Uge 5 – Åre – Fire dages skiløb med tog
Denne tur går til Åre by med direkte adgang til skiområdet. Ankom udhvilet, højt mod nord med den gode sne. Dette er en tur for både individuelle skiløbere, par, familier med børn fra 7 år og instruktører. Åre er uden tvivl det skisportssted i Norden, der kommer tættest på terrænet i Alperne.
Turleder: Karina Frisch
E-mail: aare-uge5@hareski.dk
Tlf: 2684 4378 / 6122 2838
Instruktøransvarlig: Søren Lundsgaard
Turleder er Karina Frisch: Jeg har været medlem af klubben siden 2005, og været aktiv instruktør i klubben de sidste 8 år. Inden da har jeg undervist i 5 sæsoner i Norge for Geilo skiskole. Jeg har norsk instruktør uddannelse trin 1 + 2, og dansk BSI 1 + 2. Jeg har undervist mere end 3600 timer på ski. Jeg brænder for skiløb, og bruger størstedelen af mine ferier i sneen. Jeg synes det er helt fantastisk at give min glæde ved at køre på ski videre til andre. Derudover er jeg uddannet pædagog og arbejder pt. som souschef i en daginstitution på Frederiksberg.
Instruktøransvarlig er Søren Lundsgaard: Jeg har stået på ski hele mit liv og været instruktør siden start 90’erne. Jeg har undervist for rejsebureauer, lokale skiskoler, efterskoler og skiklubber. Jeg brænder også for skiløbet og at dele min skiglæde gennem undervisning. Jeg har undervist i alperne og nordpå i mere end 150 uger. Jeg startede i 2013 i Hareskoven som instruktør sammen med mine børn, hvor vi har haft mange fantastiske ture med andre glade skiløbere. Til daglig arbejder jeg med IT i den finansielle sektor.
❄❄❄
Denne tur går til Åre by med direkte adgang til skiområdet. Ankom udhvilet, højt mod nord med den gode sne. Dette er en tur for både individuelle skiløbere, par og familier og instruktører.
Åre er uden tvivl det skisportssted i Norden, der kommer tættest på terrænet i Alperne. Med sine 100 nedfarter og 42 lifter er her rigeligt med udfordringer til alle skiløbere – både dem med masser af kilometer skiløb i benene, og dem der kun har været på ski få gange før.
Vi stiger på ”Snälltoget” på Malmø station onsdag eftermiddag. Næste morgen (torsdag) er vi i sneen! Man skal selv sørge for billet til Malmø station. På hjemrejsedagen søndag, stiger vi på toget sidst på eftermiddagen efter skiløb, og er hjemme tidligt mandag morgen på Malmø station.
Denne tur er til alle skiløbere fra 7 år og opefter, fra letøvet til instruktører. Den kan bruges som opvarming til sæsonen eller som denne sæsons skitur. Det vigtigste er, at vi får masser af skiglæde på pister med få mennesker.
På denne tur udbydes snowboard undervisning hvis der er nok deltagere.
Hvis der er nok interesserede (8 personer) vil vi gerne tilbyde uddannelsen som Alpin Klub instruktør (AKI) på denne tur. Det betyder mere undervisning for denne gruppe, både på ski og om aftenen. Der vil også være en ekstra betaling for dette. En AKI giver adgang til at undervise på udvalgte klub ture i Norden.
Der vil være mulighed for reeksamen i BSI1 og BSI2, hvis der er nok interesserede og vi har nok undervisere med til det.
Tilmeldingen og betaling til turen skal ske inden 21. november 2025, hvor turen lukker*
*BEMÆRK: Tilmelding til turen lukker når alle pladser er solgt, dog senest den 21. november. Vi råder kun over et begrænset antal senge- og transportpladser, og derfor tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”).
Målgruppe | Målgruppen er fra letøvet til instruktører. Turen er både til børn fra 7 år og voksne. |
Skitræning | 3 gange træning af 3 timer |
Rejseperiode | Ophold er fra torsdag den 29/1 til søndag den 1/2. Med toget er der udrejse onsdag 28/1 og hjemrejse søndag med hjemkomst mandag den 2/2. |
Ophold/transport | Lejligheder uden forplejning. Togtransport fra Malmø. |