Uge 47 – Sölden – Skitesttur med vores sponsor SNOWFUN

Tilmelding er åben❄️

Er du vild med skiløb og masser af hygge?
Kunne du tænke dig at have mulighed for at vælge mellem mere end 300 par ski/snowboard i 4 dage og samtidig udvikle dit skiløb?

Så er SNOWFUN SKI-TESTTUR lige noget for dig! Skitest af det nyeste udstyr, for deltagere fra 18 år.

Billede

Vores samlingspunkt er SNOWFUN CAMP, som ligger på bjerget for enden af Tiefenbach-gletsjeren i Sölden. Her vil du møde vores stærke ski-test team bestående af leverandører, medarbejdere og instruktører, der alle står klar til at hjælpe DIG! 

Vi gør vores ypperste for at skabe en tur fyldt med hygge og fede oplevelser – både på bjerget og på hotellet om aftenen, hvor der vil være events som du frit kan deltage i. 

OBS ved tilmelding kommer du/I på venteliste og godkendes løbende af turlederen i ift. optimering af værelsesfordelingen

Turledelse 

På denne tur er Peter Kærby din turleder. 

Tlf: 5384 0707 

e-mail: peter@hareski.dk 

Jeg er 55 år og til daglig leder af klubbens rejsebureau Snowtravel. Jeg har elsket skiløb lige så længe jeg kan huske. Jeg har i mine unge år (dengang også sneen var sort/hvid) arbejdet og boet i Alperne, og har, siden jeg vendte hjem til Danmark midt i 90’erne, udelukkende arbejdet med produktion og salg af rejser. 

På denne tur er jeg frivillig turleder sammen med medarbejdere fra SNOWFUN, skiinstruktører fra DDS samt udstyrs-leverandører, fra de førende brands. Vi vil alle gøre vores yderste for, at vi sammen, får en fantastisk tur, med mange oplevelser med nyt udstyr og med hygge på hotellet. 

Tilmeldingen og betaling til turen skal ske inden 1. september 2025, hvor turen lukker* 

*BEMÆRK: Tilmelding til turen lukker når alle pladser er solgt, dog senest den 1. september. Vi råder kun over et begrænset antal bus- og sengepladser, og derfor tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”). Den 1. september sidste år, var der 160 deltagere – og udsolgt. 

 

MålgruppeMedlemmer fra 18 år der har lyst til at teste nyt udstyr.
SkitræningVi kører skitest af udstyret med rutinerede instruktører.
RejseperiodeOphold i 4 nætter fra søndag den 16. nov. til torsdag den 20. nov. 2025
Ophold/transportHotel med ½ pension. Bustransport og transport i egen bil.

Skiområde og by

Sölden ligger i 1.370 meters højde, og med skiløb op til 3.340 m.o.h. er snesikkerheden høj. I det 146 km. store skiområde finder man bl.a. de 2 gletsjere, Tiefenbach- og Retttenbach-gletsjer. Med Ötztal Super Skipass har man nu inkluderet samtlige skiområder i dalen, og tilbyder derfor nu 361 km. pister. 

Sölden´s skiområde er meget varieret. Der er 70 km. blå pister, 45 km. røde og 28 km. sorte samt 3 km skiruter. Her er Østrig´s eneste mulighed for at køre på ski på 3 toppe over 3.000 meter, og samtidigt er det her man finder Østrig’s længste piste på ca. 15 km. fra toppen af gletsjeren, helt ned til byen.  

Kører man længere op i dalen finder man skiområdet ved Hochgurgl og Obergurgl med 115 km. pister. Grundet den høje beliggenhed i 1.800-3.030 m.o.h., er dette et af de mest snesikre skiområder i Alperne. De 112 km. pister er fordelt med 64 km. blå, 33 km. røde og 13 km. sorte. 

Uge 47 er årets første uge i sæsonen, hvor både gletscher, Obergurgl´s og Sölden’s skiområder alle er åbne. Antallet af åbne pister kan dog variere afhængigt at sneforholdene. 

 

 

Kort

Indkvartering og forplejning

Dette er byens meget populære 3-stjernede hotel og rigtigt godt beliggende midt i byen. Hotellet er løbende blevet renoveret – senest med swimmingpool med whirlfunktion – og fremstår pænt og med god atmosfære. Hotellet har restaurant, reception, elevator og ikke mindst den hyggelige ”Riders Bar”. Desuden er der wellnessområde med flere saunaer, dampbad, ”isgrotte” og hvileområde samt den nye panorama-swimmingpool. Gæster i egen bil kan parkere i hotellets p-kælder – mod gebyr.  

På hele hotellet er der adgang til gratis wi-fi. Hotellet har et traditionelt østrigsk køkken. Der serveres morgenmadsbuffet og 3-retters aftenmenu/buffet. Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejsedagen. Ophold er fra søndag til torsdag. 

Vi råder over 2 typer værelser på hotellet: 

  • Klassik-værelser til 2-4 pers. med badeværelse, telefon, TV og safe-box. Nogle med balkon.  
  • Superiorværelser, ekstra store, til 2-4 pers. med badeværelse, telefon, TV og safe-box og balkon.  

Hoteladresse: 

Riders In (Tidl. Hotel Tyrol) 

Dorfstrasse 92 

6450 Sölden – Østrig 

Tel: +43 5254 2218 

 

 

Transport

På denne tur tilbydes bustransport eller egen transport. 

Bus: Afrejse med bus søndag morgen den 16/11, kl. 06.00. Ankomst til Sölden søndag aften ca. kl. 21.30. Hjemrejse er torsdag aften den 20/11, kl. 18.00. Med hjemkomst fredag formiddag. 

