Loading Events

« All Events

Uge 28 til 30 – Wildschönau, Østrig – Ativferie på hotel i hyggelige omgivelser (min. 3 nætter)

July 10 @ 15:00 - August 1 @ 17:00

Frit valg fra uge 28 til uge 30 (10.07-01.08.2021), Wildschönau, Østrig. Et hyggeligt hotel med udendørs swimmingpool og aktiviteter inkluderet.

Wildschönau er måske en lidt overset dal blandt danskere, men her er charmen bevaret og ophold inkluderer aktivitetskort med mange gratis aktiviteter og oplevelser.

Der er fri ankomst og afrejsedag i perioden 10.07-01.08. Minimum ophold 3 nætter.

Hvis mange medlemmer tilmelder sig samme periode, kan det tænkes at vi kan have en turleder/ guide dernede i en periode.

 

Område og aktiviteer

Vi bor i byen Auffach, ca. 250 m fra liften Schatzbergbahn i Wildschönau-dalen. Auffach er en lille by uden det store byliv, men med et velfungerende hotel og rigtig godt MTB og vandreområde. Her er dog både sportsbutikker, supermarked, bank, restauranter og cafeér. Byen er beliggende kun 15 km. fra Wörgl og motorvejen, og dermed meget let at køre til.

 

Wildschönau Card er inkluderet i opholdet og omfatter bl.a.:

Gondollifte:                               Fri benyttelse af de 4 åbne lifte i Wildschönau og Alpbachtal

Udendørs badeland:                Opvarmede pools med vandrutschebane, stor plæne, beachvolley og tennis

Guidede vandreture:               5-8 ugentlige guidede vandreture (på hverdage). Ture for voksne og familier

Guidede e-MTB ture:              Varighed ca. 6 timer. Fra 16 år. (Turen er gratis men leje af e-MTB er ca. € 45,-)

Tennisbaner:                            Gratis baneleje. Ligger ved badeland.

Entré til:                                     Bjerg-landbrugsmuseum og til sølvmine og minemuseum

Alle nævnte aktiviteter er gratis med Wildschönau SommerCard. Desuden rabat på aktiviteter og museer i Wildschönau og Tyrol.

Link til aktivitetsprogram findes HER: https://www.wildschoenau.com/en/news/wildschoenau-card/card-summer

 

Yderligere information om aktivitetsprogram og muligheder kan fås ved at kontakte Peter@hareski.dk

              

Indkvartering og forplejning

Hotel Platzl er Indbegrebet af et hyggeligt familiedrevet østrigsk hotel. Hele familien deltager i driften og der er altid højt serviceniveau. Hotellet er kendt for et rigtig godt køkken, der går langt ud over, hvad man normalt oplever på 3-stjernede hoteller. Ophold er med morgenmadsbuffet og 3-retters aftenmenu med valgmulighed. Forplejningen er startende med aftensmad på ankomstdagen og sluttende med morgenmad på afrejsedagen. Værelserne er renoveret gennem de sidste år og er til 1-5 personer. Alle værelser er med badeværelse med hårtørrer, balkon og TV. (Enkeltværelser dog uden balkon). Hotellet har reception, elevator, 2 restauranter, bar, TV-stue og lille bibliotek og så er der udendørs swimmingpool. Desuden er der adgang til wellness-afdeling med sauna, dampbad og hvileområde, som er åbent dagligt fra 15.00 – 19.00. I wellnessafdelingen skal børn under 15 år være i følge med forældre. Der er også solarium og massage mod betaling. Hele hotellet har gratis trådløst wi-fi. Gratis parkering ved hotellet. Da dette hotel tilbyder børnerabat allerede ved én voksen betalende, egner hotellet sig også rigtig godt til single-forældre der rejser alene med barn/børn.

Hotel Platzl

Dorf 177

6313 Auffach, Wildschönau

Tlf: +43 5339 8928-0

www.hotelplatzl.at

Transport

Denne tur tilbydes kun med egen transport.

Bil:         Der er ca. 1100 km. til Wildschönau. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig. Vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 75,-. I Østrig er man forpligtet til at have trafikveste (til alle personer) i bilen.

 

Priser pr. nat:

Voksen:                                                                                         kr. 450,-

Børn 7-13 år:                                                                                kr. 315,-

Børn 2-6 år:                                                                                   kr. 225,-

 

Inkluderet i prisen:

  • Ophold i delt værelse på hotel Platzl med ½ pension
  • WildschönauCard med gratis aktiviteter
  • Gratis adgang til hotellets udendørs swimmingpool og wellness-afdeling
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

 

Tillæg (pr. pers.):

  • Enkeltværelse (uden balkon) pr. nat: 100,-

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport
  • Frokost
  • Drikkevarer

 

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner: Tilmelding 01.03.21
Tilmelding: Tilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.
Tilmeldingslink: Se fanen Aktiviteter på https://medlem.hareski.dk
Depositum: Depositum på kr. 500,- Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
Restbetaling: Restbetaling skal ske senest 30 dage før ankomst. Det foregår ved at du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende ved tilmelding og vi anbefaler at der tegnes en privat afbestillingsforsikring.

 

Kontakt

Turmail peter@hareski.dk
Turledere Turen er på egen hånd. Tilmelding til aktiviteter sker i receptionen på hotellet. Er der mange tilmeldte i en periode, vil der evt. være turleder fra Skiklubben på stedet.
Telefon  53603200
FB-gruppe

 

 

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at være medlem af Skiklubben Hareskov. For aktive sommerture kan man deltage uanset om man er medlem af sæson 20-21 (frem til 30. juni 2021) eller sæson 21-21 (fra 1. juli 2021). Ved indmeldelse i juni måned flyttes kontingentet autoamtisk til næste sæson.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

 

Teknisk arrangør

Rejsen er lavet i samarbejde med Snowtravel ApS, som er medlem af Rejsegarantifonden.

 

Kørselsvejledning

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad (07.30-10.00). Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 20.00 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering.

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad i wellness-afdelingen inden hjemrejse.

Details

Start:
July 10 @ 15:00
End:
August 1 @ 17:00
Event Category:

Organizer

Peter Kærbye

Details

Start:
July 10 @ 15:00
End:
August 1 @ 17:00
Event Category:

Organizer

Peter Kærbye