddagen eller måske finde børnene og se hvor sjov de har det sammen med skiteamet.

 

Om Skiteamet

Denne tur afholdes med skiteamet. Skiteamet er et træningstilbud til børn og unge fra 6 og op, som har lyst til at “gå til ski” og være en del af en stor blandet børne-/unge gruppe, der har det at stå på ski som deres sport. Vores ture har forskellig fokus, men det overordnede mål er, at løberne bliver utrolig alsidige skiløbere.
Vi har en 50/50 fordeling ift. træning af grundlæggende ski tekniske færdigheder på pisten/freeskiing og porttræning herunder slalom og storslalom. Der lægges meget vægt på de sociale aspekter og sammenholdet på teamet er unikt. se mere om skiteamet her
Miniskiteamet er et team for de helt unge, 6-8-årige. På miniskiteamet er der lidt mindre fokus på træning og en del mere plads til leg – holdet skal ses som et fællesskab for de yngre der er glade for at have sne under fødderne og et introhold til det rigtige skiteam. Minifilm om:se mere om miniskiteamet her

Indkvartering og mad

Vi kommer til at bo i lækre og hyggelige hytter eller lejligheder ved fjeldet med ski-in/ski-out mulighed.

Madlavning, indkøb og ansvar for opgaver i hytten bliver koordineret af hver enkelt hytte. Turlederen sender hyttefordeling og kontakt informationer i god tid inden afrejse.
Slutrengøring er inkluderet i prisen, men hytten skal efterlades pæn og ryddelig uden skrald. Sengelinned, lagen, håndklæder, viskestykker etc. skal selv medbringes.

Transportform

Kør selv. Koordiner gerne ledige pladser via hareskovens facebook gruppe eller skriv i tilmeldingen om der er ledige pladser i bilen.

Pris

Beskrivelse Pris
Ophold i lejlighed/hytte, skiskole, tur administration Kr. 2.800
Mulighed for at tilvælge fuld skiteamtræningsdag med sjov og træning for unge under 16 år Kr. 300
Sengeplads (AKD, servicefolk eller sengeplads) Kr. 1.500

 

Tilkøb liftkort

Liftkort Børn 7-17 år Voksne 16-64 år Senior 65+
6-8 dager Kr. 1.056 Kr. 1.288 Kr. 1.056

Hver opmærksom på at du kan anvende All Star sæson liftkort i Trysil, så hvis du har et sådant, behøver du ikke tilvælge liftkort på turen.

*prisen afhænger af deltagerantallet. Er baseret på 40 tilmeldte medlemmer.

 

Inkluderet i prisen

  • Ophold
  • 5×3 timers skiskole

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Ski- og støvleleje
  • Forplejning
  • Sociale arrangementer
  • Transport
  • Liftkort

 

Ski og støvleleje

Vi anbefaler du booker ski og støvleleje hjemmefra på https://www.skistar.com/da/skisteder/trysil/ vi forventer at få en rabat kode i oktober/november – der meldes ud til alle tilmeldte deltagere.

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmeldingsstart: 24.06.2020
Tilmelding: Du tilmelder dig via vores medlemsportal.
Tilmeldingslink: Link til medlemsportalen
Tilmeldingsfrist: Senest 01.11.2020
Restbetaling: Restbetaling skal ske i efteråret 2020 – den foregår ved at du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere  på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/
Kontakt: Turleder Karsten Fischer Roende og Carsten Wexel
E-mail: trysil-uge50@hareski.dk

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Dansk Skiforbund. Er man ikke medlem af Skiklubben Hareskov kræver det oprettelse af gæstelogin for at kunne tilmelde sig og sin familie, som koster 75 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer.

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for sæson 2020/21. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), som er nuværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Teknisk arrangør

Denne tur er arrangeret i samarbejde med Snowtravel ApS, der er medlem af Rejsegarantifonden.

Forbehold

Der skal minimum være 30 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

 

Forklaring på skiniveau

Skiniveau med vejledende beskrivelser Fokus på denne tur

børn

Fokus på denne tur

Voksne

Begynder

For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring).

Der tilbydes ikke begynderundervisning på denne tur. Der tilbydes ikke begynderundervisning på denne tur.
Letøvet

For dem der kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring).

På denne tur skal man kunne køre på minimum blå pist i kontrolleret plov, og være klar til at arbejde med det parallelle skiløb. Vi forventer det primært vil være et tilbud til en børnegruppe i den lave alderskategori. Tilbydes ikke
Øvet

For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).

Tilbydes Tilbydes
Erfaren

For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)

Tilbydes Tilbydes
Ekspert

For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.

Tilbydes Tilbydes
Instruktørniveau

Ikke den stor forskel fra eksport, men du er måske udannet instruktør eller har kendskab til teorien bag skiløbet fra et kursus.

Tilbydes Tilbydes

 

Vejledningsbokse

Klubben har nogle vejledende rejsegrupper og skiniveauer, som vi bruger for at styre fokus og økonomien på de enkelte klubture. Boksene er delvis vejledende, da den endelige sammensætning på en klubtur kan ændres i forhold til f.eks. deltagerprofilerne eller for at få flere deltagere. Er du i tvivl så kontakt turlederne.

Vejledende rejsegrupper Fokus på denne tur
Voksen med små børn 3-5 år. Tilbydes ikke
Voksen med store børn 6-12 år Målgruppe, hvis de selv kan tage liften, og kan køre sikkert på blå pister
Voksen med teenager 13-17 år Målgruppe, hvis de selv kan tage liften, og kan køre sikkert på blå pister
Ungdom/ teenager (alene) 13-17 år Målgruppe, hvis det aftales hvem det der har forældreansvaret – kontakt turleder.
Voksen uden børn Tilbydes ikke
Senior +50 år uden børn Tilbydes ikke
Instruktør efteruddannelse Tilbydes ikke

 

 

Details

Start:
December 6
End:
December 13
Event Categories:
, , , ,

Venue

trysil
Norway

Organizer

Carsten Reffeldt Wexel
Email:
crw@hareski.dk