Sæsonens skiture

Næsten alle sæsonens klubture vil blive lagt op inden skolestart, uge 7 turene dog inden 1. august med angivelse af hvornår de åbner for tilmelding. Der er visse klubture i uge 7, som er meget populære, og disse ture vil i år blive åbnet i en prioritet rækkefølge med én dags mellemrum, indtil alle uge 7 ture er åbne. Øvrige ture uden for uge 7 vil blive lagt op med angivelse af dato, for hvornår de bliver åbnet, så hold øje med disse.

Man tilmelder sig i 2 forløb, først trin med valg af familiemedlemmer og betaling af depositum, og herefter trin 2 med valg af deltagertype/pris og bestilling af tilvalg.

Planlagte skiture

Herunder er planlagte skiture for indeværende og kommende sæson. På hver tur vil der være et link over til vores tilmeldingssystem, enten direkte til den enkelte tur eller til den samlede oversigt over arrangementer, hvor man kan finde alle arrangementer http://medlem.hareski.dk/event

Loading Events

« All Events

Uge 50 – Trysil – Alpin træningstur & Nordkredsmesterskab (NKD)

   

Så starter vi igen på vores destination til Trysil. Nu har vi haft en sæson der, og har haft mulighed for at lære området at kende. Det bliver spændende at komme tilbage og udforske de områder, vi ikke fik besøgt sidste år. Der sker meget i Trysil, og vi håber, I har lyst til at deltage igen.

Som noget nyt i år, vil vi på turene uge 50, 3 og 13 (DM), lægge op til, at det også bliver en bredde tur.

Turen er for alle, der har lyst til at blive bedre på ski, køre teknik, porte og have det sjovt sammen.

Alle nye fra klubben er også velkomne, I vil blive taget godt imod. Eneste krav er, at man kan tage liften selv og køre røde pister.

Alpin junior træningstur til Trysil uge 50.

SH – Skiteam inviterer til kør selv alpin junior træningstur i Trysil, Norge uge 50. Der er mulighed for at deltage enten en hel uge (lørdag-lørdag /søndag-søndag) eller på en kort tur (torsdag- søndag) Målgruppen er børn og unge med lyst til træning i porte og teknik, samt deres forældre. Men alle der er medlem af en dansk skiklub, og som har en sportslig tilgang til deres skiløb er velkomne til at deltage. Dog prioriteres egne medlemmer før øvrige.

På breddeturen, vil klubben hvis der er nok tilmeldte forsøge at arrangere bus transport. Priser og tilmelding lægges op så snart vi har dem.

Da vi er meget tidlig på sæsonen er der risiko for, at der ikke er så meget sne. Skulle der aflyses, tilbagebetales pengene, minus et mindre gebyr.

Transportform

Arrangeres selv, men hvis man har en ekstra plads eller mangler en plads i en bil, så giv gerne en melding herom.

På breddeturen, vil klubben hvis der er nok tilmeldte forsøge at arrangere bus transport. Priser og tilmelding lægges op så snart vi har dem. Skiteam deltagere vil selvfølgelig også kunne tage fælles transport.

Indkvartering

Vi har reserveret 5 hytter centralt nær Turistcenteret (Solbjørnlia). Hytterne har plads til dels 6-8 personer og dels 10 – 12 personer.

Vi lejer også hytter i det nye område, som I alle kender, på Goldveien. Skriv til mig, om I ønsker at bo der. Det kræver bil hvis man skal til Høggega tidligt.

Hytterne er tilgængelige fra enten lørdag den 7 – 14.12.19 eller søndag den 8-15.12.19. Da vi er uden for sæsonen, kan vi være heldige, at de er ledige tidligere end normalt, som er kl. 16. Hør altid i turistcenteret.

Hytterne ligger samlet i kort gåafstand fra pister og lift. Man medbringer sengelinned, håndklæder, viskestykker og karklude.

Hytterne forlades tømt for affald og uden opvask, de rengøres af bureauet.

