Loading Events

« All Events

Uge 3 – 2020 – Skiteam træningstur & Sjællandskredsmesterskaberne

   

Nu har de fleste stiftet bekendtskab med vores nye destination i Trysil. Området er fhv. stort, og der er bakker og udfordringer til alle niveauer. For de som har været her før, håber vi området og de nye træningstilbud giver jer lyst til flere træningsture.

Måske har du som ny, lyst til at prøve nye udfordringer og stifte bekendtskab med Skiteamet, teknik træning, portkørsel og evt. konkurrence, så er denne tur lige noget for dig. Vi vægter et højt skiniveau og socialt samvær.

Turen er for alle, der har lyst til at blive bedre på ski, køre teknik, porte og have det sjovt sammen.

Alle nye fra klubben er også velkomne, I vil blive taget godt imod. Eneste krav er, at man kan tage liften selv og køre røde pister.

Alpin junior træningstur til Trysil uge 03 – 2020.

SH – Skiteam inviterer til kør selv alpin junior træningstur i Trysil, Norge uge 03 2020. Målgruppen er børn og unge med lyst til træning i porte og teknik, samt deres forældre. Men alle der er medlem af en dansk skiklub, og som har en sportslig tilgang til deres skiløb er velkomne til at deltage. Dog prioriteres egne medlemmer før øvrige.

Transportform 

Arrangeres selv, men hvis man har en ekstra plads eller mangler en plads i en bil, så giv gerne en melding herom.

Indkvartering

Vi har reserveret 10 hytter i Alpingreda. Hytterne har plads til 8 – 9 personer fordelt på 4 soverum.

Derudover har vi nogle hytter på Golfveien, til AKD løbere, eller til de, der ønsker mere moderne hytter. De ligger ikke lige til pisten, men der er bus derud, det anbefales dog at have bil.

Hytterne er tilgængelige fra søndag eftermiddag den 12.1.20 til søndag formiddag 19.12.20 Det bliver ikke muligt at komme i hytterne om lørdagen, da de allerede er udlejet.

Hytterne ligger i kort gåafstand fra pister og lift.

Man medbringer sengelinned, håndklæder, viskestykker og karklude osv.

Hytterne forlades tømt for affald og uden opvask, de rengøres af bureauet.

Der inddeles efter først til mølle og den endelige fordeling udkommer en uge inden afgang. Der tages individuelle hensyn, men det kan ikke garanteres at alles ønsker opfyldes.

Såfremt vi bliver flere deltagere, vil vi forsøge at finde hytter rundt omkring.

Da området er nyt for os, må vi indstille os på lidt tilvænning og erfaringsdannelse i denne sæson med henblik på at kunne rette til, til næste sæson.

Der er meget stor run på SKISTARS destinationer, og der er mange hensyn at tage, så vi er fordelt på Golfveien og ….

Forplejning

I hver hytte deles man om indkøb, madlavning og oprydning.

Der laves evt. et skema over arbejdsopgaver, hvis der ikke er udpeget en voksen ansvarlig.

Der laves en opgørelse når ugen er omme, hvor de økonomiske udgifter fordeles.

Som altid, skal hytterne holdes i en forsvarlig stand, dvs. der ryddes op og gøres rent efter behov. Det er en fælles opgave at deltage i de huslige pligter.

TRÆNING

Skiløb og træning:

Træning starter søndag 12.01.2020, da vi ikke har boligerne før om eftermiddagen, finder man selv bolig/hotel hvis nødvendigt fra lørdag til søndag.

Der laves inden afgang en oversigt over træningshold, trænere, tider og hvad der trænes.

Det er Nicolai, som er ansvarlig for Skiteam træning.

De hold, der er sat kan ændres, ligeledes kan trænerne tilknyttet de enkelte hold.

Søndag – torsdag: teknikøvelser med fokus på både fundamentals og race, porttræning (GS og slalom).

Fredag-lørdag: porttræning og konkurrence (Sjællandsmesterskab i slalom og storslalom)

Det er obligatorisk for børn/juniorer at deltage i skitræning.

Børnene kører aldrig alene rundt i terrænet, men sammen med de andre børn eller en træner/voksen. Undtagelse herfor er store søskende som deltager på turen af familiemæssige hensyn, eller helt små søskende som endnu ikke er klar til skitræning (se nedenfor)

Seniorer kan også tilkøbe sig træning, men det gælder kun, såfremt der er nok deltagere (min. 8). Det er kun muligt at betale for hele og sammenhængende træningsdage.

Træningen sker i samarbejde med de andre skiklubber, så der kan på alle holdene være blandede deltagere lavet ud fra de enkeltes niveau.

Sjællandsmesterskabet er en dansk alpin konkurrence, som hvis muligt afvikles en lidt stejlere piste end til Nordkredsmesterskaberne, men vi ved først i løbet af ugen, hvilken piste vi tildeles. Alle der deltager i porttræning anbefales at deltage i konkurrencen.

