Uge 3/4 – Branäs – Klubturen vi alle taler om
Vi glade over at kunne meddele at denne tur er udsolgt. Hvis du står på venteliste vil vi anbefale dig at kigge på andre ture, et godt eksempel er vores tur til Åre i uge 5.
Turen henvender sig både til soloforældre, der rejser med børn og familier med skiløbere på forskellige niveauer. Vi har også snowboardundervisning for børn.
Her i Branäs handler det om skiglæde, skiglæde og skiglæde.
4 ½ skidage i børne- og begyndervenligt terræn, med kort transporttid og og tre dage med undervisning.
Der er selvfølgelig undervisning for alle.
Hvis man kører selv, er der også mulighed for at forlænge turen med et par dage (max 7 nætter).
Vi bor i Ski Lodge ved foden af bakken ved børne/begynderområdet – ski in/ski out og har booket hele Logden med plads til 200 deltagere.
Book sammen-koden.
Er I flere familier som gerne vil bo sammen, så kan I bruge en book-sammen kode. Koden kan du give til andre, der ikke er i din familie, hvis I ønsker at dele ophold og booke sammen. Koden er gyldig i 3 dage. Når du opretter en kode, giver du lov til, at der bestilles på dine og din families vegne.
Turledelsen består af: Kirstine Wilfred Christensen, Andrine Nordby, Nicolai Winther, Jan Overgaard
Kontakt: branaes-uge3@hareski.dk
Instruktøransvarlig: Per Munch
Kort præsentation:
Kirstine Wilfred Christensen: Jeg har været glad medlem af skiklubben i over 10 år, og har været turleder på vores dejlige tur til Branäs siden 2019. Jeg står for meget af det administrative med at få arrangeret vores tur, og svarer mange af jeres mails – og så ses vi jo i sneen i Branäs.
Andrine Nordby: Jeg er kommunikationsansvarlig for turen og sørger for sjov underholdning, når vi er i Branäs. Det er tredje år jeg er turleder på Branäs-turen.
Nikolaj Winther: Jeg står for de tekniske detaljer om turen og for at vi får en god bustur frem og tilbage. Det er også tredje år, jeg er turleder på Branäs-turen.
Jan Overgaard: Jeg er også garvet i turleder sammenhæng og har arrangeret mange ture i klubben, og har været turleder på Branäs-turen siden 2019. Jeg står også for det administrative omkring turen, og for at vi får afviklet en super portkonkurrence som vores traditionsrige afslutning på turen.
Instruktøransvarlig: Jeg hedder Per Munch. Jeg er instruktøransvarlig på denne tur, samt på de to ture til Branäs. Jeg har været frivillig i klubben i mange år, og har meget erfaring som klubsinstruktør.
Info om klubturs-konceptet
Til jer, der ikke kender skiklubkonceptet endnu, så her en ganske kort intro:
Skiturene i Skiklubben Hareskoven arrangeres af klubmedlemmer (privatpersoner) i deres fritid. Derfor vil I opleve, at kommunikationen og selve arrangementet (på godt og ondt) adskiller sig væsentligt fra de skirejser, I køber hos et rejsebureau. Det stiller krav til jer om at deltage med klub-ånd, hvor alle udviser fleksibilitet for fællesskabets skyld. Til gengæld får I skiundervisning inkluderet i prisen med danske uddannede frivillige instruktører og et stort fælleskab at dele vores passion for skiløbet med.
| Målgruppe | Turen henvender sig både til soloforældre, der rejser med børn og børnefamilier med skiløbere på forskellige niveauer. Undervisning for alle niveauer, fra+3 år, også nybegynder og ekspert. Og snowboard til børnene. |
| Skitræning | Der er undervisning 3 timer om formiddagen lørdag, søndag og mandag. For de 3- og 4-årige fordelt på 1 ½ time undervisning og 1 ½ (sne)børnehave med vores egne børnepassere. |
| Rejseperiode | Rejse med bus med ankomst 16. januar 2026 og hjemrejse 21. januar 2026. Kør-selv mulighed for ankomst 15. januar og afrejse 22. januar 2026. |
| Ophold/transport | Vi bor i 6-personers lejligheder i Ski Lodge. Vi kører i bus med afgang fredag morgen og hjemkomst onsdag aften sent. Alternativt kan I køre selv og beslutte om I vil udvide turen med en dag før og/eller efter (torsdag-torsdag). |