Der inddeles efter først til mølle og den endelige fordeling udkommer en uge inden afgang. Der tages individuelle hensyn, men det kan ikke garanteres.

Hytterne fra søndag til søndag og de hytter, der lejes til den korte tur, vil være forbeholdt de som bliver til søndag på breddeturen.

Hytterne fyldes op, hvis man ønsker tomme senge, betales der for det.

Såfremt vi bliver flere deltagere, vil vi forsøge at finde hytter rundt omkring.

Der er meget stor run på SKISTARS destinationer, vi håber, at det antal pladser vi har booket passer med tilmeldingerne. Da vi skal afbestille senest 4 uger før ankomst, er det vigtigt, at I tilmelder jer inden da, hvis I vil bo med gruppen.

Forplejning

I hver hytte deles man om indkøb, madlavning og oprydning.

Der laves evt. et skema over arbejdsopgaver, hvis der ikke er udpeget en voksen ansvarlig.

Der laves en opgørelse når ugen er omme, hvor de økonomiske udgifter fordeles.

Det er en fælles opgave at deltage i de huslige pligter.

Der er gode indkøbs muligheder i Trysil, og med de lave kurser (og de efterhånden ret dyre madpriser i Danmark), er der ikke længere de store forskelle. Kød er stadigt billigere i Danmark.

Træning

Skiløb og træning:

Træning starter søndag 8.12,19, kommer man før boligerne er tilgængelige, finder man selv bolig/hotel.

Der laves inden afgang en oversigt over træningshold, trænere, tider og hvad der trænes.

Det er Nicolai, som er ansvarlig for Skiteam træning.

De hold, der er sat kan ændres, ligeledes kan trænerne tilknyttet de enkelte hold.

Søndag – torsdag: teknikøvelser med fokus på både fundamentals og race, porttræning (GS og slalom).

Fredag-lørdag: porttræning og konkurrence (Nordkredsmesterskab i slalom og storslalom)

OBS: konkurrencedatoerne er endnu ikke fastlagte.

Det er obligatorisk for børn/juniorer at deltage i skitræningen og de kører aldrig alene rundt i terrænet, men sammen med en træner/voksen. Undtagelse herfor er store søskende som deltager på turen af familiemæssige hensyn, eller helt små søskende som endnu ikke er klar til skitræning (se nedenfor)

Seniorer kan også tilkøbe sig træning, men det gælder kun, såfremt der er nok deltagere (min. 8). Det er kun muligt at betale for hele og sammenhængende træningsdage.

Træningen sker i samarbejde med de andre skiklubber, så der kan på alle holdene være blandede deltagere lavet ud fra de enkeltes niveau.

Nordkredsmesterskabet er en dansk alpin konkurrence, som burde afvikles på en relativ let piste. Alle der deltager i porttræning anbefales at deltage i konkurrencen.

Forudsætninger:

Børn skal være nogenlunde selvhjulpne på ski og mestre røde pister for at kunne deltage på børnehold.

De skal selv kunne tage liften op.

Det betyder, at helt små børn eller nybegyndere kun kan deltage på turen, hvis der er en voksen med til at hjælpe dem på bakken.

AKD løbere kan træne med AKD og her kommer der separate informationer ud via TEAM APP og FB.

AKD løbere træner på Høgegga, der er tilknyttet varmestue, så man kører ikke hjem til frokost.

Derfor medbring:

madkasse, drikkedunk, termoflasker, snacks, ekstra tøj, osv.

Tilmelding sker via træningsarket på FB eller via mail til Henrik.

Hygge:

Vi tilstræber, hvis der er plads i hytterne at lave en film aften. Da der er stor aldersspredning, vil det være holdledere for de små (U12 og ned) og holdleder for de store (U14 og op), der tager initiativ til en film i de respektive hytter.

Som sidste år laver vi BANKO med pakkeleg. Alle medbringer 3 gaver @ 20kr, stykket.

Vi laver også enten en tur i svømmehallen eller bowling.