Forudsætninger:

Børn skal være nogenlunde selvhjulpne på ski og mestre røde pister for at kunne deltage på børnehold.

De skal selv kunne tage liften op.

Det betyder, at helt små børn eller nybegyndere kun kan deltage på turen, hvis der er en voksen med til at hjælpe dem på bakken.

AKD løbere kan træne med AKD og her kommer der separate informationer ud via TEAM APP og FB.

AKD løbere træner på Høgegga, der er tilknyttet varmestue, så man kører ikke hjem til frokost.

Derfor medbring:

Madkasse, drikkedunk, termoflasker, snacks, ekstra tøj, osv.

Tilmelding sker via træningsarket på FB eller via mail til Henrik.

Hygge

Vi tilstræber, hvis der er plads i hytterne at lave en film aften. Da der er stor aldersspredning, vil det være holdledere for de små (U12 og ned) og holdleder for de store (U12 og op), der tager initiativ til en film i de respektive hytter.

Vi laver en tur til svømmehallen og evt. en even med bowling.

Konkurrencer

Konkurrence deltagelse er 230 kr. pr. disciplin for voksne over U23 og ældre.

For deltagere U21 og yngre betaler klubben startgebyr, såfremt man stiller op til konkurrencen og er tilmeldt den planlagte tur. I tilfælde af, at der ikke stilles op til konkurrencen uden lovlig afmelding senest 5 dage før, opkræves der startgebyr.

Som noget nyt: Klubben betaler kun startgebyrer for deltagere, der er tilmeldt den planlagte tur. Er man ikke tilmeldt turen, er startgebyr egenbetaling.

Aldersklasser (juli 1.- juni 30.):

Alder 2016/17 Klassebetegnelse Klassebetegnelse Fødselsår sæson 18/19
U 8 år Piger 8 Drenge 8 2010 eller senere
U10 år Piger 10 Drenge 10 2008-2009
U12 år Piger U12 Drenge U12 2006-2007
U14 år/K1 Piger U14 Drenge U14 2004-2005
U16 år/K2 Piger U16 Drenge U16 2002-2003
U18 år/J1 Junior Piger U18 Junior Drenge U18 2000-2001
U21 år/J2 Junior Piger U21 Junior Drenge U21 1998-1999
22-30 år Senior Damer Senior Herrer 1988–1997
31 år + Veteran Damer 31+ 1987 eller tidligere
31-45 år Veteran Herrer 31+ 1986 – 1973
46 år + Veteran Herrer 46+ 1972 eller tidligere

Turpriser

Ophold i hytte og tur administration uanset ankomstdato: DKK 1450.

Hytten er fra og med søndag d. 12.01.2020 til og med søndag d. 19.01.2020.

Træning:

Træning/Konkurrence
Fra og med søndag 1475
Fra og med mandag 1250
Fra og med tirsdag 1025
Fra og med onsdag 800
Fra og med torsdag 575
Fra og med fredag 450

Der ydes kr. 25 rabat pr. træningsdag, hvis man har bestilt ophold og administration med Skiteamet.

Liftkort:

 

Antal dage VOKSNE (18-64 ÅR) UNGDOM (7-17 ÅR) SENIOR (65+ ÅR)
6-8 dage 1525 1225 1225
5 dage 1350 1100 1100
4 dage 1150 925 925
3 dage 925 750 750
2 dage 650 550 550
1 dag 350 300 300

Skileje:

Der er mulighed for at leje udstyr i nærhed af hytterne. Dette er ikke inkluderet i turprisen.

Praktik

Husk tøj tilpasset årstiden og vejret. En god ide med støvlevarmere og varmeposer. Små rygsække, madkasser, drikkedunke, termoflasker, snacks til pisten osv.

Husk pas, sygesikringskort og rejseforsikringskort.

Spørgsmål rettes til Jane Hanghøj; jh@stores.dk eller 40277667

 

Vi glæder os til at se jer.

 

Jane og Søren.

 

Kontakt

Turledere: Jane Hanghøj

Søren Klint

Mail: jh@stores.dk

sk@sklint.dk

Telefon: 4027 7667 – Jane

2680 9721 – Søren

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding:

Tilmelding sker via medlemsportalen.

Tilmeldingslink:

Tilmeld dig her

Tilmeldingsfrist:

31-12-2019

Restbetaling:

Restbetaling foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Yderligere information 

Medlemskab 

For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Dansk Skiforbund. Er man ikke medlem af Skiklubben Hareskov kræver det oprettelse af gæstelogin for at kunne tilmelde sig og sin familie, som koster 75 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Teknisk arrangør 

Skiklubben Hareskov/Skiteam

Forbehold

Hvis turlederen vurdere at der er for få deltagere kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/forsikring/

Details

Start:
12. January 2020
End:
19. January 2020
Event Categories:
,

Venue

Trysil
Norway

Organizers

Søren Klint
Jane Hanghøj