Uge 2 – Trysil -Billig familietur (+3 år) fokus på børneundervisning og Ski Sport træning.
GRATIS skileje, liftkort og skiskole for børn 3-6 år ! ved bestilling inden 10/10/2023
Denne tur er målrettet børnefamilier, der ønsker at havde det sjovt, udvikle sine færdigheder, blive gode skiløbere og dyrke skiløbet som en sport.

Trysil er en fantastisk destination til nybegyndere og børn, men når det er sagt så er der også rig mulighed for at blive udfordret som erfaren skiløber, både med offpiste muligheder, pukler og nogle af nordens stejleste pister.
Denne tur er målrettet børnefamilier, der ønsker at have det sjovt, udvikle sine færdigheder, blive gode skiløbere og dyrke skiløbet som en sport. Vi bor i hyggelige hytter eller lejligheder tæt ved fjeldet med ski-in/ski-out mulighed.
I Hareskoven Skiklub kan man dyrke skiløb som en sport og “gå til ski” hele året og hvis man kombinere det med at tage til Trysil, så er der næsten garanti for god sne (og masser af kulde).
Turen har fokus på skitræning af både børn og voksne og giver bla. mulighed for at børn og unge fra 6-16 år (afhængig af skiniveau) kan få skisport-heldagstræning, samtidig med at de mindste børn sammen med begynderne får fokus på at komme godt i gang på skiene.
Ved bestilling inden 10/10/2022 har vi via i samarbejde med SkiStar og den lokale skiskole (Trysilguidene), mulighed for at tilbyde GRATIS skileje, liftkort og 1,5 times skiskole for børn 3-6 år.
De helt små børn på 3 år og 4 år vil få dedikeret børne undervisning i 1.5 time, hvorefter de skal hentes af en forældre. Børn fra 5-6 år vil få 3 timers undervisning 🙂 Børne undervisningen vil blive varetaget af engagerede instruktører fra Skistar og deres Trysilguidene, som har en legende tilgang til det at stå på ski og bred erfaring med at undervise de helt små børn. For at sikre bindeleddet mellem Trysilguidene og klubbens medlemmer, vil der altid være en dedikeret person fra klubben i børneområdet, til at bistå med både praktiske ting og masser af skiglæde for de mindste.
Al skiskole og skitræning foregår på samme tidspunkt hver formiddag (typisk kl. 9-12), uanset niveau og alder – på den måde kan hele familien dygtiggøre sig på skiene inden man mødes til frokost i hytten og derefter kan køre på ski sammen og vise alt det man har lært.
Denne tur er derfor en god mulighed for familien med børn på forskelligt skiniveau, at komme afsted sammen, men stadig udvikle individuelle skifærdigheder.
Målgruppe | Familier med børn, begyndere og erfarne løbere der gerne vil dyrke ski som en sport |
Skitræning | 3 timer hver formiddag mandag til fredag. Børn 3-4 år 1,5 times dedikeret undervisning af Trysilguidene med børneopsyn fra klubben. |
Rejseperiode | 7 januar til 14 januar 2023 |
Ophold/transport | Vi bor i hytter tæt ved pisten - turen er kør selv. |