Alle info kommer op på FB i en lukke gruppe, som man skal tilmelde sig. bruger man ikke FB, kan informationerne sendes vi mail eller sms. det er altid muligt at ringe til Jane 40277667 24/7

Konkurrencer:

Konkurrence deltagelse er 230 kr. pr. disciplin for voksne over U23 og ældre.

For deltagere U21 og yngre betaler klubben startgebyr, såfremt man stiller op til konkurrencen. I tilfælde af, at der ikke stilles op til konkurrencen uden lovlig afmelding senest 5 dage før, opkræves der startgebyr.

Såfremt, dette er nyt, at man ikke deltager i turen, men kun tilmeldes konkurrencerne, er der egenbetaling på konkurrencerne.

 

Aldersklasser (juli 1.- juni 30.):

Alder 2016/17 Klassebetegnelse Klassebetegnelse Fødselsår sæson 17/18
U 8 år Piger 8 Drenge 8 2012 eller senere
U10 år Piger 10 Drenge 10 2010-2011
U12 år Piger U12 Drenge U12 2008-2009
U14 år/K1 Piger U14 Drenge U14 2006-2007
U16 år/K2 Piger U16 Drenge U16 2004-2005
U18 år/J1 Junior Piger U18 Junior Drenge U18 2002-2003
U21 år/J2 Junior Piger U21 Junior Drenge U21 2001-2000
22-30 år Senior Damer Senior Herrer 1999–1988
31 år + Veteran Damer 31+ 1987 eller tidligere
31-45 år Veteran Herrer 31+ 1987 – 1973
46 år + Veteran Herrer 2 46+ 1972 eller tidligere

Turpriser

Ophold i hytte og tur administration uanset ankomstdato: DKK 1100.

Hytten er fra og med enten lørdag 7.12 eller søndag d. 8.12.2019 og 7 dage frem.

Træning:

Træning/Konkurrence
Fra og med søndag 1200
Fra og med mandag 1000
Fra og med tirsdag 800
Fra og med onsdag 600
Fra og med torsdag 400
Fra og med fredag 200

Liftkort:

Antal dage VOKSNE (18-64 ÅR) UNGDOM (7-17 ÅR) SENIOR (65+ ÅR)
6-8 dage 1175 950 950
5 dage 1050 850 850
4 dage 875 725 725
3 dage 725 600 600
2 dage 525 425 425
1 dag 300 250 250

Skileje:

Der er mulighed for at leje udstyr i nærhed af hytterne. Dette er ikke inkluderet i turprisen.

Praktik

Husk tøj tilpasset årstiden og vejret. En god ide med støvlevarmere og varmeposer. Små rygsække, madkasser, drikkedunke, termoflasker, snacks til pisten osv.

Husk pas, sygesikringskort og rejseforsikringskort.

 

Vi glæder os til at se jer.

Jane og Søren.

Kontakt

Turledere: Jane Hanghøj

Søren Klint

Mail (Jane): jh@stores.dk
Telefon (Jane): 4027 7667

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding:

Tilmelding sker via medlemsportalen.

Tilmeldingsstart:

Dato for tilmeldingsstart på vej!

Tilmeldingslink:

Link til medlemsportalen (på vej) – hvor tilmelding foregår når den bliver oprettet

Tilmeldingsfrist:

10. november 2019

Restbetaling:

Restbetaling foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Yderligere information 

Medlemskab: 

For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Dansk Skiforbund. Er man ikke medlem af Skiklubben Hareskov kræver det oprettelse af gæstelogin for at kunne tilmelde sig og sin familie, som koster 75 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer.

Forsikring:

Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til yderligere information om denne på www.hareski.dk samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen, derfor anbefaler klubben at man supplerer med rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.

Teknisk arrangør:

Skiklubben Hareskov/Skiteam

Forbehold:

Hvis turlederen vurdere at der er for få deltagere kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/forsikring/

Details

Start:
December 8
End:
December 15
Event Categories:
,

Venue

Trysil
Norway