Bussen afgår fra Roskilde Kongrescenter. Opmøde senest 20 min. før afgang.  

Hver dag under testugen, kører bussen til og fra gletscheren. Tiderne passer til test-campens åbningstider. 

 

Bil: Der er ca. 1200 km. til Sölden. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig. Vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 75,-, og kan købes på tankstationer i det sydlige TyskIand. Østrig er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen. 

Som deltager i egen bil, står man selv for at komme til og fra campen på gletscheren, hver dag. 

 

Instruktion og aktiviteter

Skitest og workshops 

Fra mandag – onsdag tilbyder vi ski- og snowboardtest med danske instruktører og leverandører, hvor vi kører i grupper opdelt efter niveau. Der vil også være mulighed for at deltage i workshops, hvor du kan prøve forskellige stilarter som touring, store sving, freestyle mm.  

Når du tilmelder dig turen, bedes du oplyse dit niveau, så vi kan forberede hold. Når du søndag aften får udleveret dit liftkort, får du samtidigt oplyst, hvilket hold du starter på mandag.  

Hvem er turen for? 

Turen er for alle niveauer af skiløbere, der har prøvet at stå på ski før og kan køre på minimum blå pister. Minimumsalder er 18 år. 

Vores koncept er baseret på muligheden for at tappe ind i fællesskaber både om dagen på ski og om aftenen på hotellet, og uanset om du tilmelder dig alene, som par eller i en gruppe, er der rig mulighed for at møde nye mennesker eller gamle kendinge, som du har mødt tidligere på vores tur.  

SNOWFUN SKI-TESTTUR er kendt for at forene passionen for skiløb med fællesskab og hygge, og vi prioriterer højt, at vi har et samlingspunkt og bor på samme hotel, så vi kan tilbyde fælles aktiviteter om aftenen. Hotel Riders In er super hyggeligt, og det eneste hotel i Sölden, der rummer plads til alle vores gæster, og vi vender derfor igen tilbage.  

Eksempel på dagsprogram 

07:00                Morgenmad 

08:15                 Afgang til gletcher 

08:45                Camp åbner 

09:15 – 11:15    Skitest i hold efter niveau 

13:00 – 14:30    Ski workshops 

13:00 – 15:45    Frit skiløb og test 

15:45 – 16:00    Camp lukker. Vi kører retur til hotel.  

16:30 – 19:00    Afterski / pause 

19:00 – 20:30    Middag 

20:30                Fælles aktiviteter på hotellet 

 

 

Priser

Grundpriser

BeskrivelsePris
kr. 8200,-

Inkluderet i prisen

  • Ophold på delt værelse i 4 nætter 
  • 4 x morgenmadsbuffet 
  • 4 x 3-retters aftensbuffet 
  • 4 dages liftkort - Ötztal Superskipass 
  • Skitest med instruktører 
  • Test af 300 par ski og snowboard 
  • 1 x Gletscher-frokost 
  • Benyttelse af hotellets wellness afdeling og swimmingpool 
  • Alle kendte turistskatter og afgifter 
  • Bidrag til Rejsegarantifonden 

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport (bus kan tilkøbes)
  • Frokost (bortset fra nævnte)
  • Skileje
  • Skileje (ikke nødvendigt, da nye ski og snowboard kan testes)

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Bustransport t/rkr. 1000,-
Enkeltværelse kr. 1200,-
Superiorværelse (pr. værelse) kr. 1500,-

Rabatter

BeskrivelseRabat
Deltagere i 3. og 4. sengs værelserkr. 250,-

Skileje

Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerÅben for tilmelding ❄️
TilmeldingTilmelding sker via denne hjemmeside, hvor du via link, vil blive sendt over på Snowtravel ApS´s bookingportal, da de er teknisk arrangør af turen. For at bestille skal du logge ind dit medlemslogin fra Skiklubben - personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@snowtravel.dk hvis du oplever problemer med betaling. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller via bankoverførsel. Tilmeldingen og betaling til turen skal ske inden 1. september 2025, hvor turen lukker*  *BEMÆRK: Tilmelding til turen lukker når alle pladser er solgt, dog senest den 1. september. Vi råder kun over et begrænset antal bus- og sengepladser, og derfor tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”). Den 1. september sidste år, var der 160 deltagere - og udsolgt. 
Tilmeldingslink
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 1. september 2025. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Betaling sker via https://snowtravel.com/mine-bookinger
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes. (Læs mere om forsikring herunder)

Kontakt

Turmailpeter@hareski.dk
TurlederePeter Kærby
Telefon53840707
Ansvarlig for skitræning
Facebook gruppe

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for pågældende sæson. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

 

Teknisk arrangør

Denne rejse er arrangeret i samarbejde med Snowtravel Aps der er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3292.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark. 

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. 

Læs om forsikringen https://www.hareski.dk/forsikring/ 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben. 

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering. 

Forbehold

Der skal minimum være 130 deltagere for, at turen gennemføres. Antallet af turledere og instruktører justeres ligeledes i forhold til deltagerantal. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk 

Ankomst og afrejse

Kørselsvejledning 

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 14.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 19.30 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 19.30 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering. 

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad, mod betaling, inden hjemrejse. 

 

 

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 år
Voksne med store børn 6-12 år
Voksne med teenagere 13-19 år
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældre
Voksen uden børn
Senior +50 uden børn
Instruktør uddannelse/efteruddannelse
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
Begynder
Letøvet
Øvet
Erfaren
Ekspert
Instruktørniveau